Artikler / Søvnproblemer

Artikler vedr. søvnproblemer og lys

Her er samlet en række artikler om søvnproblemer.
Artiklerne stammer fra medicinske journaler og nyhedsmedier, og er oversat af MelaMedic (copyright).

USA – Der er udviklet briller til forbedring af søvn og ADHD symptomer
Kilde/forfatter: Science Daily – 2007.11.14
Forskere som arbejder på Lighting Innovation Institute ved John Carroll University, har udviklet et økonomisk redskab, som tilsyneladende mindsker symptomerne på ADHD. Deres opdagelse har desuden også vist sig at forbedre søvnmønstre hos mennesker, der har svært ved at falde i søvn. Forskerne har skabt briller, som er konstrueret til at blokere for det blå lys, hvilket kan ændre døgnrytmen hos mennesker, hvilket igen fører til en forbedring af ADHD symptomer og søvnforstyrrelser. Anvendelse: Man bærer brillerne de sidste par timer før sengetid, hvilket fremrykker døgnrytmen. Brillerne blokerer for det blå lys, hvilket bevirker en forsinkelse af opstarten af sovehormonet melatonin. Under normale omstændigheder starter produktionen af melatonin først, når man befinder sig i mørke. Undersøgelser tyder på, at man ved at fremme en tidligere frigivelse af melatonin, opnår en markant nedgang af ADHD symptomer. Den primære anvendelse af brillerne omfatter: at give en bedre søvn, undgå postpartum depression, forebygge vinter depression (SAD) og mindske risikoen for kræft. Der er udviklet et alternativ til brillerne i form af natbelysning og elektriske pærer med belægninger som blokerer for det blå lys. I stedet for at bære briller, kan man bare slukke for den almindelige belysning og i stedet tænde for den belysning, som fjerner det blå lys. Natbelysningen består af en praktisk lampe, som kan tilsluttes stikkontakt på væg. Salgsprisen er ca. $ 5,00 for elpærer, ca. $ 40,00 for natbelysning og ca. $ 80,00 for briller. Baggrund: Fremrykning af døgnrytmen har, i forsøg foretaget på University of Toronto, vist sig at forbedre både de objektive og subjektive udmålinger ved ADHD symptomer. Der deltog 29 voksne forsøgspersoner med diagnosen ADHD, i en tre-ugers forsøg. Dr. Richard Hansler er den førende forsker ved John Carroll University mht. udvikling og anvendelse af brillerne. Han har aktiemajoriteten i det selskab, som fremstiller disse nye produkter.
http://www.sciencedaily.com/releases/2007/11/071112143308.htm

USA – Børns søvnproblemer kan føre til problemer i skolen
Kilde/forfatter: Summarized from Child Development, Vol. 78, Issue 1, Children’s Sleep and Cognitive Functioning: Race and Socioeconomic Status as Moderators of Effects, Buckhalt JA, El-Sheikh M and Keller P – 2007.02.09
Det er indlysende at børn, der har vanskeligt ved at sove, kan forventes at få problemer i skolen. En ny undersøgelse viser, at amerikanske børn med afrikanske rødder og børn fra de lavere samfundslag klarer sig dårligere end deres modstykker, når deres søvn forstyrres. Undersøgelsen fremlægger et af de første beviser på, at forholdet mellem børns præstationer og søvn kan variere blandt børn med forskellige baggrunde. Undersøgelsen er udført af forskere på Auburn University og Notre Dame University og den er offentliggjort i tidsskriftet Child Development (januar/februar 2007). De undersøgte 166 børn med enten afrikanske- eller europæiske rødder i alderen 8-9 år fra forskellige samfundslag. Børnenes sovevaner blev udmålt ved hjælp af målere (fastspændt om underarmen ligesom armbåndsure), som overvågede aktivitet og søvn i løbet af en uge, søvn-dagbøger over sengetid og vækningstid og rapportering om søvnkvalitet og søvn-relaterede problemer, såsom søvnighed i løbet af dagen. Børnene blev også udsat for individuelle kognitive tests, som udmålte en række mentale funktioner som, havde tilknytning til præstationer i skolen. øget viste, at når man tog børnenes socialøkonomiske baggrund i betragtning, så var præstationerne af børnene med afrikanske og europæiske rødder, i henholdt til de kognitive tests meget lig hinanden når de sov godt. Men når man afbrød børnenes søvn, så blev præstationerne værre for børnene med afrikansk baggrund. På samme måde udviste børnene fra både de lavere og højere samfundslag tilsvarende præstationer mht. tests, når de havde sovet godt og deres søvnmønstre var konsekvente. Men når deres søvn blev afbrudt, så klarede børnene fra de højere samfundslag sig bedre end børnene fra de lavere samfundslag. Undersøgelsen besvarede ikke spørgsmålet om hvorfor børn med afrikanske rødder og unge fra de lavere samfundslag, er mere sårbare overfor virkningerne af søvn forstyrrelser. “Resultaterne bygger på lidt, men en dog voksende litteratur, der påviser, at en dårlig søvn hos børn er forbundet med en lavere præstation ved prøver i skolen”, siger Joseph A. Buckhalt, som er den ledende forfatter af undersøgelsen og Wayne T. Smith fremtrædende professor ved Auburn University. “Resultaterne er i overensstemmelse med tanken om, at sundheds-relaterede forskelle mellem forskellige grupper af amerikanske børn har store konsekvenser. På baggrund af disse forskelle, så har børn ikke lige store risici for kognitive vanskeligheder, når deres søvn bliver afbrudt.” Undersøgelsen blev delvis økonomisk støttet via en bevilling fra National Science Foundation.
