Artikler / Kræft

Artikler vedr. kræft og melatonin

Her er samlet en række artikler om kræft og melatonin.
Artiklerne stammer fra medicinske journaler og nyhedsmedier, og er oversat af MelaMedic (copyright).

ISR – Lys om natten øger risikoen for kræft
Kilde/forfatter: The Jerusalem Post, Judy Siegel-Itzkovich – 2008.02.21
Det at udsætte sig for lys om natten er den kraftigste faktor ved brystkræft udover genetiske defekter, ifølge et nyt forsøg ved University of Haifa. Selvom man ikke lige kan flytte til et mørkt kvarter i byen, stoppe med at bruge PC og se TV, nægte natarbejde, – så tilrådes det at lukke skodderne for vinduerne ved sengetid, bruge mørklægningsgardiner (hvis du ikke kan mørklægge soveværelset), undgå brug af lys om natten og dæmp belysningen på arbejdspladsen efter solnedgang.
Disse anbefalinger kommer fra et nyt israelsk forsøg, som lige er blevet udgivet i Chronobiology International.
Kvinder som bor i boligkvarterer og ved veje med stærk gadebelysning om natten, har en større risiko for at pådrage sig brystkræft, end kvinde som har en minimal belysning om natten, ifølge forsøget som er udført af professor Avraham Haim (kronobiolog og ekspert i evolutionær og miljømæssig biologi på University of Haifa, Itai Kloog (ph.d. studerende ved Natural Resources and Environmental Management Department) og professor Boris Portnov.
Der findes også endnu ikke offentliggjort bevisførelse for, at godt oplyste omgivelser bevirker en højere risiko for prostatakræft, men der var ingen forbindelse mellem for meget lys om natten og lungekræft der næsten udelukkende skyldes rygning.
Kloog, Haim og Portnov anvendte satellit fotos fra NASA til, at indplotte geografiske data mht. brystkræfttilfælde, fra Israel’s National Cancer Registry. De bearbejdede også spørgeskemaer, som var udfyldt af 100 kvinder med brystkræft og 100 raske kvinder vedr. socioøkonomi, miljø, genetik og andre faktorer, samt eksponering for lys om natten. De fandt frem til, at antallet af brystkræfttilfælde i beboelseskvarterer med gadebelysning om natten, var 37% højere end i lande med mørklagte gader om natten, mens procentsatsen var yderligere 27% højere for beboelsesområder med den stærkeste belysning.
Professor Tamar Peretz (formand for Sharett Institute of Oncology på Hadassah-University Medical Center i Jerusalem og en af landets førende eksperter vedr. brystkræft), fortalte Jerusalem Post, at undersøgelsen var “meget interessant og kunne forklare nogle af årsagerne til bryst tumorer. Der er mange årsager og lys om natten kan være en af dem, men vi ved endnu ikke hvor vigtigt det er. Jeg vil anbefale, at reducere belysning om natten. Det kan bestemt ikke skade”.
Resultaterne styrker teorierne, som understøttes at forsøg med natarbejdere, f.eks. sygeplejersker, som når de udsættes for lys om natten (når de burde sove) øger risikoen for kræft. Haim fortalte Jerusalem Post, at forskere har antydet, at hormonet melatonin som produceres i pineal kirtlen under søvn i mørke, var involveret. I onsdags sagde han, at melatonin er en stærk antioxidant, som fremmer bekæmpelse, samt minimerer ekspression af kræft gener såsom BRCA1, BRCA2 og P53.
“Thomas Edison’s opfindelse –den elektriske pære, var storartet og ændrede verden”, sagde Haim, “men hvad har det med sundhed at gøre? I de senere år har man undersøgt effekten af sæsonmæssige variationer hos dyr. Når gnavere ude i naturen blev udsat for stærkt lys om natten, så døde de efterfølgende, idet lyset forstyrrede deres årstidsbestemte akklimatisering. Forskellige forsøg har vist, at blinde kvinder har en markant lavere risiko for brystkræft end normalt seende kvinder. Kliniske forsøg med natarbejdere har også vist en højere risiko for kræft”.
En del af World Health Organization bekendtgjorde for to måneder siden, at den havde erkendt, at natarbejde var “sandsynligt carcinogen” og dermed ligeså risikabel som eksponering for visse giftige stoffer. En undersøgelse for et par år siden konstaterede, at små børn som havde et lys tændt i deres værelse hele natten, var i højere risiko for at udvikle nærsynethed og det kan også forsinke deres kønslige udvikling.
De ikke-billede-dannende fotoreceptorer i øjet’s nethinde påvirker pineal kirtlen, som producerer mere melatonin om natten, når der er svag belysning eller mørke. Kraftig lys med et indhold af blå lys, som afgives af fluorescerende lysstofrør, reducerer melatonin produktionen mere end andre lyskilder, selvom de kort-bølgede fluorescerende lyskilder anbefales ved energibesparelse.
Flere forsøg vedr. dette område bør udføres, siger Haim, som anførte at “lyset er ikke kun en kilde til forurening, men er også et kræftfremkaldende stof og dette bør medtages i overvejelserne”. Men han tilføjede, at det ikke var den eneste risiko og heller ikke det vigtigste.
http://www.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1203518556682&pagename=JPost%2FJPArticle%2FShowFull

USA – Lys om natten er knyttet til brystkræft
Kilde/Forfatter: The Washington Post, Rick Weiss – 2008.02.20
En undersøgelse styrker teorien om interferens ved produktion af vigtigt hormon.
Kvinder, der bor i kvarterer med stor belysningsstyrke om natten, er mere tilbøjelige til, at få brystkræft end dem der bor i områder, hvor det natlige mørke hersker, ifølge en usædvanlig undersøgelse som sammenholdt satellitfotos med kræft registre.
