Tema / Kræft og melatonin

Hvad er kræft?

Kræft er betegnelsen for celler i kroppen der starter med ukontrolleret celledeling. Cellerne ændrer karakter pga. mutationer i deres genmateriale og vil efterfølgende sprede sig til det omkringliggende væv for derefter at sprede sig til andre steder i kroppen via blodet. Kræftcellerne hæmmer de normale celler og uden behandling medfører kræft på sigt døden. I dag findes der mange behandlingsmetoder i den lægevidenskabelige verden og behandlingerne bliver hele tiden bedre.

Blinde mennesker har 50% mindre risiko for at udvikle kræft end normaltseende mennesker.

“Kunstigt lys om aftenen og om natten dæmper vores naturlige produktion af melatonin.”

Det er det blå lys op til ca. 500 nanometer i lysspektret, der hæmmer vores produktion af melatonin.

“Melatonin er også en meget kraftig antioxidant og har en stor rolle ved kræft-bekæmpelse.”

Anvendelse

Søvnbriller kan nemt forlænge varigheden for produktion af melatonin og dermed styrke immunforsvaret. Man bærer brillerne 1-2 timer før sengetid og dermed forlænger man den faktiske tid hjernen producerer melatonin.

Beskrivelse

Der findes mange former for kræft, og kræftens gåde er langtfra løst. Men noget tyder stærkt på, at der er en sammenhæng mellem kræft, lys og melatonin.

Kræft og lys
Hvis der ikke var kunstigt lys på jorden, ville vi mennesker være omgivet af mørke gennemsnitligt 12 timer hvert døgn.

Forsøg ved Harvard University har påvist, at blinde mennesker, som jo altid oplever mørke, producerer melatonin 9-10 timer om natten. Blinde mennesker har samtidig 50% mindre risiko for at udvikle kræft sammenlignet med normaltseende.

De fleste mennesker i den vestlige verden er på grund af kunstig belysning kun omgivet af mørke i ca. 7-8 timer om natten. Det reducerer den natlige produktion af melatonin til 6-7 timer.

Mange forskellige undersøgelser på både dyr og mennesker peger på en sammenhæng mellem kunstigt lys og kræft. I et eksperimentelt dyreforsøg voksede tumorer f.eks. hurtigt i dyr, der blev opdrættet i et miljø med korte nætter og meget kunstig belysning, mens tumorer holdt op med at vokse eller voksede langsomt i dyr, der blev opdrættet med lange nætter og mindre kunstig belysning.

Ved at bruge kunstig belysning reducerer man varigheden af melatoninproduktionen og tilstedeværelsen af melatonin i blodet. Undersøgelser af primitive samfund, som er omgivet af længere perioder med mørke, idet de jo ikke har kunstig belysning, har påvist en meget lavere forekomst af kræft. Der er naturligvis andre variabler, når man sammenligner moderne kulturer med primitive kulturer, men den voksende dokumentation påpeger en sammenhæng mellem brugen af kunstig belysning og øgede sundhedsrisici.

Melatonin ikke er det eneste stof, der produceres i pineal kirtlen, som er ret kompleks. Det er endnu ikke endeligt afgjort, hvorvidt disse andre stoffer også spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af kræft. Dette kan være grunden til at indtagelse af melatonin tabletter ikke synes at være lige så effektivt, som kroppens egen naturligt produceret melatonin.

Hvad kan man bruge denne viden til? Da det forekommer usandsynligt at vi i den nærmeste fremtid, vil opgive elektrisk belysning, så er det især opmuntrende at vide at man i år 2002 gjorde den opdagelse at det ikke er alt lyset i lysspektret, der dæmper produktionen af melatonin. Det er kun lys i den blå ende af det synlige lysspektrum, der forårsager dæmpning af melatonin. Det er kun lys i den blå ende af det synlige lysspektrum, der forårsager dæmpning af produktionen af melatonin. Man kan løse problemet ved at blokere for det blå lys. Man kan anvende belysning i andre farver ved praktisk brug, f.eks. til at læse, se tv eller ved arbejde på en computer. Denne dynamik blev for første gang påvist ved University of Toronto, da forsøgspersoner simulerede natarbejde, mens de bar specielle briller, der blokerede for alt blåt lys. Forsøgspersonerne producerede melatonin, selvom de befandt sig i stærkt oplyste omgivelser.

Melatonin og kræft generelt
Meget tyder på, at melatonin har en beskyttende effekt i mange kræftsammenhænge:

Melatonin styrker kroppens immunsystem.

Melatonin styrker cellernes evne til at tilintetgøre sig selv, hvis de er blevet skadet. En skadet celle kan udvikle sig til en kræftcelle.

Melatonin er som antioxidant med til at beskytte kroppens celler og væv mod de frie radikaler, som dannes, når ilt bliver omdannet til energi i kroppen. De frie radikaler kan skade cellerne og medvirke til at udvikle sygdomme, heriblandt kræft.

Melatonin reducerer muligvis den skadelige effekt af strålebehandling og kemoterapi.

Melatonin reducerer muligvis den produktion af østrogen, som nogle kræftsvulster er afhængige af.

Melatonin og brystkræft
Der er lavet en lang række undersøgelser, som påviser en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem natarbejde/skifteholdsarbejde og forskellige kræftformer.

Hos Kræftens Bekæmpelse i Danmark har man f.eks. undersøgt, om der er en forøget risiko for brystkræft blandt kvinder, der har aften- og natarbejde.

Undersøgelsen er foretaget blandt danske kvinder i alderen 30-54 år og viser, at risikoen for brystkræft stiger med op til 40 % blandt kvinder, der arbejder om aftenen eller natten.

Det skyldes uden tvivl, at mennesker med aften- eller natarbejde producerer mindre melatonin, fordi de udsættes for lys om natten.

Lignende undersøgelser er i gang blandt mænd for at undersøge, om der også her er en sammenhæng mellem aften- og natarbejde og prostatakræft.

Melatonin og søvnbriller
Arbejder man om aftenen eller om natten og som følge deraf har brug for at sove om dagen, kan det være en god idé at anvende søvnbriller 1-2 timer, før man skal sove. Søvnbrillerne kan hjælpe med til at forlænge varigheden af melatoninproduktionen, så man får de normale og optimale 9-10 timer med melatonin i blodet pr. døgn. Derudover er det altafgørende, at man sover i et absolut mørklagt værelse.

Forsøg
Et afgørende forsøg blev anført af de meget erfarne forskere; Dr. George Brainard, som er professor i neurologi og Dr. David Blask, som er forsker. De undersøgte blodprøver, som var udtaget fra kvinder under tre forskellige forhold: i løbet af dagen, når melatonin ikke var til stede i blodet – i mørke om natten, når melatonin var til stede i blodet – og i løbet af natten, når kvinder har været udsat for adskillige timers lys. Der var ikke melatonin til stede i blodet hos den sidste gruppe af kvinder. I en anden fase af forsøget blev dette blod (uden melatonin) injiceret i menneskelige bryst tumorer, der voksede i forsøgsrotter. Dette resulterede i, at tumorerne voksede hurtigt. Injicering af blod med melatonin resulterede i, at tumorerne voksede langsomt, endvidere var der nogle tumorer, der slet ikke voksede. Dr. Blask kommenterede, at blod indeholdende melatonin “fik tumorer til at sove”.