http://www.medicalnewstoday.com/articles/62531.php

USA – Nogle forskere er bekymret for, at overdreven udsættelse for blåt lys kan forstyrre søvnen og have en negativ indvirkning på vores helbred
Kilde/forfatter: The Columbus Dispatch, Mike Lafferty – 2006.11.07
Ligesom mange andre ældre, så vendte og drejede Jane Moulton sig i sengen i årevis. “Jeg forsøgte med sovepiller. De kunne få mig til at sove, men jeg ville føle mig groggy den næste dag. Jeg var villig til at prøve hvad som helst”, sagde Moulton fra Aurora, som ligger sydøst for Cleveland i Portage County. I juni 2004, kom Moulton i behandling hos Dr. Tanya Edwards, som er en alternativ medicin- og søvnspecialist på Cleveland Clinic. Edwards ordinerede flere ting, bl.a. melatonin, som er et hormon der udskilles i hjernen og hjælper dig til at falde i søvn. Men intet virkede. For to måneder siden anbefalede Dr. Edwards, at Moulton skulle prøve et par briller, der bortfiltrer det blå lys i lysspektret, hvilket ifølge forskning forstyrrer den naturlige produktion af melatonin. Moulton, som i øvrigt ikke ønskede hendes alder offentliggjort, sagde hun bar brillerne i ca. 2 timer før sengetid. “Brillerne virkede allerede fra den første nat. Jeg sov i 8 timer”, siger hun. Edwards sagde, at to af hendes andre patienter har haft en lignende succes. Blå lys er en del af det synlige lys (eller hvidt lys) og er en væsentlig del af vores biologiske ur. Men medicinske forskere er i stigende grad bekymret over, at den mængde af blåt lys, som nogle mennesker er udsat for, kan være et problem. Vores travle samfund virker ikke kun fysisk opslidende på os, det kan være fatalt. Nogle forskere er bekymrede over, at vi er udsat for, for meget blå lys. Især fluorescerende lys, TV og PC skærme. “Det er en livsstil, som tvinger os ud over grænsen til, hvad vores krop er konstrueret til at håndtere, med respekt for vores medfødte behov for søvn, og behovet for at vågne op på et bestemt tidspunkt,” sagde neurolog Karl Obrietan fra Ohio State University. Obrietan, som forsker i celler mht. effekten af døgnrytmen sagde, at et højt blodtryk, unormal sekretion af hormoner i hypofysen og andre fysiologiske problemer har været forbundet med forstyrrelse af det biologiske ur. Melatonin findes i alle former for liv, lige fra encellede alger til mennesker. Melatonin hjælper ikke blot med at regulere søvnen hos mennesker, det er tilsyneladende også en stærk antioxidant, som hæmmer kræftceller. Et forsøg med mus (offentliggjort i december i tidsskriftet Cancer Research) viser, at indopererede menneskelige brystkræftceller voksede hurtigere, når produktionen af melatonin blev dæmpet, samt at lysmængden blev øget om natten. Melatonin hindrer tumorceller i at optage linolsyre, som er en flerumættet fedtsyre, der fremmer væksten af tumorer. I 2001, kunne Nurses Health Study (der har opsporet helbredet hos mere end 78.000 kvinder i årtier) fremvise, at dem der arbejdede om natten i 30 år eller mere (og derfor var afhængig af lysstofbelysning), havde en 38 procent højere risiko for at udvikle brystkræft. Andre store undersøgelser af toholdsskift har også vist en højere forekomst af kræft. “Antallet af beviser er begrænsede, men har en overvældende støtte”, sagde Richard Stevens, som er kræftforsker ved University of Connecticut. Ifølge National Sleep Foundation så anslås det, at 15 millioner mennesker i USA arbejder om natten. “Vi omgiver os med lys, der ikke kan sammenlignes med solen. Lysspektret og intensiteten er forskellige”, sagde Stevens. Relationen med det blå lys kommer af undersøgelser, som omhandlede nulstilling af døgnrytmen ved hjælp af lys. Forskerne fandt frem til, at naturligt lys påvirker den suprachiasmatiske kerne, som er en gruppe af neuroner på hver side af hjernens forreste del, der regulerer hjernens produktion af melatonin. Denne gruppe af neuroner er kroppens overordnede ur. I 2001, rapporterede George Brainard, som er forsker ved Thomas Jefferson University i Philadelphia, at blå lys i frekvensområdet 460 og 480 nanometer (farven på himlen på en solskinsdag midt om morgenen) er det mest potente. “Det ser ud som om, at det blå spektrum er det mest biologisk affektive spektrum, som det menneskelige øje kan registrere,” sagde Dr. Rami Khayat, der behandler søvnforstyrrelser på Ohio State University Medical Center. Når produktionen af melatonin begynder, så hober det sig op, indtil det når et punkt, hvor en tilbagemeldingsmekanisme instruerer kroppen til at standse produktionen. Melatonin cirkulerer normalt rundt i blodet og om aftenen stiger niveauet og om morgenen dæmpes niveauet. “Lys påvirker vores rytmer. Det er en tilpasning, som mennesket har udviklet over tusinder af år. Vi er nødt til at være vågen, når det er lyst og sove, når det er mørkt”, sagde Khayat. “Helt ned til celleniveau, så påvirkes vi alle af lys. Cellerne vækker dig, udfører ting og sager og får dig til at falde i søvn”. Det er også vigtigt præcis, hvornår en person udsættes for blåt lys. Det ser ud som om, at eksponering for lys