Opdagelsen styrker troværdigheden til hypotesen om, at hvis man udsætter sig for, for meget lys om natten, så kan risikoen øges for brystkræft, idet man forstyrrer hjernens produktion af et tumor dæmpende hormon.
“Vi kan på ingen måde sige, at lys om natten er den eneste eller den største risikofaktor for brystkræft”, sagde Itai Kloog, fra University of Haifa i Israel, der ledede det nye arbejdsområde. “Men vi har fundet en klar og tydelig sammenhæng, der bør tages i betragtning”.
Forskerne har i årevis været bevidst om, at rotter som er opdrættet i bure, hvor lyset er tændt for det meste af natten, har en højere forekomst af kræfttilfælde, end de rotter som sover i mørke. Epidemiologiske undersøgelser af sygeplejersker, stewardesser og andre der arbejder om natten, har konstateret brystkræfttilfælde, som ligger 60 procent over det normale, selv når andre faktorer såsom forskelle i kost medregnes.
På baggrund af deslige undersøgelser, så har en gren af World Health Organization annonceret sin beslutning i december måned om, at klassificere skifteholdsarbejde som “sandsynligt kræftfremkaldende.” Dette sætter natarbejde ind i den samme sundhedsmæssige risiko kategori, som ved udsættelse for giftige kemikalier som trichlorethylen, vinylchlorid og polychlorerede biphenyler (PCB).
Mekanismen for en sådan forbindelse (hvis den er virkelig) forbliver mystisk, men mange videnskabsmænd har mistanke om, at melatonin er nøglen. Hormonet som udskilles af pineal kirtlen i hjernen, hjælper med at forhindre formering af tumor. Kroppen producerer hovedsageligt melatonin om natten, og niveauet falder markant ved tilstedeværelse af lys, især ved lys i den blå ende af lysspektret som bl.a. afgives af computer skærme og lysstofrør.
I overensstemmelse med melatonin hypotesen, så har mus i bure med nat-belysning normal antal kræfttilfælde, hvis de får indsprøjtet hormonet. Blinde kvinder, hvis øjne kan ikke registrere lys og derfor har en solid produktion af melatonin, har et lavere antal brystkræfttilfælde end gennemsnittet.
Kloog og hans kolleger fandt frem til en hidtil uprøvet metode til at teste forbindelsen. De fik satellit-kort fra NASA, der meget nøjagtigt viste, hvor meget lys var der udledes mod verdensrummet fra boligkvarterer i hele Israel.
Selv om lysstyrken, der nåede ud til satellitten var omkring en tiendedel af dens intensitet på Jorden, så giver den et præcist mål for, hvilke områder der er lysere eller mørkere end andre steder, samt lysstyrken.
Holdet indtegnede derefter lokale statistikker vedr. brystkræfttilfælde på kortet og til sammenligning anvendte man statistikker vedr. lungekræft, som for det meste er forårsaget af rygning og således ikke kan forventes at være knyttet til lys.
Efter at have anvendt data over boligkvarterer til, at korrigere for andre faktorer som kan påvirke antal kræfttilfælde, herunder rigdom, etnicitet og det gennemsnitlige antal børn i de familier, der bor i disse områder, så fandt forskerne ingen sammenhæng mellem nat belysning og lungekræft, ifølge denne uges online udgave af tidsskriftet Chronobiology International.
Men forskerne opdagede, at antallet af brystkræfttilfælde i lokaliteter med nat-belysning, iht. gennemsnittet, var 37% højere end hos lokaliteter med den laveste mængde nat-belysning og de bemærkede, at antallet af brystkræfttilfælde var yderligere 27% højere i lokaliteter med den højeste lys-mængde.
Abraham Haim, som er kronobiolog ved universitet i Haifa og er involveret i undersøgelsen sagde, at resultaterne rejser spørgsmål om det seneste fremstød til, at udskifte glødelamper til energieffektive fluorescerende lyskilder, som dæmper produktionen af melatonin i højere grad end konventionelle glødelamper. “Dette kan blive en katastrofe i yderligere 20 år,” sagde Haim “og man vil ikke være i stand til at ændre vores fejltagelse”. Han opfordrede til mere forskning inden politikkerne gennemfører en favorisering af fluorescerende lyskilder samt, at man lægger mere vægt på at bruge mindre lys om natten.
Jim Burch, som er epidemiolog ved University of South Carolina og er biostatistisk bekendt med undersøgelsen, fandt fremgangsmåden og resultaterne “fascinerende.”
“Undersøgelsen har sine begrænsninger,” herunder at niveauet af indendørs belysning ikke blev målt”, “men det understøtter den overordnede idé,” sagde Burch. “Jeg mener, at der er tilstrækkeligt med beviser til at anslå, at vi bør tænke omhyggeligt over dette”.
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/02/19/AR2008021902398.html

USA – Påstand: Kunstigt lys kan øge risikoen for brystkræft
Kilde/forfatter: The New York Times, Anahad O’Connor – 2006.04.25
Fakta: Videnskabsmænd har i nogen tid vidst, at natarbejdere er udsat for søvnforstyrrelser samt, at de har problemer med at holde sig vågne. Men da epidemiologer for flere år siden, sammenlignede mennesker der arbejdede om natten, med mennesker der arbejdede i dagtimerne, fandt de noget uventet: kvindelige natarbejdere havde større risiko for at udvikle brystkræft.
Socioøkonomiske faktorer eller stress pga. arbejde til ud på de små nattetimer kan spille en rolle. Forskere hævder, at resultaterne kan afspejle de farer, der er ved konstant eksponering for kunstigt lys, hvilket forstyrrer døgnrytmen og bringer hormon niveauerne i uorden.
