Forskning / Søvnproblemer

Forskning vedr. søvnproblemer og lys

Her er samlet en række resumés af videnskabelige forsøg, som bl.a. omhandler forskydelse af døgnrytmen og dets virkning.
Resuméerne stammer fra medicinske journaler og er oversat af MelaMedic (copyright).

CHE – Søvnbriller som modforanstaltning for den alarmerende effekt fra LED skærme om aftenen på teenager drenge.
Kilde/forfatter: van der Lely S, Frey S, Garbazza C, Witz-Justice A, Jenni OG, Steiner R, Wolf S, Caiochen C, Bromundt V, Schmidt C.
Selskab/journal: Centre for Chronobiology, Psychiatric Hospital, University of Basel, Switzerland – 2015 Jan;56(1):113-9. doi: 10.1016/j.jadohealth.2014.08.002. Epub 2014 Oct 3.
FORMÅL:  Teenagere foretrækker, at deres søvn- og vågenmønster er betydelig forskudt i sammenligning med yngre børn eller voksne. Samtidig er brug af multimedia om aftenen på vej frem blandt teenagere, hvilket medfører især udsættelse for det blå lys i lysspektret hvortil det indre ur (døgnrytmen) og det tilknyttede årvågenhedssystem er mest følsom. Vi undersøgte hvorvidt brug af søvnbriller om aftenen, ved brug af LED skærme (computer), begunstiger de indledende søvnmekanismer og det subjektive, kognitive og fysiologiske niveau.
METODE:  Den ambulante del af forsøget omfattede to uger hvor søvn/vågen-cyklussen, lys om aftenen og brug af multimedia skærme blev overvåget hos 13 raske frivillige drenge mellem 15 og 17 år. Der blev brugt søvnbriller og briller med klare linser som et kontrolbaseret crossover forsøg i en uge. Om aftenen blev der anvendt LED skærme. Den sidste uge foregik på laboratoriet, hvor deltagerne blev udsat for blåberigede LED skærme, mens de bar den samme type briller som ugen før. Der blev regelmæssigt analyseret melatonin i spytprøver, subjektiv søvnighed og årvågenhed. Den efterfølgende søvn blev målt med Polysomnografi.
RESULTAT:  Sammenlignet med brillerne med klare linser, så øgede søvnbrillerne væsentligt melatoninproduktionen under brug af LED skærme om aftenen og reducerede den vagtsomme årvågenhed og subjektive årvågenhed før sengetid. De visuelt bedømte søvnfaser og adfærdsmålinger der blev indsamlet om morgenen, blev ikke modificeret.
KONKLUSION:  Søvnbriller kan være nyttige for teenagere som modforanstaltning til den opkvikkende effekt forårsaget af lys fra LED-skærme og derfor potentielt hæmmer de negative effekter, som moderne belysning fysiologisk pålægger døgnrytmen om aftenen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25287985