tidligere om dagen bidrager til at man falder i søvn senere end ellers, samtidig vil eksponering for lys før sengetid (lys fra TV, PC-skærm og almindelig belysning), afholde folk, som Moulton, fra at falde i søvn. Mens sammenhængen med søvn er vigtigt, så vil kræftforskere vide mere om melatonin og dets rolle. I årene mellem 1987 og 2002 steg antallet af brystkræft tilfælde med 3 % i gennemsnit om året, iflg. American Cancer Society. Endvidere har de industrialiserede lande et antal tilfælde af brystkræft, som er omkring 5 gange højere end i ikke industrialiserede lande. “Kost kan ikke forklare de store forskelle”, sagde Stevens. “Hvad er der ellers, der ændres sammen med industrialiseringen? Belysning er indlysende”. Stevens sagde, at en ny japansk undersøgelse viser, at der er en større risiko for udvikling af prostatakræft hos mandlige natarbejdere. Forskere leder også efter en sammenhæng til leukæmi i barndommen. Sidste år, oplyste forskere fra Harvard i Journal of National Cancer Institute, at kvinder med et højere niveau af melatonin i urinen havde en lavere forekomst af brystkræfttilfælde. Og i 2005, indberettede forskere fra Finland til Cancer Research, at brystkræft var blevet mere almindelig hos kvinder, der sov mindre end ni timer om natten end for kvinder, der sov mere end ni timer. I 1999, rapporterede Stevens til British Journal of Cancer, at blinde mennesker har cirka 50 procent færre tilfælde af brystkræft end seende mennesker. “Blinde mennesker producerer melatonin i ni eller 10 timer om natten. Det kunne vi alle sammen gøre, hvis vi befandt os i mørke af samme varighed”, sagde Richard Hansler, som er forsker ved Lighting Innovations Institut på John Carroll University i Cleveland. “Da mennesket blev udviklet, bestod det omgivende miljø af 12 timers dag og 12 timers mørke. I primitive lande, har man meget færre kræfttilfælde end i de udviklede lande”.
http://nl.newsbank.com Archivesdocid=11543044F7F1C318&p

USA – Mere søvn kan hjælpe kvinder af med overvægt
Kilde/forfatter: Daily News Central, Ian Johnston – 2006.05.24
Kvinder, der sover mindre end fem timer om natten, er mere tilbøjelige til at blive overvægtige og fede, ifølge en undersøgelse i USA. Forskere opsporede næsten 70.000 midaldrende kvinder, som var tilknyttet Nurses Health Study i 16 år og som lod deres kropsvægt registrere hvert andet år. De, der sov i cirka 5 timer om natten havde en 32 % større sandsynlighed for at tage 33 pund på i vægt eller mere. Desuden var 15 % mere tilbøjelige til at blive fede i løbet af undersøgelsen, som var langt den største af sin art. Man har tidligere antydet at mennesker, der sov mindre kompenserede ved at spise mere, men analyse af data viste, at de faktisk spiste mindre. Forskerne udelukkede også fysisk aktivitet som årsag til, hvorfor kvinder der sov mindre, vejede mere. De sagde, at der krævedes yderligere forskning mht. årsagen til denne tilsyneladende effekt, men foreslog, at det at sove mindre kan påvirke kroppens grad af metabolisme, eller at det påvirkede mennesker til, at de bevægede sig mindre i løbet af dagen, hvilket medfører en lavere forbrænding af kalorier. Professor Sanjay Patel, fra Case Western Reserve University i Cleveland, var den ledende forfatter til en rapport, som blev præsenteret for American Thoracic Society International Conference i går, sagde: “Der har været en række undersøgelser, der har vist, at mennesker der sover mindre vejer mere på et tidspunkt, men denne undersøgelse er en af de første til at vise, at nedsat søvn øger risikoen for vægtøgning over tid”. Professor Patel sagde, at forskerne ikke havde godtgjort en årsagssammenhæng mellem det at sove mindre og vægtøgning. “Denne undersøgelse giver ikke et svar på, hvorfor nedsat søvn forårsager vægtøgning, men der er nogle muligheder, som fortjener nærmere undersøgelse”, sagde han. “Mindre søvn kan fremkalde ændringer i menneskers basale grad af metabolisme. Det drejer sig om det antal kalorier, man forbrænder under hvile”. “En anden medvirkende årsag til vægtregulering, som er opdaget for nylig, er ikke-motions relaterede aktiviteter, som henviser til uvilkårlig aktivitet, såsom rastløshed eller det at stå op i stedet for at sidde ned”, fortsatte professor Patel. “Det kan være, at hvis man sover mindre, så bevæger man sig også mindre omkring og derved forbrænder man færre kalorier”. Dr. Colin Waine, som er formand for National Obesity Forum, beskrev resultaterne som “ekstraordinære”. Han fortsatte: “Det overrasker mig. Jeg ville have troet, at de der sover mindre, ville forbruge flere kalorier”. “Det er en interessant undersøgelse og vi er nødt til at se meget nærmere på den”. Men Dr. Waine sagde, at de mennesker som har i sinde at tabe sig, bør kigge på deres kostvaner og motionsvaner, før de overvejer effekten ved søvn. “Jeg vil mene, at de også burde tænke mere over deres aktivitetsmønstre og deres spisevaner”, sagde Dr. Waine. “Hvis du spiser et stort hovedmåltid, før du går i seng, så har du ingen chance for at forbrænde nogen af disse kalorier.”