Denne forklaring synes at have en vis støtte. Forskellige undersøgelser har konstateret, at natarbejdere har kronisk lave niveauer af melatonin (et hormon som produceres i hjernen, når kroppen er omgivet af mørke), hvilket også har vist sig at undertrykke vækst af tumor. I 2004 blev der foretaget en undersøgelse, af forskere på Brigham and Women’s Hospital i Boston og Harvard Medical School, som konstaterede at kvinder, der regelmæssigt udførte natarbejde, også havde betydeligere højere niveauer af østrogen i kroppen (hvilket kan nære brystkræft), sammenlignet med kvinder med dagarbejde.
Den samme gruppe af forskere førte også an i en af de største epidemiologiske undersøgelser, som forbinder natarbejde med brystkræft. Denne undersøgelse, der blev offentliggjort i The Journal of National Cancer Institute i 2001, fulgte mere end 78.000 sygeplejersker i et årti og konstaterede, at de der arbejdede mest om natten, havde næsten 1,5 gange større sandsynlighed for at udvikle brystkræft.
Dr. Mark Rea (direktør for Lighting Research Center på Rensselaer Polytechnic Institute), advarede om, at bevismaterialet er omstændeligt samt, at eksperter bemærker, at lignende undersøgelser ikke beviser årsag og virkning.
Konklusion: Omstændelige beviser antyder, at langvarig udsættelse for kunstigt lys kan øge risikoen for brystkræft for kvinder som udfører natarbejde.
http://www.nytimes.com/2006/04/25/health/25real.html

USA – Klart lys, udbredt kræft, melatonin-mangel i blodet ansporer vækst af tumor
Kilde/forfatter: Ben Harder – 2006.01.07
I slutningen af 1987, skrev Richard G. Stevens (dengang ved Pacific Northwest Laboratories i Richland, Washington) et kortfattet brev og sendte det til Walter Willett ved Harvard Medical School i Boston. De to epidemiologer havde mødtes en enkelt gang før, og Stevens var ikke sikker på, at hans brev med 209 ord, eller antydningen om en mulig årsag til brystkræft, kunne få nogen til at reagere.
Men Willett tog antydningen alvorligt. Han og hans kolleger påbegyndte en undersøgelse, som kun de var i stand til at udføre. De gennemgik Nurses Health Study, som er et projekt i uovertruffen omfang og varighed, som indsamler information om kvinders sundhed vedrørende kost, aktivitet og andre faktorer.
Adskillige år senere, rapporterede medlemmer af Willett’s hold, at kvinder der ofte arbejder om natten, synes at være prædisponerede for at udvikle brystkræft.
Det var lige, hvad Stevens havde mistænkt. Han havde en hypotese om, at belysning om natten kunne øge risikoen for brystkræft, ved at afbryde kroppens hovedsagelige natlige produktion af hormonet melatonin. Dyreforsøg og undersøgelser af mennesker i løbet af de sidste 2 årtier støttede hypotesen uden at bevise den, siger Stevens, der i øjeblikket arbejder på University of Connecticut Health Center i Farmington.
“Nu, har vi opnået et vendepunkt med et forsøg, som har tilført os de første stærke eksperimentelle beviser”, siger Stevens.
Forskere, ledet af David E. Blask fra Bassett Research Institute i Cooperstown, NY, rapporterer, at en kvindes blod giver bedre næring for brystkræft lige efter, at hun er blevet udsat for kraftigt lys, end når hun har opholdt sig i vedvarende mørke.
“Lys om natten er nu en klar risikofaktor for brystkræft,” siger Blask. “Bryst tumorer er vågne i løbet af dagen, og melatonin får dem til at sove om natten”. Hvis man anvender kunstig belysning om natten, så vil “kræftcellerne blive søvnløse”, siger han.
“Selve søvnen er ikke vigtigt for melatonin,” siger Russel J. Reiter, som er neurolog på University of Texas Health Science Center i San Antonio. “Men det er mørke”.
Den nye undersøgelse har vidtrækkende konsekvenser, siger Reiter. For det første kunne det være startskuddet til nogle forsøg, som kunne teste, om malignitet kan bremses ved at ændre belysningen i et menneskes hjem eller ved et tilskud af melatonin.
For det andet, siger han, så kunne lignende undersøgelser vise, om udsættelse for belysning om natten udgør en risiko for prostatakræft hos mænd (hvilket nogle forskere har mistanke om), eller fremmer andre kræftformer, som man tidligere har forbundet med lys om natten.
Melatonin dannes i pineal kirtlen, som befinder sig i hjernen og cirkulerer i blodbanerne. Koncentrationen af melatonin i blodet stiger efter mørkets frembrud. Koncentrationen er lav i løbet af dagtimerne og når sædvanligvis sit højeste niveau midt om natten.
Idet pineal kirtlen reagerer på signaler, som er sendt via de optiske nerver, så kan man hindre den natlige stigning af melatonin og dermed sænke den samlede produktion for hele dagen, ved at bombardere et menneskes øjne med lys om natten. Denne observation foruroligede til dels forskerne, idet melatonin havde sinket udvikling af brystkræft ved laboratorium eksperimenter.
Og så er der den foruroligende udførlige dokumentation.
“Brystkræft er en verdens-epidemi. Den er stigende overalt”, siger Stevens. Den er mest udbredt i de industrialiserede lande, hvor det elektriske lys er meget udbredt, siger han.
“Den er meget hurtigt stigende på steder, der udvikler sig til industrilande”, tilføjer han.
I forhold til andre arbejdende kvinder, så har kvinder, som arbejder om natten en 50 % større risiko for at udvikle brystkræft, siger William Hrushesky fra Dorn Veterans Affairs Medical Center i Columbia, SC.