USA – Søvnvaner og følsomhed overfor almindelig forkølelse
Kilde/forfatter: Cohen S, Doyle WJ, Alper CM, Janicki-Deverts D, Turner RB.
Selskab/journal: Department of Psychology, Carnegie Mellon University, Pittsburgh, PA 15213, USA – 2009 Jan 12; 169(1):62-7
BAGGRUND: Søvnkvaliteten menes at være en vigtig markør for immunitet og er til gengæld modtagelig overfor en almindelig forkølelse. Denne artikel undersøger hvorvidt varigheden af søvn og den effektive søvn, er forbundet med følsomhed overfor forkølelse i løbet af ugerne optil eksponering for virus.
METODE: Der deltog i alt 153 raske mænd og kvinder (aldersgruppe, 21-55 år) i denne frivillige undersøgelse. I løbet af 14 dage i træk, rapporterede forsøgspersonerne om deres varighed af søvn og søvn effektivitet (den tid i sengen hvor de rent faktisk sov) i løbet af den foregående nat og om de følte sig udhvilede. Den gennemsnitlige karakter for hver søvn variabel blev beregnet ud fra forsøgets første 14 dage. Derefter blev deltagerne sat i karantæne, fik tilført nasal dråber indeholdende rhinovirus og blev overvåget for udvikling af en klinisk forkølelse (infektion som kom til udtryk i form af objektive tegn på sygdom), på dagen før eksponering og i løbet af de følgende 5 dage.
RESULTATER: Der var en graderet sammenhæng mht. den gennemsnitlige varighed af søvn: deltagere som fik mindre end 7 timers søvn, var 2,94 gange (95% tillidsinterval [CI], 1.18-7.30) mere tilbøjelige til, at udvikle en forkølelse end dem der fik 8 timers søvn eller mere. Sammenhængen mht. søvnens effektivitet blev også graderet: deltagere med mindre end 92% søvn effektivitet var 5,50 gange (95% CI, 2.08-14.48) mere tilbøjelige til at udvikle en forkølelse end dem med en søvn effektivitet på 98% eller mere. Disse forhold kan ikke forklares med forskelle i koncentrationen af prechallenge virus-specifikt antistof, demografi, årstiden, kropsmasse, socioøkonomisk status, psykologiske variabler eller sundhedspraksis. Den procentdel af de dage, hvor forsøgspersonerne følte sig udhvilede, var ikke forbundet med forkølelse.
KONKLUSION: En dårligere søvn effektivitet og en kortere varighed af søvn i ugerne forud for eksponering for rhinovirus var forbundet med lavere resistens overfor sygdom.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19139325

USA – Komplementær og alternativt medicin mod søvnforstyrrelser hos ældre voksne mennesker
Kilde/forfatter: Gooneratne IF
Selskab/journal: Division of Geriatric Medicine, Center for sleep and Respiratory Neurobiologyi, University of Pennsylvania School of Medicine, 3615 Chestnut Street, Philadelphia, PA 19104, USA – 2008 feb; 24 (1) :121-38
Komplementær og alternativ medicin (CAM) anvendes hyppigt til behandling af søvnforstyrrelser, men i mange tilfælde diskuterer patienterne ikke disse behandlingsformer læge. Der er en voksende mængde af veludtænkte kliniske forsøg, hvor man har anvendt komplementær og alternativ medicin, som har vist følgende: (1) Melatonin er et effektivt middel til behandling af faseforskydelser ved døgnrytmen, som påvirker søvnen. Men melatoninens rolle ved behandling af primær eller sekundær søvnløshed er mindre veletableret. (2) Det har vist sig, at baldrian er gavnlige for nogle mennesker, men ikke ved alle kliniske forsøg. (3) Flere andre behandlingsmetoder, såsom Tai Chi, akupunktur, vacuumterapi, yoga og meditation har tidligere forbedret søvnparametrene ved et begrænset antal forsøg. Fremtidigt arbejde mht. undersøgelse af komplementær og alternativ medicin, har potentiale til et betydeligt bidrag til vores behandlingsmuligheder mod søvnforstyrrelser hos ældre mennesker.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18035236

