Tema / Ældning og melatonin

Hvad er ældning?
Ældningen hos mennesker begynder allerede i 30-års alderen. Selve aldringen synes udelukkende at være en programmeret begivenhed i pinealkirtlen, som svarer til vækst og pubertet. Pinealkirtlen, som producerer melatonin, henfalder med alderen. Det er almindelig anerkendt, at ældningsprocessen bl.a. hænger sammen med en lavere antioxidativ kapacitet i kroppen, hvilket i sidste ende medfører funktionstab og sygdomme. Melatonin er også en kraftig antioxidant.
Kroppens naturlige melatonin modvirker forharskning af kroppens celler og fedt.

“Der er flere typer dyreforsøg, der peger på, at melatonin kan udsætte ældning.”
Anvendelse
Hvis man gerne selv vil forsøge at forbedre sit liv og muligvis forlænge det, kan man forsøge sig med søvnbriller 1-2 timer før normal sengetid for at forlænge varigheden af melatoninproduktionen. Den samlede tid for søvnen og den tid, man bærer søvnbrillerne, må gerne vare 10-11 timer.

Beskrivelse
Der er flere typer af dyreforsøg, som peger på, at melatonin kan udsætte ældningsprocessen.
Der mangler imidlertid at blive udført undersøgelser på mennesker, inden man med sikkerhed kan betegne melatonin som et ældningshæmmende eller livsforlængende stof. Men sandsynligheden er afgjort til stede.
Melatonin og den unge pinealkirtel
I et forsøg anvendte man to grupper af mus. Den ene gruppe var unge udvoksede mus på 3-4 måneder. Den anden gruppe var gamle mus på 18 måneder.
Forsøget gik ud på, at man transplanterede pinealkirtlerne fra den ene gruppe mus til den anden.
Resultatet blev en betydeligt øget ældning og dødsrate i gruppen af unge mus med gamle pinealkirtler, mens gruppen af gamle mus med unge pinealkirtler udviste reduceret ældning og dødsrate. I begge tilfælde var ældningsændringen 6 måneder, hvilket er lang tid for en mus. Det vil i realiteten sige en kvart levealder. Man har set lignende resultater ved injicering af naturligt melatonin direkte i mus.
Melatonin som antioxidant
Det er almindelig anerkendt, at ældningsprocessen bl.a. hænger sammen med en lavere antioxidativ kapacitet i kroppen. Det vil sige, at kroppen med alderen bliver dårligere til at bekæmpe oxidative skader på DNA og cellevægge, som igen medfører funktionstab og sygdomme.
Det har vist sig, at melatonin er en kraftig antioxidant, som modvirker denne oxidation – eller forharskning – af cellerne og fedtet i kroppen, som hele tiden sker, når ilten omsættes i kroppen.
I dyreforsøg har man fundet ud af, at melatonin neutraliserer oxidationen og dermed forlænger forsøgsdyrenes levetid betydeligt.
Melatonin og ældning
Ældningen hos mennesker begynder allerede i 30-års alderen. Pinealkirtlen, som producerer melatonin, henfalder med alderen. Selve aldringen synes udelukkende at være en programmeret begivenhed i pinealkirtlen, som svarer til vækst og pubertet.
Hvis man tager de foreløbige undersøgelser til indtægt og gerne selv vil forsøge at forbedre sit liv og muligvis forlænge det, kan man med fordel bære søvnbriller 1-2 timer før normal sengetid for at forlænge varigheden af melatoninproduktionen. Den samlede tid for søvnen og den tid, man bærer søvnbrillerne, må gerne vare 10-11 timer.
Derudover er der gode muligheder i kosten, hvis man vil styrke sin egen melatoninproduktion.
Der er f.eks. en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise f.eks. soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun, kylling, mandler og peanuts.
Forskning
Nyere forskning har identificeret nogle af de sandsynlige molekylære mediatorer, som har en potentielt vidtrækkende sundhedsfremmende og anti-aldrings effekt, bl.a. DHEA, interleukins -10 og -4 (IL-10, 1L-4), og især melatonin. Dertil hører, at det nogle kalder en revolution inden for biologi og medicin, kom frem ved forskning i stamceller og mere generelt ved regenereringsprocesser. Dogmet vedr. begrænsninger ved de regenerative evner hos voksne hvirveldyr, bliver nu alligevel varsomt og entusiastisk revideret i kølvandet på hurtigt akkumulerende opdagelser af flere typer af voksne stamceller hos pattedyr, herunder mennesker. For eksempel konkluderede en nylig undersøgelse af D. Krause ved Yale at “i (voksent) knoglemarv, foruden de bloddannende stamceller og de understøttende stromale celler, er der celler med potentiale til at differentiere til modne celler i hjerte, lever, nyre, lunger, mave, tarm, hud, knogler, muskler, brusk, fedt, endotel og hjerne”. “Hertil kommer, at helt nye undersøgelser har vist, at både DHEA, ILS-10 og -4, og melatonin, besidder potentiel regenererende egenskaber, herunder stamcelle aktivering”. For mere end 25 år siden, indledte Walter Pierpaoli en række ekstraordinære undersøgelser, som ved forsøgsdyr påviste potentialet for en dramatisk regenerering i forbindelse med ændringer i pineal kirtlen og ved knoglemarv. Dette viste sig ikke blot at være retardation ved ældning, men også dens ændring. Ligesom Pierpaoli forsøgte at forstå både anti-aldrings regenerering og udvikling af tumorer, fokuserede han på både pro- og anti-mitotiske mekanismer: nyere forskning antyder nu, at der er en nonpatologisk “sund” form for regenerering, der rent faktisk er fjendtlig over for udvikling af tumorer og at melatonin kan være vigtig ved denne form for regenerering.
Man har i 35 år undersøgt forholdet mellem det neuroendokrine system, thymo-lymfe systemet og immunsystemet. I løbet af det sidste årti har man påvist, at pineal kirtlen er en vigtig adapter og en fremragende synkronisator af de miljømæssige variabler og de endogene signaler ved fysiologiske ændringer af de grundlæggende funktioner. Især pineal kirtlen synes, via døgnrytmen, at regulere den natlige udskillelse af melatonin og alle de grundlæggende hormonelle funktioner og immunforsvaret.