Forskning / Natarbejde

Forskning vedr. natarbejde og lys

Her er samlet en række resumés af videnskabelige forsøg, som omhandler forskydelse af døgnrytmen og dets virkning.
Resuméerne stammer fra medicinske journaler og er oversat af MelaMedic (copyright).

CAN – Døgnrytmen mht. melatonin, kortisol samt ekspression af clock-gener, ved simuleret skifteholdarbejde om natten
Kilde/forfatter: James FO, Cermakian N, Boivin DB
Selskab/journal: Centre for Study and Treatment of Circadian Rhythms, Douglas Mental Health University Institute, Montréal, Québec, Canada – 2007 Nov 1;30(11):1427-36
Forsøgets formål: Synkroniseringen af perifere døgnrytme-oscillatorer hos mennesker, som lever efter et atypisk søvn/vågen-mønster, er stort set ukendt. Ved denne simulering af skifteholdsarbejdere om natten, evaluerer vi ekspressionen af clock-gener i perifere mononukleaere blodceller, i forhold til pålidelige markører for den toneangivende centrale døgnrytme. Metode: Forsøgspersonerne fik tildelt en tidsplan med en forsinkelse på 10 timer mht. søvn, hvilket simulerer natarbejde efterfulgt af søvn i dagtimerne. Rammeomgivelser: Forsøgets start, mellemliggende periode og den endelige evaluering af døgnrytmen, blev udført i et midlertidigt isolations-laboratorium. Deltagere: Fem sunde kandidater i alderen 18-30 år. Interventionsforanstaltninger: Polykromatisk hvidt lys (middelværdi +/- SEM) 6.036 +/- 326 lux (ca. 17.685 +/-955 W/m2) ved natarbejde. Udsættelse for dæmpet lys efter endt natarbejde. En periode med 8 timers søvn i mørke, som begynder 2 timer efter endt natarbejde. Målinger: Melatonin og kortisol i plasma; clock-gener HPER1, HPER2 og HBMAL1 RNA i perifere mononukleaere blodceller. RESULTATER: Efter 9 dage i henhold til tidsplanen med natarbejde, så blev de hormonale rytmer tilpasset til den ændrede tidsplan. Udtrykket for HPER1 og HPER2, mht. clock-generne i de perifere mononukleaere blodceller, udviste en betydelig rytmisk døgnrytme, som var i traditionel forbindelse med den ændrede tidsplan for døgnrytmen. Ændringer i mønstret for ekspression af clock-generne var tydelige fra og med tredje dagen, i henhold til den ændrede tidsplan vedr. døgnrytmen. Konklusion: Dette indledende forsøg er den første dokumentation vedr. effekten af en forskudt tidsplan for døgnrytmen, som kommer til udtryk ved både den perifere døgnrytme-oscillator mht. clock-gener i de perifere mononukleaere blodceller og de centralt styrede hormonale rytmer. På baggrund af beviser, som knytter ekspressionen af clock-generne til vævs funktion, så har forsøget med de perifere døgnrytme-oscillatorer, stor betydning for forståelsen af de medicinske lidelser, som påvirker skifteholdsarbejdere, som arbejder om natten.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18041477

USA – Skifteholdsarbejde om natten, lys om natten og risiko for brystkræft
Kilde/forfatter: Scott Davis, Dana K. Mirick, Richard G. Stevens
Selskab/journal: Program in Epidemiology, Division of Public Health Sciences, Fred Hutchinson Cancer Research Center, Seattle, USA – 2001.10.17 Journal of the National Cancer Institute, Vol. 93, No. 20, 1557-1562
Baggrund: Udsættelse for lys om natten kan øge risikoen for brystkræft ved at dæmpe pineal kirtlens normale natlige produktion af melatonin, som til gengæld kunne øge udskillelse af østrogen i æggestokkene. Dette forsøg efterforsker, om en sådan udsættelse for lys er forbundet med en øget risiko for brystkræft hos kvinder.
Metoder: Forsøgspatienter (n = 813) i alderen 20-74 år blev diagnosticeret i perioden november 1992 til marts 1995; kontrol-forsøgspersoner (n = 793) blev tilfældigt udvalgt og frekvensen blev tilpasset iht. aldersgrupper á 5 år. Personlige interviews blev brugt til at indsamle oplysninger om sovevaner og belysning i soveværelser i de sidste 10 år før diagnosen, samt erhvervsmæssige forhold. Sandsynlighedsforhold og tillidsintervaller på 95% blev vurderet ved hjælp af betinget logistisk regression med tilpasning af andre potentielle risikofaktorer.
Resultater: Risikoen for brystkræft blev øget blandt patienter, som jævnligt ikke sov i løbet af natten, når melatonin-niveauet typisk er på sit højeste (Sandsynlighedsforholdet = 1,14 for hver nat om ugen, 95% tillidsinterval = 1,01 til 1,28). Risikoen steg ikke ved afbrudt søvn, som blev ledsaget af lys. Der var et tegn på øget risiko blandt forsøgspatienter med de mest oplyste soveværelser. Skifteholdsarbejde om natten var forbundet med øget risiko for brystkræft (Sandsynlighedsforhold = 1,6; 95%, Tillidsinterval = 1,0 til 2,5), med en tendens til en øget risiko med årene og med flere timer om ugen mht. skifteholdsarbejde om natten (P = 0,02 iht. Wald chi-squared test).
Konklusion: Resultaterne af dette forsøg fremlægger beviser, som indikerer at udsættelse for lys om natten, kan være forbundet med risiko for udvikling af brystkræft.
http://jnci.oxfordjournals.org/cgi/content/short/93/20/1557