CHE – Den bølgelængde afhængige effekt ved udsættelse for lys om aftenen mht. søvnmønster og EEG søvnundersøgelse hos mænd
Kilde/forfatter: Munch M, Kobialka S, Steiner R, Oelhafen P, Wirz-Justice A, Cajochen C.
Selskab/journal: Psychiatric University Clinics, Centre for Chronobiology, CH-4025 Basel, Switzerland – 2006 May;290(5):R1421-8
Lys har en stærk indflydelse på døgnrytmens indre ur hos mennesker via de ikke-billede-dannende fotoreceptorer i nethindens ganglion celler. Deres lysfølsomhed er størst i området med korte bølgelængder i den synlige del af lysspektrum, som kommer til udtryk som dæmpning af produktionen af melatonin, forskydning af døgnrytmen, akutte fysiologiske reaktioner og subjektiv årvågenhed. Her har vi testet effekten af lys med kort bølgelængde (460nm) under søvn, med EEG undersøgelse og søvnmønster. Vores hypotese var, at den akutte virkning af søvn, er af samme størrelsesorden som de indberettede effekter for polykromatisk lys af højere intensitet og betydeligt stærkere end lys med lang bølgelængde (550 nm). EEG undersøgelsen på 8 unge mænd blev analyseret efter en to timers aften, hvor de blev udsat for blåt lys (460 nm), grønt lys (550 nm) med samme tæthed af fotoner (2,8x (13) fotoner / cm (2) / s) og til mørke (0 lux) under vilkår med vedvarende kropspositur. Tidsforløbet ved langsom bølgeaktivitet (SWA; 0,75-4,5 Hz), på tværs af søvncyklusser efter udsættelse for blå lys ved 460 nm, blev ændret således, at SWA var en smule mindre end forventet til at begynde med og steg betydeligt under den tredje søvncyklus mht. hjerneregionerne for parietal og occipital. Desuden forkortede det blå lys i væsentligt grad varigheden af REM søvnen i løbet af disse to søvncyklusser. Således var ændringerne i den dynamiske udvikling for varigheden af SWA og REM søvnen, fremrykket pga. det blå lys som står i forhold til det 3-keglede visuelle fotopiske system og på forskellig vis formidlet af døgnrytmen og det ikke-billede-dannende visuelle system. Vores resultater kan udlægges som et udtryk for frembringelse af en døgnrytme forskydelse og/eller konsekvenserne af en stærkere alarmerende virkning efter udsættelse for vedvarende blå lys i løbet af søvnen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16439671

USA – Melatonin, søvn, og døgnrytmen: Grundlaget for udvikling af specifikke melatonin agonister
Kilde/forfatter: Turek FW, Gillette MU.
Selskab/journal: Department of Neurobiology and Physiology, Center for Sleep and Circadian Biology, Northwestern University, 2205 Tech Drive, Hogan Hall 2-160, Evanston, IL 60208, USA – 2004 Nov; 5(6):523-32
Søvnforstyrrelser vedr. døgnrytmen (CRSDs), uanset om de er kroniske eller forbigående, påvirker en bred vifte af personer, herunder mange ældre, personer med alvorlige synshandicap, skifteholdsarbejdere, og flyrejsende som bevæger sig hurtigt på tværs af mange tidszoner. Hertil kommer, at forskellige former for søvnløshed berører en anden stor del af befolkningen. Et fælles træk for søvnforstyrrelser vedr. døgnrytmen og nogle former for søvnløshed er følsomhed over for hormonet melatonin, der udskilles af pineal kirtlen. Et voksende antal beviser tyder på, at melatonin kan regulere døgnrytmens indre ur, som er placeret i den suprachiasmatiske kerne (SCN) i hypothalamus. Selv om cyklussen for lys-mørke er det primære signal, som indstiller døgnrytmens indre ur til cyklus i det omgivende miljø, så har det vist sig, at eksogen melatonin indstiller det indre ur hos personer med ingen fornemmelse for lys og en døgnrytme uden kontrol. Endvidere har nogle forsøg vist, at melatonin er fordelagtig ved behandling af bestemte former for søvnløshed. Disse forsøg tyder sammenlagt på, at melatonin kan være fordelagtig ved behandling af nogle former for søvnløshed og søvnforstyrrelser vedr. døgnrytmen. I denne sammenhæng, så har brugen af melatonin som et supplement, været populært i USA. Desværre har det været vanskeligt at realisere melatoninens terapeutiske potentiale under kliniske forsøg. Årsagen kan være en ikke-specifikeret virkning af stoffet og ugunstige farmakokinetiske egenskaber, når det indtages oralt. I et forsøg på at drage fordel af de terapeutiske muligheder gennem hjernens melatonin system, så har forskere udviklet flere melatonin agonister med forbedrede egenskaber i forhold til melatonin. Nogle af disse stoffer undergår i øjeblikket i kliniske forsøg vedr. behandling af søvnløshed eller søvnforstyrrelser vedr. døgnrytmen.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15511698