http://health.dailynewscentral.com/content/view/0002266/54/

USA – Briller udviklet af forskere yder hjælp til søvn
Kilde/forfatter: Chagrin Valley Times – 2006.04.20
Selv om det kan virke mærkværdigt, så har menneskers søvnproblemer intet at gøre med hvad de spiser, eller hvor blød eller hård deres seng er. Årsagen kan være, at deres øjne blev udsat for lys i timerne før sengetid. Kroppen producerer et hormon kaldet melatonin, som hjælper os til at falde i søvn. Når øjnene udsættes for lys, så lukker pineal kirtlen ned for produktionen af melatonin. Pineal kirtlen producerer kun melatonin, når vi er omgivet af mørke. Det er derfor, at det nogle gange tager os lang tid om, at falde i søvn efter at vi er gået i seng. Det er derfor, at det at læse i sengen indtil vi føler os søvnige, ikke altid virker. Det lys der reflekteres fra bogen, er nok til at forhindre produktionen af melatonin. Det var kun for 4 år siden, at det blev opdaget, at ikke alle af lysets farver var lige så effektive til at lukke for produktionen af melatonin i pineal kirtlen. Det blev konstateret, at det er den blå del i hvidt lys, der forårsager dæmpelse af melatonin. Gul, orange og rødt lys ikke har nogen indvirkning på pineal kirtlen. Denne information er meget værdifuld. Det betyder, at vi kan bruge disse lys i andre farver til at læse eller se TV uden, at de påvirker vores søvn. Dette ligger til grund for opfindelsen. Tre forskere, der arbejder i Lighting Innovations Institute ved John Carroll University (Dr. Hansler, Dr. Carome og Ms. Kubulins), havde arbejdet på at udvikle et blåt lys til behandling af vinterdepression (SAD). Denne tilstand kaldes i almindelighed for vintertristhed. Mennesker føler sig deprimerede pga. manglende solskin. Det menes, at denne tilstand skyldes, at der er for meget melatonin tilstede i kroppen om morgenen. Man standser udskillelsen af melatonin ved, at udsætte øjnene for lys (især det blå lys) og man vil derefter gradvis føle sig bedre tilpas. Vi drog den konklusion, at man kunne opnå den modsatte effekt ved at starte produktionen af melatonin i pineal kirtlen ved, at blokere for det blå lys og dermed og hjælpe mennesker til en bedre søvn. Dr. Richard Hansler er bosiddende i Pepper Pike og arbejdede på General Electric’s Nela Park i 42 år, hvor han medvirkede til, at udvikle nye og bedre elpærer. Dr. Carome, er bosiddende i Beachwood og er pensioneret professor i fysik. Han har undervist på John Carroll University i mere end 30 år. Vilnis Kubulins har en kandidatgrad i fysik fra John Carroll University og har arbejdet som forskningspartner i 14 år. Den vigtigste aktivitet for instituttet har været udvikling af avancerede landingslys til brug i lufthavne for FAA og Siemens Airfield Solutions i Columbus. De studerende på universitetet bidrager til forskningen og udviklingsprojekter. De udfører ofte forskningsprojekter for Fiberstars, der for nylig har flyttet deres hovedkvarter fra Californien til Solon. Forskerne fra John Carroll University greb søvnproblemet an på to måder. Den ene af måderne var at udvikle briller, som bortfiltrerer det blå lys. Den anden måde var, at påføre el-pærer en speciel belægning, som bortfiltrerer det blå lys og de fandt frem til, at man kunne gøre dette ved både glødelamper og lysstofrør. De har også udviklet skærmfiltre til montering på TV- og PC-skærme. Ved at bære brillerne et par timer før sengetid eller ved anvendelse af el-pærer, som ikke afgiver blå lys, så kan pineal kirtlen begynde med, at producere melatonin. Ved denne fremgangsmåde, er der en god mængde melatonin i kroppen, når man går i sin seng. Det næste spørgsmål var, hvordan de skulle formidle disse produkter til mennesker med søvnproblemer. De dannede en dattervirksomhed: Photonic Developments LLC. Resultaterne af salget over de første par måneder har været meget opmuntrende. Der har endda været nogle mennesker med kroniske søvnproblemer, der blev i stand til at sove ved brug af brillerne om aftenen. Den letteste måde til forbedring af søvnen er, at bære brillerne et par timer før sengetid. I løbet af et par dage vil kroppen automatisk justere produktionen af melatonin, således at det er til stede i kroppen, i god tid før sengetid. Dette medfører, at man falder hurtigere i søvn om aftenen, sover mere roligt og føler sig mere frisk, når man vågner op om morgenen. En alternativ metode er at installere el-pærerne (som ikke afgiver blå lys), i de værelser man opholder sig i om aftenen, og montere skærme som bortfiltrerer det blå lys på TV og PC-skærme. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at man undgår at udsætte sine øjne for al hvidt lys. Hvis der er nogle mennesker, som falder i søvn, før de rent faktisk ønsker det, så skal de tage brillerne på lidt senere end ellers.