Blinde kvinder har derimod en usædvanligt lav forekomst af brystkræft og høje gennemsnitlige melatonin koncentrationer, siger han.
“Der er næsten ingen skifteholdsarbejdere, som tilpasser sig til deres arbejdstider”, siger Stevens. På deres fridage, så vil de fleste skifteholdsarbejdere foretage deres aktiviteter i dagslys, hvilket forstyrrer deres døgnrytme ligeså meget, som det at rejse på tværs af flere tidszoner ville gøre, siger han.
Det forklarer formentlig, hvorfor den oprindelige Harvard undersøgelse af sygeplejersker (som blev ledet af Willett’s kollega Eva S. Schernhammer) konstaterede, at skifteholdsarbejdere havde en forhøjet risiko for brystkræft.
For nylig, konstaterede Schernhammer og hendes Harvard kollega Susan E. Hankinson, at kvinder, der tilfældigvis besidder et indhold af melationin i kroppen, som er over gennemsnittet, er forholdsvis usandsynlige til at udvikle brystkræft.
Harvard forskere vurderede sygeplejerskernes højeste niveau af melatonin koncentrationer ved at måle hormonniveauet i den første morgenurin. “Personer med et højere niveau af melatonin, ser ud til at have en lavere risiko for brystkræft”, siger Schernhammer. Hun og Hankinson indrapporterede dataene d. 20 juli 2005 til Journal of National Cancer Institute.
Man fandt ikke frem til de samme statistiske forhold ved et tidligere forsøg, men man havde også indsamlet urinprøverne senere på dagen. Sådanne prøver er mindre tilbøjelige til at hænge sammen med de natlige hormonkoncentrationer, siger Schernhammer.
Hun bemærker, at lys ikke er den eneste relevante faktor. Både alder og fedme reducerer menneskers produktion af melatonin og kraftig rygning kan gøre det samme, siger hun. Hun og andre forskere vil indrapportere de første data, der støtter sammenhængen mellem rygning og melatonin i en kommende udgave af Journal of Pineal Research.
Stevens og seks kolleger fra Finland beretter i Cancer Research (2005.10.15), at brystkræft er mindre udbredt hos kvinder, som sover mere end 9 timer om natten end hos kvinder, som sover mindre end 9 timer om natten. De sammenlignede kræfthyppigheden hos 12.222 finske kvinder, hvis gennemsnitlige varighed af søvn blev registreret i 1975 og 1981. 242 af kvinderne havde udviklet brystkræft tumorer i 1996.
Kvinder, der konsekvent sov 9 eller flere timer om natten, havde mindre end en tredjedel af risikoen for at udvikle bryst tumor, end kvinder, der sov 7 eller 8 timer pr nat.
Blask og hans samarbejdspartnere fra flere institutioner har nu tilskyndet til flere undersøgelser for at finde sammenhængen mellem kræft, lys og melatonin. På Thomas Jefferson University i Philadelphia, har forskere under ledelse af George C. Brainard hver bedt et dusin raske kvindelige medicinstuderende om at afgive tre blodprøver, en i løbet af dagen og to i løbet af natten.
Den første blodprøve blev taget om natten kl. 02:00, efter at hver kvinde havde været omgivet af fuldstændig mørke i 2 timer. Derefter skulle de frivillige kvinder stirre på en hvid væg, der var oplyst at et klart lys i 90 minutter og den anden blodprøve blev efterfølgende taget kl. 03:30.
Som forventet, så indeholdt blodprøverne, der blev taget kl. 02:00 den højeste koncentration af melatonin og blodprøverne der blev taget i dagtimerne indeholdt den laveste koncentration. Brainard sendte derefter prøverne til Blask, som skulle foretage et usædvanligt forsøg mht. deres indvirkning på menneskelige kræftceller.
I Cooperstown, havde Blask og hans kolleger indopereret menneskelige bryst tumor i rotter på en sådan måde, at en enkelt arterie tilførte blod til en svulst og en enkelt vene returnerede alt blodet, der kom fra kræft vævet. Holdet indsatte derefter plastrør i de to kar, hvilket skabte eksterne rør til og fra tumor. Forskerne lukkede også for kræftvævet i resten af rotternes kredsløb.
Derefter pumpede de hver af blodprøverne fra de medicinstuderende i Philadelphia ind i hver sin rottes arterie og indsamlede væsken, da det kom ud af det menneskelige kræftvæv. Ved at sammenligne, hvilke komponenter i blodet der løb ind i kræftvævet og hvilke komponenter der løb ud, så vurderede forskerne tumorens reaktion på koncentrationerne af melatonin i prøverne. For eksempel målte de tumorens optagelse af H3-thymidin, som er en ingrediens i DNA, der afspejler celledeling og replikation i en svulst.
Resultaterne viste, at tumorcellerne delte sig hurtigst, når de blev tilført blod fra de kvinder, som enten opholdt sig i dagslys eller blev udsat for klart lys om natten. Disse blodprøver havde en lav koncentration af melatonin. Når man spædede prøverne op med syntetisk melatonin, så mistede de evnen til at fremme kræft.
Desuden, så kunne blodprøverne med et rigt indhold af melatonin fra kvinder, der havde været omgivet af fuldstændig mørke, kun anspore til celledeling, når forskerne tilsatte et kemikalie, der blokerede melatoninens biologiske aktivitet.
Ved yderligere forsøg, er Blask’s hold fast besluttet på, at melatonin blokerer kræftcellernes metabolisme af linolsyre, som er en flerumættet fedtsyre, der er rigeligt af i mad. Det samme hold havde tidligere vist, at 13-hydroxyoctadecadienoic syre (produkt som fremkommer ved metabolisme af linolsyre) fremmer deling af kræftceller.
Holdet offentliggør sine resultater i journalen Cancer Research d. 1. december 2005.