USA – Døgnrytme forstyrrelser
Kilde/forfatter: Reid KJ, Zee PC.
Selskab/journal: Centre for Sleep and Circadian Biology, Northwestern University, Evanston, Illinois, USA – 2004 Sep; 24(3):315-25
Søvnforstyrrelser vedr. døgnrytmen opstår, når personer forsøger at sove på det forkerte tidspunkt i henhold til døgnrytmen. Misforholdet mellem døgnrytmens tidssystem og det eksterne miljø, er typisk en følge af enten, en ændring af funktionen for døgnrytmens tidssystem (f.eks, forsinket eller fremrykket søvnfase syndrom) eller ændringer i omgivelserne (f.eks. jet lag). Men den kliniske fremstilling af de fleste søvnforstyrrelser mht. døgnrytmen er påvirket af en kombination af fysiologiske, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer. Disse lidelser fører til beklagelser over søvnløshed og overdreven søvnighed i dagtimerne, som igen fører til en værdiforringelse af de vigtige områder som funktion og livskvalitet. Nuværende behandlinger indebærer primært brug af synkroniserende virkemidler mht. døgnrytmen, såsom lys til at justere det interne og eksterne miljø. Disse behandlinger er begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelige diagnoseværktøjer og vel-kontrollerede kliniske forsøg. Der kræves en bedre forståelse af patofysiologien vedr. disse lidelser for at udvikle mere effektive behandlinger.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15449224

JPN – Effekten ved lysforhold om aftenen mht. melatonin i spytprøver fra japanske skoleelever (junior high school)
Kilde/forfatter: Harada T.
Society/journal: Laboratory of Environmental Physiology, Faculty of Education, Kochi University, Kochi 780-8520, Japan – 2004 Aug 11;2(1):4
BAGGRUND: I et tidligere forsøg, blev voksne forsøgspersoner udsat for lys (400 lux) i mere end 30 min. eller lys (300 lux) i mere end 2 timer. Koncentrationen af melatonin i spytprøver, faldt i løbet af natten til et lavere niveau, end hos de forsøgspersoner der blev udsat for den dæmpede belysning. Det blev antydet, at en sådan eksponering for lys hos unge og børn i løbet af den første halvdel af den subjektive nat (under normale omstændigheder), kan dæmpe produktionen af melatonin og forhindre, at de falder i søvn. Men der har ikke været nogen egentlig undersøgelse om effekten ved eksponering for lys hos unge.
METODER: I løbet af en aften undersøgte man effekten af eksponering for lys (2.000 lux fluorescerende lamper) over en periode på tre timer fra 19:30 til 22:30 og man udtog spytprøver i perioden fra 19:45 til 23:40 for at undersøge koncentrationen af melatonin. Kontrolgruppen blev udsat for dæmpet lys (60 lux) i løbet af disse tre timer. Både kontrolgruppen som blev udsat for dæmpet belysning og kontrolgruppen som blev udsat for kraftig belysning, bestod af to kvindelige og tre mandlige unge deltagere i alderen 14-15 år.
RESULTATER: Melatonin koncentrationen steg kraftigt for kontrolgruppen, som blev udsat for dæmpet belysning fra 3,00 pg/ml (kl. 21:45) til 9,18 pg/ml (kl. 23:40). Hos kontrolgruppen som blev udsat for kraftig belysning, var melatonin koncentrationen mindre end 1,3 pg/ml efter tre timer. Kl. 22:30 var melatonin koncentration hos kontrolgruppen, som blev udsat for stærk belysning, lavere end på samme tidspunkt dagen før forsøget, mens den var bemærkelsesværdigt højere på forsøgsdagen end dagen før hos kontrolgruppen, som blev udsat for dæmpet belysning.
KONKLUSION: Lys med en lysstyrke på 2.000 lux og endda moderat lys på 200-300 lux fra fluorescerende lamper kan hæmme den natlige melatonin koncentration hos unge. Lys fra et gammeldags japansk ildsted, olie lampe eller stearinlys (20-30 lux) kunne være sundere for børn og unge, fordi en hurtig og tydelig stigning i melatonin-koncentration i blodet synes at opstå om natten under dæmpet belysning, hvilket gør det lettere at falde i søvn.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15304196