USA – Søvnmangel øger risikoen for fedme, afslører forsøg
Kilde/forfatter: Associated Press – 2004.11.17
Forskerne erklærede, at søvnmangel sænker indholdet af leptin, som dæmper appetitten. LAS VEGAS – Vægttabs-eksperter har en ny recept til mennesker, der ønsker at tabe sig i vægt: Se at få noget søvn. Ved hjælp af en stor undersøgelse har man fundet en overraskende stærk sammenhæng mellem varigheden af søvn og risikoen for at blive fed. De mennesker der sov mindre end 4 timer om natten, havde 73 % større sandsynlighed for at blive overvægtige end dem, der sov i de anbefalede 7 til 9 timer, opdagede forskerne. Dem, der sov i gennemsnit 5 timer om natten, havde 50 % større risiko og dem, der sov i gennemsnit 6 timer om natten, havde 23 % større risiko. “Måske er der en mulighed for at hjælpe folk til at sove længere og måske vil det kunne hjælpe med deres vægt,” sagde Dr. Steven Heymsfield fra Columbia University og St. Luke’s-Roosevelt Hospital i New York. Han og James Gangwisch (epidemiolog ved Columbia University), førte an i undersøgelsen og fremlægger resultaterne senere i denne uge på et møde i det North American Association for the Study of Obesity. De anvendte oplysninger, som omfattede omkring 18.000 voksne, der deltog i den føderale regerings National Health and Nutrition Examination Survey, i løbet af 1980’erne. Undersøgelsen omfatter langsigtede, opfølgende oplysninger om sundhedsvaner. Forskerne korrigerede oplysningerne af hensyn til andre ting, der påvirker sandsynligheden for fedme, f.eks. motionsvaner, således at virkningerne af søvn kunne være isolerede. “Det forekommer noget kontraintuitivt, at det at sove mere vil forhindre fedme, fordi folk forbrænder færre kalorier, når de sover”, sagde Gangwisch. Men de spiser også, når de er vågne og effekten ved kronisk søvnmangel på kroppens fødevare-søgende kredsløb er, hvad fagfolk mener, kan gøre forskellen mht. risici for fedme. “Der er en voksende videnskabelig dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem søvn og de forskellige neurale informationsadgange, som regulerer indtagelsen af fødevarer”, sagde Heymsfield. Søvnmangel sænker kroppens indhold af leptin, som er et blodprotein, der dæmper appetitten og det ser desuden ud til, at kunne påvirke, hvordan hjernen fornemmer, at kroppen har fået nok mad. Søvnmangel hæver også kroppens indhold af stoffet grehlin, som får mennesker til at ville spise. “Og det gør ondt (den udøvende funktion) – evnen til at tage klare beslutninger”, sagde Dr. Philip Eichling, som er søvn- og vægttabsspecialist på University of Arizona. Han er også medicinsk direktør for Canyon Ranch, som er et kursted i Tucson, der tilbyder programmer for sundhed- og vægtkontrol, især for virksomhedsledere. “En af mine behandlinger går ud på, at de skal gå fra 6 timers søvn til 7 timers søvn. Når de er mindre søvnige, så er de mindre sultne”, sagde han. Dr. Eichling havde ingen rolle i den nye undersøgelse, men sagde, at den frembringer vigtige beviser for den teori, som har været under mistanke i lang tid. “Amerikanerne sover i gennemsnit kun lidt mere end 6 timer om natten og en rapport som kom frem for et par år siden, antydede endda at den stigende udbredelse af søvnmangel, kan være ansvarlig for den voksende fedmeepidemi”, sagde han.