Det usædvanlige forsøg med rotter viser “tæt på endegyldigt”, at udsættelse for lys dæmper produktionen af melatonin, hvilket fremmer væksten af bryst-tumor, siger Schernhammer.
Stevens tilføjer, at Blask’s nye teknik til at teste menneskers blod på menneskelige tumorer i dyr, er et effektivt redskab til at vurdere virkningen af alle slags virkemidler. F.eks. kunne man ved at spise en bestemt fødevare eller inhalere et forurenet stof, kunne ændre koncentrationen af stoffer i blodet, der fremmer eller bekæmper kræft.
Forvaltning af melatonin: I USA sælges syntetisk melatonin som et kosttilskud. Blask og andre forskere mangler testforsøg til at vurdere, om hormonet i denne form kan afværge brystkræft hos kvinder. Men de advarer om, at det endnu er for tidligt for mennesker at indtage hormonet til dette formål.
“Jeg ville personligt være temmelig tilbageholdende med at indtage melatonin som et kosttilskud”, siger Scott Davis, som er epidemiolog på University of Washington i Seattle. “Melatonin som et kosttilskud er ikke lovreguleret, på samme måde som medicin”, bemærker han. “Det kan indeholde alle former for urenheder og forurenende stoffer”.
Selvom det har vist sig, at syntetisk melatonin ikke er farligt, så kan det have en ugunstig effekt ved produktionen af de reproduktive hormoner, advarer Schernhammer.
Hrushesky afprøver i øjeblikket de muligheder, der kan være ved tilskud af melatonin hos mænd, der har gennemgået en operation for prostatakræft. På trods af det, opfordrer han Indtil videre folk til, at udvise almindelig fornuft for, at sikre de opnår det maksimale niveau af melatonin om natten. Disse forholdsregler omfatter, at man går i seng omgivet af mørke på et bestemt tidspunkt hver aften, regelmæssig motionstræning og man skal om aftenen undgå brug af stoffer, som dæmper produktionen af melatonin (alkohol og medicin som f.eks. betablokkere).
Det tæller også med, hvordan folk opfører sig efter sengetid. “De bør undgå selv kortvarig brug af klart lys om natten”, siger Reiter. “Natbelysning er generelt sikkert, idet svagt lys har en forholdsvis lille effekt på produktionen af melatonin “, tilføjer han.
Schernhammer tilbyder et lignende råd: “Hvis man skal ud på badeværelset om natten, så skal man undgå at tænde for lyset, eller sørge for en dæmpet belysning”.
Men andre forskere siger, at det er uklart, hvor meget en hurtig tur ud på et belyst badeværelse påvirker melatoninen i blodet. “Det er formentlig ligegyldig”, siger Mark Rea, som er direktør for Lighting Research Center på Rensselaer Polytechnic Institute i Troy, NY.
Reiter tilbyder nogle andre metoder til opretholdelse af melatonin produktionen. Blåt eller hvidt lys dæmper produktionen af melatonin mere effektivt end rødt eller gult lys (SN: 4/16/05, p. 253: tilgængeligt for abonnenter på http://www.sciencenews.org/articles/20050416/note12.asp) og derfor kan lys konstrueres til, at bortfiltrere de omstridte bølgelængder, siger Reiter. Eller folk kunne bære specielle tonede briller, som siddet tæt til hovedet for, at opnå det samme resultat, siger han.
Natholdarbejdere står over for store udfordringer, siger Blask. “Melatonin virker primært ved, at hæmme kræftceller i at optage linolsyre”, siger han.
Natarbejdere får ofte trang til fed mad midt om natten. Som en konsekvens heraf, så indtager mange skifteholdsarbejdere store mængder af linolsyre, når deres produktion af melatonin er dæmpet og derfor er ude af stand til at beskytte dem mod det flerumættet fedt, siger han.
Ud over dets direkte effekt ved brystkræft, så kan melatonin indirekte bekæmpe vækst af tumor, siger Davis. Dæmpning af melatonin, tilskynder æggestokkene til at producere østrogen og andre kvindelige kønshormoner, som støtter væksten af kræft eller potentielt kræftceller i en kvindes bryster.
Hvis fremtidige undersøgelser påviser sådanne indirekte hormonale effekter, så vil de blot endnu engang afsløre, at lys om natten fremmer kræft.
Referencer:
Blask, D.E., G.C. Brainard, et al. 2005. Melatonin-depleted blood from premenopausal women exposed to light at night stimulates growth of human breast cancer xenografts in nude rats. Cancer Research 65(Dec. 1):11174-11184. Referat er tilgængelig ved http://cancerres.aacrjournals.org/cgi/content/abstract/65/23/11174.
Schernhammer, E.S., and S.E. Hankinson. 2005. Urinary melatonin levels and breast cancer risk. Journal of the National Cancer Institute 97(July 20):1084-1087. Referat er tilgængelig ved http://dx.doi.org/10.1093/jnci/dji190.
Schernhammer, E.S., et al. In press. Urinary 6-sulfatoxymelatonin levels and their correlations with lifestyle factors and steroid hormone levels. Journal of Pineal Research. Referat er tilgængelig ved http://dx.doi.org/10.1111/j.1600-079X.2005.00285.x.
Verkasalo, P.K. . . . R.G. Stevens, et al. 2005. Sleep duration and breast cancer: A prospective cohort study. Cancer Research 65(Oct. 15):9595-9600. Referat er tilgængelig ved http://cancerres.aacrjournals.org/cgi/content/abstract/65/20/9595.
Yderligere referencer:
Harder, B. 2005. Blue light keeps night owls going. Science News 167(April 16):253. Referat er tilgængelig for abonnenter ved http://www.sciencenews.org/articles/20050416/note12.asp.