USA – Tilpasning af dæmpningen af det menneskelige melatonin fra pineal kirtlen, iht. den seneste fotoniske forskning
Kilde/forfatter: Smith KA, Schoen MW, Czeisler CA.
Selskab/writer: Division of Sleep Medicine, Brigham & Women’s Hospital, Harvard Medical School, 221 Longwood Suite 438, Boston, MA 02115, USA – 2004 Jul;89(7):3610-4
Den menneskelige døgnrytme styrer tidspunktet for frigivelsen af hormonet melatonin i pineal kirtlen, som fremmer søvn, sænker kropstemperaturen og formindsker kognitive præstationer. Der er observeret unormal melatonin sekretion ved psykiske lidelser og ved døgnrytme forstyrrelser. Selv om melatonin sekretionen dæmpes direkte ved udsættelse for lys på en ikke-lineær intensitetafhængig måde, så er der kun lidt forskning, der har fokuseret på effekten af en forudgående fotonisk udvikling på denne reaktion. Vi har undersøgt otte forsøgspersoner under kontrollerede laboratorieforhold, som foregik under indendørs forhold. Sekretionen af melatonin blev overvåget lige fra forsøgets start og under konstante rutinemæssige betingelser og sammenlignet med yderligere to faste rutiner med stimulering af lys i 6,5 time på 200 lux (50 microW/cm (2)) og efter ca. 3 dage med fotonisk eksponering under den subjektive dag med enten 200 lux (50 microW/cm (2)) eller ca. 0,5 lux (0,15 microW/cm (2)). Vi fandt en betydelig stigning mht. dæmpning af melatonin under stimulus efter et forudgående fotonisk forløb med ca. 0,5 lux, sammenlignet med omkring 200 lux og dette afslører, at mennesker udviser tilpasning til døgnrytmens fotoreception. Denne tilpasning indikerer, at oversættelse af et fotonisk stimulus som driver styringen af den menneskelige døgnrytme, involverer flere komplekse midlertidige dynamikker, end man tidligere har erkendt. En yderligere udredning af disse egenskaber kan vise sig nyttig ved forstærkning af lysterapi mht. døgnrytme forstyrrelser og ved affektive lidelser.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15240654

USA – Forholdet mellem frembrud af melatonin ved dæmpet belysning og søvn i henhold til en normal tidsplan hos sunde unge voksne
Kilde/forfatter: Burgess HJ, Savic N, Sletten T, Roach G, Gilbert SS, Dawson D.
Selskab/journal: Biological Rhythms Research Laboratory, Rush-Presbyterian-St. Luke`s Medical Centre, Chicago, IL 60612, USA – 2003;1(2):102-14
Frembrud af det endogene melatonin ved dæmpet belysning (DLMO) er en markør for døgnrytmen, der kan anvendes på behørig vis til at tilpasse forvaltningen af kraftigt lys eller eksogen melatonin, hvilket kan fremkalde en ønsket fremrykning af døgnrytmen. Fastlæggelse af en persons døgnrytme kan være dyrt og tidskrævende. Vi har undersøgt sammenhængen mellem frembrud af det endogene melatonin ved dæmpet belysning og tidspunkterne for søvn hos 16 unge raske personer, som sov på deres sædvanlige tidspunkter i løbet af en uge. Frembruddet af det endogene melatonin opstod omkring 2 timer før sengetid og 14 timer efter opvågning. Den vågne tid og halvvejs i søvn var signifikant forbundet med frembrud af det eksogene melatonin ved dæmpet belysning (r = 0,77, r = 0,68), men der var ingen sammenhæng mht. sengetid (r = 0,36). For øjeblikket drøftes muligheden for, at forudsige unge raske normale menneskers frembrud af det endogene melatonin ved dæmpet belysning, ud fra deres tidspunkter for søvn.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15600132