http://www.sptimes.com/2004/11/17/Worldandnation/Sleep_deprivation_rai.shtml

USA – Optimering af lysspekteret ved rumflyvninger af lang varighed
Kilde/forfatter: Jefferson Medical College of Thomas Jefferson University, George C. Brainard – 2004
Teknisk projekt resumé: Hovedformålet med dette projekt er at fastlægge de optimale bølgelængder af lys til brug for en foranstaltning mod søvnforstyrrelser og forstyrrelser af døgnrytmen hos astronauter. Underskud af søvn hos astronauter betragtes som en risikofaktor ved missioner i rummet. Underskud af søvn kan resultere i ændringer ved fysiologien og adfærd, hvilket kan true en vellykket mission ved at dæmpe årvågenhed, de kognitive evner og den psykomotoriske præstation. Over 45 % af alle lægemidler der indtages i rummet, er sovemedicin. Det omgivende lys er den primære stimulus ved regulering af døgnrytmen hos mennesker. Samtidig har mennesker på Jorden, en 24 timers dag og nat cyklus, som opretholder en sund tilgang til døgnrytmen. I rummet, skal astronauter slås med en dag og nat cyklus, som enten er hurtigt skiftende, eller afbrydes på alvorlig vis og skal arbejde i et rumfartøjs indre, der som regel er svagt belyst og med få eller ingen vinduer. Behandling af astronauter med Klart hvidt lys er allerede blevet gennemført som en modforanstaltning før opsendelse fra jorden, men har endnu ikke været anvendt under rumflyvninger. Det at tilføre tilstrækkelig med lysintensitet på arbejdsområderne i rumfærgen og i den internationale rumstation (ISS), rejser flere problemer, blandt hvilke er varmeafgivelse og energiforbrug. En mulig måde til at afbøde disse faktorer kræver for det første en bedre forståelse af, hvordan lys regulerer menneskers døgnrytme, at karakterisere effektiviteten af lys ved forskellige bølgelængder og kombinationer af lysets bølgelængder. Ud fra disse data, kan det være muligt at optimere lysets frekvenser som et modtræk til søvnforstyrrelser og forstyrrelser af døgnrytmen før eller under rumflyvninger. Dette projekt som løber over 4 år, har tre specifikke mål: 1. At teste hypotesen om, at man med de hvide polykromatiske lysstofrør kan opnå en øget effekt mht. dæmpning af melatonin, når de beriges med den blå del af lysspektret (lysstofrørene anvendes i øjeblikket af NASA, som en modforanstaltning før opsendelse fra jorden, mht. døgnrytmen og søvnforstyrrelser). Vores offentliggjorte lysspekteranalyse viser, at de blå monokromatiske bølgelængder (446-477 nm) er de mest virkningsfulde ved dæmpning af melatonin. Denne målsætning vil afgøre, om det at øge styrken af det blå område i et bredtspektret polykromatisk fluorescerende lys, kan øge styrken for dæmpning af melatonin og samtidig bevare lysets visuelle hvide farve. Vi har konstrueret og implementeret et operationelt polykromatisk belysnings eksponeringssystem i samarbejde med Philips Lighting BV. Der er udført mere end 50 forsøg med dæmpning af melatonin ved hjælp af forsøgspersoner, som bestod af sunde mænd og kvinder. 2. At teste hypotesen om, at de hvide lysstofrør (der i øjeblikket anvendes af NASA, som en modforanstaltning før opsendelse fra jorden, mht. døgnrytmen og søvnforstyrrelser), kan opnå en øget effekt mht. fremrykning af døgnrytmen, når de beriges med den blå del af lysspektret. For at nå denne målsætning, har vi planer om, at teste mængden af melatonin under fremrykning af døgnrytmen og kroppens kernetemperatur iht. døgnrytmen hos raske personer og derefter udsættelse for fotoner med en ligeligt fordelt tæthed fra polykromatiske hvide lysstoflamper som er blå-berigede og den type lysstoflamper, som NASA’s astronauter anvender før opsendelse. Resultaterne af denne undersøgelse vil hjælpe til med at specificere belysningssystemet ombord på rumfartsfartøjer, der skal bruges ved fremtidige missioner af lang varighed, samt efterforskningsmissioner. Dette målsætning er afhængig af resultaterne fra den første målsætning og vil blive indledt i løbet af det kommende forsknings år. 3. At teste hypotesen om, at de tre typer af lysforhold som omgiver Mars (klart lys ved middagstid, klart lys ved solopgang og overskyet ved solopgang) vil variere i deres evne til at regulere udskillelsen af melatonin. Idet døgnrytmen og regulering af søvnen afhænger af astronautens samlede udsættelse for både det kunstige og det omgivende passive lys, som kommer ind ad vinduer eller rumdragternes visir, så er det vigtigt at afgøre døgnrytmens effekt ved udsættelse for lys i miljøer, som ikke er jordbaserede. Til at teste denne hypotese, så arbejder vi sammen med forskere fra Lunar and Planetgear Laboratory, som i stor grad bærer præg af Pathfinder missonen i 1997 mht. dagslys spektrum og lysintensiteten på overfladen af Mars. Vi udvikler sammen et polykromatisk eksponeringssystem, som simulerer lysspektrets særpræg ved dagslys på Mars. Vi vil anvende dette apparat til at fastlægge 3 indflydelses- og responskurver ved dæmpning af melatonin, ved hjælp af polykromatisk lys, som simulerer lysforholdende på Mars. Vi har været i Tucson i Arizona og besøgt Lunar and Planetgear Laboratory for, at bestille det nødvendige udstyr til at iværksætte dette mål. Der har været en leveringsforsinkelse, som