2004. Bright nights kindle cancer in mice. Science News 166(Aug. 28):141. Referat er tilgængelig for abonnenter ved http://www.sciencenews.org/articles/20040828/note11.asp.
Knight, J.A., et al. 2005. Light and exercise and melatonin production in women. American Journal of Epidemiology 162(Dec. 1):1114-1122. Referat er tilgængelig ved http://aje.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/162/11/1114.
Megdal, S.P. . . . and E.S. Schernhammer. 2005. Night work and breast cancer risk: A systematic review and meta-analysis. European Journal of Cancer 41(September):2023-2032. Referat er tilgængelig ved http://dx.doi.org/10.1016/j.ejca.2005.05.010.
Rea, M.S., et al. 2005. A model of phototransduction by the human circadian system. Brain Research Reviews 50(Dec. 15):213-228. Referat er tilgængelig ved http://dx.doi.org/10.1016/j.brainresrev.2005.07.002.
Raloff, J. 2003. Second cancer type linked to shift work. Science News 164(July 5):13. Referat er tilgængelig for abonnenter ved http://www.sciencenews.org/articles/20030705/note10.asp.
2001. Cancer risk linked to night shifts. Science News 160(Nov. 17):317. Referat er tilgængelig for abonnenter ved http://www.sciencenews.org/articles/20011117/note16.asp.
1998. Does light have a dark side? Nighttime illumination might elevate cancer risk. Science News154(Oct. 17):248. Referat er tilgængelig ved http://www.sciencenews.org/pages/sn_arc98/10_17_98/19981017fob.asp.
Schernhammer, E.S., et al. 2006. Night work and risk of breast cancer. Epidemiology 17(January):108-111. Referat er tilgængelig ved http://www.edidem.com/pt/re/edidemiology/abstract.00001648-200601000-00019.htm. Zhu, Y. . . . R.G. Stevens, et al. In press. Does “clock” matter in prostate cancer? Cancer Epidemiology Biomarkers and Prevention.
Kilder:
David E. Blask, Laboratory of Chrono-Neuroendrocrine Oncology, Bassett Research Institute, Mary Imogene Bassett Hospital, Cooperstown, NY 13326
George C. Brainard, Department of Neurology, 900 Walnut Street, Suite 200, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA 19107
Samuel Cos, Department of Physiology and Pharmacology, School of Medicine, University of Cantabria, 39011 Santander, Spain
Scott Davis, Fred Hutchinson Cancer Research Center, Box 358080, M4-BB74, 1100 Fairview Ave. North, Building M, P.O. 19024, Mailstop: M4-BB74, Seattle, WA 98109-1024
William Hrushesky, Dorn Veterans Affairs Medical Center, 6439 Garners Ferry Road (151), Columbia, SC 29209
Mark Rea, Lighting Research Center, Rensselaer Polytechnic Institute, 21 Union Street, Troy, NY 12180
Russel J. Reiter, Department of Cellular and Structural Biology, University of Texas Health, Science Center, MED-Room 2.058V, San Antonio, TX 78229
Eva S. Schernhammer, Channing Laboratory, Department of Medicine, Brigham and Women’s Hospital, Harvard Medical School, 181 Longwood Avenue, Boston, MA 02115
Richard G. Stevens, Department of Community Medicine, University of Connecticut Health Center, 263 Farmington Avenue, Farmington, CT 06030
http://findarticles.com/p/articles/mi_m1200/is_1_169/ai_n26689238/?tag=content;col1

USA – Sammenhængen mellem lys og kræft
Kilde/forfatter: Prevention Magazine, Catherine Guthrie – 2006 January
Vaner som at se TV sent om aftenen samt det at læse i sengen forbindes med kræft. Her kan du læse om, hvordan du beskytter dig selv.
I årene fra 1992 til 1999, arbejdede Eva Schernhammer (MD) i roterende skiftehold om natten i en kræftafdeling i Wien i Østrig. Hendes skift omfattede 10 hele nætter i løbet af en måned udover hendes regelmæssige timer; hun arbejdede under rækkevis af flimrende lysstoflamper i løbet af de mørkeste timer. “Jeg tænkte ikke meget over det”, siger hun, “indtil to af mine kolleger udviklede kræft. De var raske kvinder i 30’erne. De havde virkelig ingen risikofaktorer og ingen tilfælde af kræft i familien”. Hun kunne ikke lade være med at spekulere: Kunne det, at arbejde sent om aftenen, være knyttet til kræft?
Tre år senere, fik Schernhammer arbejde ved Harvard Medical School i Channing Laboratory, som var det perfekte sted til at finde et svar på det spørgsmål. Laboratoriet er hjemsted for Nurses Health Study, som er en af de største databanker vedr. oplysninger om kvinders sundhed. Hun drog nytte af optegnelser vedr. medicin, arbejde og livsstil, som var udledt fra 78.562 sygeplejersker. Det endelige resultat, der blev offentliggjort i 2001, var chokerende: sygeplejersker, der havde haft natarbejde i 30 år eller, havde 36 % større risiko for at udvikle brystkræft, end dem der arbejdede udelukkende i dagtimerne.
Tre år efter at hendes første undersøgelse skabte overskrifter, så fulgte hun undersøgelsen op ved metodisk gennemgang af 13 nye forsøg vedr. natarbejde og risiko for kræft. Disse opdagelser, som blev offentliggjort i september sidste år, var endnu mere chokerende end hendes oprindelige arbejde: Hendes faglige ligemænd havde afsløret en gennemsnitlig stigning på 48 % i antal brystkræfttilfælde blandt kvinder med natarbejde.
