Symptomer / Natarbejde og lys

Hvad er natarbejde?

Natarbejdere skal – ligesom folk, der arbejder om dagen – udføre pgaver, som kræver opmærksomhed, fornuftige konklusioner, beslutsomhed og andre mentale evner. I lighed med alle andre skal natarbejdere præstere og skabe succes på deres arbejde. Rigtig mange mennesker inden for mange forskellige brancher arbejder om natten – eller sent om aftenen, hvilket også kan forstyrre døgnrytmen. Det gælder f.eks. fabriksansatte, skuespillere, musikere, tv-ansatte, programmører, journalister, læger, sygeplejersker, diplomater og virksomhedsledere. De arbejder alle ofte sent og uregelmæssigt.

Natarbejdere har typisk brug for en uges tid for at vende tilbage til den normale døgnrytme.

“Kunstigt lys om aftenen og om natten dæmper vores naturlige produktion af melatonin.”

Anvendelse

Efter arbejdet bør natarbejdere iføre sig søvnbrillerne og tage dem af igen efter 1-2 timers brug for derefter at sove.

Beskrivelse

Døgnrytmen frembringes af hjernens ”indre ur”, som kan påvirkes af lys, der rammer øjets nethinde. Det indre ur regulerer bl.a. produktionen af melatonin, som er en slags søvnhormon, der produceres i hjernens koglekirtel om natten. Hvis det indre ur udsættes for lys om natten, hæmmes produktionen af melatonin.

Mennesker, som lever efter en normal døgnrytme, er vågne om dagen og sover om natten.

Men i modsætning til de fleste mennesker, der arbejder om dagen, kæmper natarbejderne ikke alene for at klare de udfordringer, der altid følger med et arbejde. De slås også mod den træthed, som kroppen – via den naturlige melatoninproduktion – overvældes af, når det er mørkt udenfor.

Mennesker, som arbejder om natten, har typisk brug for en uges tid for at vende tilbage til den normale døgnrytme f.eks. i forbindelse med weekender, ferier og fridage.

Middel mod træthed ved natarbejde
En kombination af søvnbriller og lysterapi kan hjælpe natarbejdere med at regulere deres døgnrytme og søvnmønster, så de får sovet ordentligt om dagen og kan føle sig friske og veloplagte til natarbejdet.

Arbejder man f.eks. fra kl. 23.00 til 07.00, er det en rigtig god idé, at man får lysterapi – f.eks. via en lysterapilampe eller et lysvisir – før man møder på arbejdet.

Så tror kroppen at den skal være vågen. Desuden er det en stor fordel, hvis det er muligt at fortsætte lysterapien, mens man arbejder. Det stærke lys holder simpelthen én vågen, da det indeholder blåt lys, som hæmmer produktionen af melatonin, kroppens naturlige sovemiddel.

Så snart man har fri fra natarbejdet, skal man bære søvnbriller, som blokerer for alt det blå lys, hvilket medfører en øget produktion af melatonin, og det bliver derfor lettere efterfølgende at falde i søvn. Skal man f.eks. sove fra kl. 09.00 til kl. 17.00, bør man tage søvnbrillerne på, så snart man har fået fri fra natarbejdet. Søvnbrillerne får kroppen til at drosle ned og gøre sig klar til at sove.

Når man vågner kl. 17.00, skal man straks have lysterapi i ca. 30 minutter. Og derefter begynder det hele forfra.

Søvnbriller, lysterapi og natarbejde
Der kan både spares menneskeliv og store pengebeløb ved at indføre tiltag, som tager hensyn til menneskets døgnrytme. Det bliver i årene fremover en stor udfordring for virksomheder og institutioner at indføre disse tiltag.