har fået Lunar and Planetgear Laboratorium til at anmode om yderligere tid til at fabrikere dette udstyr, uden yderligere omkostninger. I det kommende år, har vi planer om at færdiggøre den anden af de 3 indflydelses- og responskurver ved dæmpelse af melatonin ved hjælp af lamper, som er beriget med blåt lys, samt at få en reel begyndelse på den tredje indflydelses- og responskurve. Hvis forsøgene lykkes, så vil disse lamper kunne give NASA et belysningssystem, som kan anvendes til, at modvirke søvnforstyrrelser og forstyrrelser af døgnrytmen under flyvninger i rummet. Vi har også planer om at indlede rekruttering af forsøgspersoner til bestemmelse af mulighederne mht. fremrykning af døgnrytmen, ved hjælp af de polykromatiske lysstofrør, som er beriget med det blå lys. Og endelig planlægger vi afslutningen af det første lyseksponeringssystem vedr. Mars. Data fra disse undersøgelser vil påvirke både NASA’s forskningsmålsætninger og teknologikrav til forbedring af lysbehandling, som skal modvirke søvnforstyrrelser og forstyrrelser af døgnrytmen under deres rumflyvningsmissioner. Endvidere skal de finde frem til den bedste spektrale transmission for visirene i rumhjelmene, vinduerne i rumfartøjerne samt opholdssteder. De skal også udvikle den ideelle spektralfordelig for belysning i opholdsrum under forskningsmissioner i rummet. Hvis forsøgene lykkes, så vil disse lamper, som er beriget med blåt lys, kunne tilføre NASA et belysningssystem, som kan anvendes til, at modvirke søvnforstyrrelser og forstyrrelser af døgnrytmen under flyvninger i rummet. Jord-baserede anvendelsesmuligheder ved forskningsprojektet: En betydelig del af verdens befolkning lider af kronisk søvnmangel og/eller døgnrytme relaterede lidelser. Dokumentation for lidelser eller sygdomme som fremkommer på grund af afbrydelse af døgnrytmens homeostase, er steget betydeligt i de sidste mange år. Alene i USA, så er der omkring 20 millioner amerikanere, der har skifteholdsarbejde, hvilket medfører, at de ikke opnår en biologisk sund natlig søvncyklus. Det har vist sig, at denne gruppe har tilbøjelighed til at lide af en lang række lidelser herunder hjerte-karsygdomme, mavetarmlidelser, kognitive og følelsesmæssige problemer. Desuden har en nylig epidemiologisk undersøgelse af kvindelige sygeplejersker med natarbejde vist, at de har en statistisk større sandsynlighed for at lide af brystkræft og tyktarmskræft, sammenlignet med sygeplejersker som arbejder i dagtimerne. Udover dokumentationen for den dårlige påvirkning af det fysiske helbred, så har virkningerne ved forstyrrelser af døgnrytmen og søvnmangel længe været kendt for at have potentielt farlige adfærdsmæssige virkninger. Mental træthed, mindre årvågenhed, tab af psykomotorisk koordinering og fysiske præstationer er alle almindeligt forekommende hos mennesker med søvnmangel, søvnunderskud eller en fejlindstillet døgnrytme. Faren ved disse virkninger påvirker mange industrier, herunder transport, produktion, kommunikation, og medicinalindustrien. Det har også længe været en kilde til bekymring i militæret. Hertil kommer, at mange mennesker oplever de samme virkninger som følge af jet lag ved flyrejser over flere tidszoner. Forståelse for de biologiske virkninger mht. den menneskelige døgnrytme under påvirkning af det omgivende lys, er et afgørende skridt i retning af eventuel anvendelse af modforanstaltninger for søvnlidelser og lidelser mht. døgnrytmen i civilbefolkningen. Det at sætte tal på den relative styrke af forskellige bølgelængder af lys ved dæmpning af melatonin via nethindens hypothalamus’ tragt, vil tilføre en central indsigt ikke blot i den grundlæggende underliggende fysiologi ved dette fotosensoriske system, men også at udarbejde retningslinjer for, hvordan et misforhold i systemet kan korrigeres mest effektivt. Denne forskning forventes også at få vidtrækkende konsekvenser for fremtidige typer af kunstig indendørs belysning og arkitektoniske belysning i almindelighed. Belysningsindustrien har bemærket den biologiske virkning, som forskellige typer af lys er i stand til at udøve og er allerede begyndt at investere i, en yderligere forståelse af lysets rolle mht. menneskers sundhed. Der er en række af de eksisterende former terapeutisk behandling med lys, der vil drage fordel af en øget forståelse af, hvordan de specifikke bølgelængder i lysspektret påvirker menneskers døgnrytme. Dette kan medføre en mere effektiv behandling med øget effekt og/eller reducerede bivirkninger. Vinterdepression (SAD) er en lidelse, som man i øjeblikket behandler med hvidt lys. Det anslås, at så mange som en ud af fem amerikanere lider af vinterdepression eller den mildere udgave vintertristhed (sSAD). Evt. bivirkninger ved eksponering for hvidt lys og andre lignende behandlingsformer omfatter: hypermani, hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme, svimmelhed og angst. Lignende behandlingsformer med hvidt lys anvendes også til behandling af jet lag. Optimering af lysets frekvenser til specifikke lidelser og lidelser relateret til døgnrytmen kan tilføre de samme biologiske virkninger ved et lavere niveau af lys-intensitet og muligvis færre bivirkninger.