Schernhammer havde opdaget noget, som andre forskere havde mistænkt i nogen tid: Udsættelse for lys om natten, synes at øge risikoen for flere typer af kræft. Og beviser antyder, at natarbejde ikke er den eneste fare. Det at se TV, sidde foran PC-skærmen eller det at læse ved en lampe til ud på de små timer kan være nok til at ødelægge kroppens system til bekæmpelse af kræft.
Kort sagt, lys om natten lukker for et af kroppens mest kraftfulde kræft-bekæmpende hormoner, kaldet melatonin. Idet melatonin kun er aktivt om natten, så er det blevet kaldt for “Mørkets hormon”. Det er det perfekte navn til en biologisk superhelt. Men hvis melatonin er kroppens superhelt, så er lyset dets Nemesis og forskning tyder på, at det får overtaget.
Et tilfælde vedr. dårlig timing:
“Mennesket udviklede sig på en planet uden elektrisk lys i løbet af tusinder og atter tusinder af generationer”, siger PhD George Brainard, som er professor i neurologi på Thomas Jefferson University og har tilbragt 20 år med at studere, hvordan lyset påvirker menneskets biologi.
“Kroppen er konstrueret til, at være vågen og årvågen i dagtimerne og til at sove om natten. Nu har vi et samfund, hvor vi er aktive 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage, hvilket ikke er i harmoni med vores biologiske konstruktion”.
Denne konstruktion er døgnrytmen – indre rytmer som gentages cirka hver 24 timer. Søvn/vågen-cyklussen er den rytme, vi kender bedst, men kroppen justerer konstant dens indre mekanismer – udskillelse og dæmpning af hormoner, stigning og fald af kropstemperaturen og andre raffinerede rytmer – som skal sammenvæves med en 24-timers solar dag. Den suprachiasmatiske kerne (SCN) er hjernens overordnede ur og står for overvågning og instruering.
Den suprachiasmatiske kerne sidder direkte ovenpå hjernestammen og huser næsten 20.000 nerveceller, som modtager og videresender oplysninger nonstop til forskellige dele af hjernen og kroppen.
Det signal, som den suprachirasmatiske kerne er mest afstemt i henhold til – (set i lyset af sin beliggenhed over et befærdet skæringspunkt af optiske nerver), er lys. Når lysets bølgelængder, enten fra solen eller en elektrisk pære, rammer fotoreceptorerne, som sidder i den bagerste del af øjet, så sendes signalerne videre til den suprachiasmatiske kerne. Den suprachiasmatiske kerne nulstiller sig selv dagligt, ved at spore styrken af signalerne. Signalerne er svage om natten, når det er mørkt, hvilket udløser frigivelse af melatonin fra pineal kirtlen, som er en klump hjernevæv på størrelse med en ært.
Melatonin fungerer som kroppens Ole Lukøje ved, at sløve kropsfunktionerne og sænke blodtrykket, hvilket medfører et fald i kroppens kernetemperatur. Omvendt kan et stærkt lys signal i løbet af dagen vende processen. Når produktionen af melatonin falder, så vil kortisol og andre hormoner blive frigivet, hvilket medfører en øgning af blodtrykket og kroppens kernetemperatur.
Sammenhængen med kræft:
Alle kroppens celler (selv kræftceller) har melatonin receptorer. Celledelingen er langsommere om natten, når melatonin bliver udskilt. Steven Hill (PhD), som er professor i strukturel- og cellulær biologi på Tulane University, foreslår på baggrund af sin forskning, at når dette hormon hasper sig fast på en brystkræft celle, så modvirker det østrogens tendens til at stimulere cellevækst. Melatonin har faktisk en beroligende effekt på flere reproduktive hormoner (både mandlige og kvindelige), hvilket kan forklare, hvorfor det synes at beskytte mod køns hormonelt betingede kræftformer (æggestok-, livmoder-, bryst- og testikelkræft).
Men der er et system i kroppen, som er modstandsdygtig overfor melatoninens søvndyssende effekt: immunsystemet. Undersøgelser har vist, at melatonin stimulerer produktionen af immunceller, såsom interleukin-2, der hjælper med at genkende og angribe muterede celler, der kan føre til kræft. Melatonin synes at være konstrueret til at give en reel beskyttelse, idet det kan bremse kræftvækst og fremme immunforsvaret.
En af de mest overbevisende metoder til at måle lysets evne til at påvirke graden af kræft, er undersøgelser af det eneste segment af befolkningen, som er upåvirket af lys: blinde mennesker. Deres døgnrytme holdes gående uforstyrret af solen eller indendørs lamper og den holder tiden. Siden 1991 er der 4 forskellige undersøgelser der er kommet frem til det samme resultat: Blinde kvinder har 50% mindre risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet med seende jævnaldrende kvinder.
David Blask (MD, ph.d.) er neuroendocrinologist ved Bassett Research Institute i Cooperstown, NY, har i 28 år forsøgt at måle melatoninens styrke, ved forsøg hvor han har undersøgt lysets effekt på melatonin og kræft. I 2001 offentliggjorde han forskningsresultaterne, hvoraf det fremgår, at han indpodede menneskelige brystkræft tumorer i rotter og derefter delte han rotterne i to grupper. En gruppe blev udsat for kraftigt lys i 24 timer, og de andre blev udsat for 12 timers lys efterfulgt af 12 timer i mørke. Ved forsøgets afslutning viste det sig at tumorerne på de rotter, der var badet i konstant lys, voksede op til 7 gange hurtigere end tumorer på de rotter, der tilbragte deres nætter i totalt mørke. Blask beskriver, om det at udsætte sig for lys om natten, er sammenlignelig med at lukke helt ned for produktionen af melatonin. ” Hos mennesker hæmmer melatonin direkte væksten af kræft. Hvis du mister dit melatonin signal om natten, så mister du en vigtig del af din beskyttelse mod kræft”, siger han.