http://www.nsbri.org/Research/Projects/viewsummary.epl?pid=44

USA – Supplement: Melatonin
Kilde/forfatter: Spine Universe – 2003.02.19
Melatonin er et vigtigt hormon som udskilles af pineal kirtlen i hjernen. Siden melatonin blev identificeret i 1958, så har undersøgelser har vist, at melatonin faktisk regulerer mange af de andre hormoner i kroppen. Disse hormoner styrer vores døgnrytme, som er det 24-timers-mønster, som vores krop reagerer på hver dag. Frigivelsen af melatonin stimuleres af mørke og dæmpes af lys således, at det hjælper med at kontrollere, hvornår vi skal sove og hvornår vi skal vågne. Melatonin kontrollerer også timingen og frigivelsen af kvindelige reproduktive hormoner, der påvirker menstruationscyklus, den allerførste menstruation og overgangsalder. Det samlede niveau af melatonin i kroppen reagerer også på aldringsprocessen. Børn har det højeste niveau af melatonin om natten; hos voksne falder niveauet af melatonin om natten med alderen, hvilket betyder, at de går tidligere i seng og vågner tidligere op, hvilket kan medføre, at de kommer til at lide af forstyrret søvnmønster.
http://www.spineuniverse.com/displayarticle.php/article1105.html

USA – Melatonin
Kilde/forfatter: Dreamdoctor – 2000.04.25
Vi hører en masse om melatonin i denne tid, men hvordan kan vi adskille opspind fra fakta? Melatonin er blevet promoveret som en stemningsforstærker, som en kraftig antioxidant, som mirakelmiddel til sikring af en høj levealder og til sidst men ikke mindst som et sovemiddel. Der er kun en ud af de fire kvaliteter, som anført ovenfor, der har opnået betydelig videnskabelig konsensus: Melatonin er et bemærkelsesværdigt sovemiddel og dets formål er begyndt at blive værdsat. Men lad os starte med kendsgerningerne. Melatonin er et hormon, som udskilles af pineal kirtlen i hjernen og dets tilstedeværelse i kroppen er med til at regulere vores søvn/vågen cyklus. Udskillelsen af melatonin påvirkes af lys. Idet vores øjne registrerer skumringsperioden, så vil mængden af melatonin, som produceres af pineal kirtlen til stadighed øges. Efterhånden som vi bliver ældre, så vil mængden af melatonin, der udskilles i vores hjerner have en tendens til at falde. Forskerne mener, at dette er en årsag til, at unge mennesker har mindre problemer med at sove end ældre mennesker. Da melatonin blev populært i midten af 1990’erne, så blev det primært markedsført som et nyttigt redskab for dem, som rejste ofte og ønskede at indstille deres døgnrytme til nye tidszoner så hurtigt som muligt. Ligesom populariteten af melatonin steg, så blev det hurtigt populært som et naturligt sovemiddel, som var fri for de bivirkninger, der karakteriserer mange sovepiller. Med tiden blev melatonin opreklameret som en kur mod kræft, som et middel mod et dårligt sexliv og som en slags ungdommens kilde. I dag anbefales det indenfor medicinske kredse, at man generelt anvender melatonin med forsigtighed. Idet produktion og distribution af melatonin ikke kontrolleres af Food and Drug Administration (ligesom de fleste naturlægemidler og alternative løsninger til medicinske problemer), så er der grund til bekymring over kvaliteten af den melatonin, der er til rådighed på markedet. Tilsvarende kan den effektive dosis af melatonin variere meget fra person til person. På trods af disse advarsler, så er det et faktum, at det er klinisk bevist, at melatonin er et meget vellykket middel til fremme af søvn, med få eller ingen toksiske bivirkninger. Mennesker som lider af søvnløshed, opfordres til behandling med melatonin. Til at begynde med skal man have en lav dosis på ca. 1 mg ca. 30 minutter før sengetid og at øge dosis med 0,5 mg på hinanden følgende nætter, hvis det er angivet. Man har rapporteret om fremme af søvn med doser så lavt som 0,03 mg. Nye brugere opfordres derfor til, at give deres melatonin en chance for at virke. Endvidere er det populært at indtage melatonin “under tungen”, da det skulle være mere effektivt. Melatonin som indtages “under tungen”, absorberes mere effektivt i blodbanen end almindelige perorale doser, som absorberes gennem maven. Melatonin kan måske ikke være en kur mod kræft eller holde dig ung resten af livet, men hvis du lider af lejlighedsvis søvnløshed, så kan dette vidunder middel give dig din rolige nattesøvn tilbage. For de fleste der lider af søvnløshed, så er dette mirakel nok!
http://www.dreamdoctor.com/better/insomnia/12.shtml

Her er samlet en række artikler om søvnproblemer.
Artiklerne stammer fra medicinske journaler og nyhedsmedier, og er oversat af MelaMedic (copyright).