Disse opdagelser opmuntrede Blask og Brainard til sammen at bringe forskningen et skridt videre. I et netop afsluttet forsøg (finansieret af National Cancer Institute), tilførte de flere gange om dagen blod fra sunde premenopausale kvinder, på menneskelige brystkræft tumorer. Blodet var især bemærkelsesværdigt før daggry, når produktionen af melatonin topper og igen om natten efter at forsøgspersonerne havde været udsat for fluorescerende lys i 2 timer. Som i den første undersøgelse, så dæmpede lys produktionen af melatonin og dermed fremskyndes væksten af tumor. Men når melatonin-niveauet toppede om natten, så aftog væksten af tumor med 80%. “Dette er det første bevis for, at lyset i sandhed er en risikofaktor for kræft og bevis for en biologisk sammenhæng mellem døgnrytme forstyrrelser og kræft”, siger Blask. “Lys om natten, kan være en vigtig drivkraft for brystkræft”. Forsøgene er skræmmende – og anerkendte. Men det er ikke alle kræftspecialister, der drager de samme konklusioner.
“Der er masser af hormoner i blodet,” siger brystkræftspecialisten Marisa Weiss (MD), som er formand og grundlægger af den web-baserede nonprofitable hjemmeside: Breastcancer.org. “Sammenspillet af hormoner har en effekt på kræft, men det er umuligt at måle virkningen af blot én – især i undersøgelser, som er udført på dyr og i petriskåle”.
Schernhammer er selv forsigtig med forskningen. “Jeg føler mig mere sikker ved at sige, at der er en sammenhæng mellem melatonin, lys, og kræft – men ikke en direkte årsag og effekt. Jeg ved ikke, hvad årsagerne er – måske er det faktorer, som vi ikke har tænkt på endnu”.
Det første skridt til at få et konkret svar, vil blive at regne ud, hvilke typer af kræft, der kan påvirkes af lys. Hidtil har forskerne for det meste kigget på hyppigheden af brystkræft mht. forsøg med melatonin. Men eksperter har mistanke om, at der er mange former for kræft, som til en vis grad er følsomme over for melatonin. I 2003 fandt Schernhammer, ved en gennemgang af dokumentation fra Nurses Health Study, frem til en stigning på 35 % i tyktarmskræfttilfælde blandt natarbejdere. “Jeg synes lige fra begyndelsen, at fokus har været på brystkræft”, siger Schernhammer, “men på ingen måde er brystkræft den eneste form for kræft, der berøres af melatonin. Andre kræftformer, ud over dem der er tilknyttet de mandlige eller kvindelige hormoner, viser sandsynligvis en forbindelse”.
Blask har også mistanke om, at melatoninens beskyttende effekt kan udvides til andre former for kræft. Han har planer om at studere det lave indhold af melatonin i prostatakræft celler, der er baseret på tidligere reagensglasundersøgelser, som antydede en forbindelse.
Hvilke typer lys er værst?
I 1980, opdagede forskere ved National Institute of Mental Health, at udsættelse for 2 timers lys om natten kunne sænke produktionen af melatonin til det samme niveau som i dagtimerne. Det var en konstatering, som fik dem til at teste kraftigt lys til behandling af vinterdepression (SAD). De havde ingen anelse om, at der kunne være kræftforgreninger. Lyset de brugte var intens og kontinuerlig, hvilket fik Brainard til at spekulerer over, effekten af almindelig belysning i hjemmene. Han og hans kolleger brugte 5 år til at gennemføre mere end 600 forsøg med lys og melatonin.
I sidste ende opdagede de, at de korte lysbølgelængder i den blå ende af lysspektret (der findes i fluorescerende- og halogenlys), dæmpede produktionen af melatonin mest.
På den anden side, så kunne de lange lysbølgelængder (som dem der kommer fra en rød elektrisk pære), mindst dæmpe produktionen af melatonin. “I en sund person, kan man måle en begrænset mængde melatonin ved så lidt som 1,3 lux af det blå lys”, siger Brainard. 1 lux er tilsvarende den belysningsstyrke, som afgives af et stearinlys og en 40-watt elektrisk pære (f.eks. en almindelig læselampe) afgiver ca. 50 lux. Et moderat belyst soveværelse måler ca. 100 lux. Brainard forsøger stadigvæk at finde ud af, hvad der sker med melatonin mht. denne form for eksponering, men andre forsøg er begyndt at antyde svar.
I 2001, udspurgte forskere på Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle, 1.600 kvinder om deres sovevaner i løbet af de sidste 10 år og om belysningen i deres soveværelser. De kvinder, der havde en tendens til at være oppe indtil sent, i gennemsnit 2 eller 3 nætter om ugen, havde en 70 % stigning i risikoen for brystkræft. Dem med de belyste værelser havde en knap mærkbar stigning.
I en af Schernhammer’s seneste undersøgelser, havde hun analyseret morgen urinprøver fra kvinder, ved hjælp fra Nurses Health Study, for at måle deres produktion af melatonin om natten. Kvinder, der havde de laveste niveauer af melatonin, havde også en 70 % højere risiko for brystkræft end de kvinder med de største niveauer af melatonin. Det der overraskede hende var, at høj-risiko gruppen ikke udelukkende bestod af natarbejdere, idet gruppen også bestod af kvinder, som udelukkende arbejdede i dagtimerne. “Hvem ved, hvad disse kvinder foretog sig om natten?”, siger hun. Men hvis de var oppe indtil sent af en eller anden grund, så kunne deres udsættelse for lys have været nok til at dæmpe produktionen af melatonin, gætter hun.
Blask’s mål er yderligere undersøgelser af effekten ved belysning i hjemmene. Han har konstateret, at brystkræftceller deler sig hurtigere, når lys dæmper produktionen af melatonin til et niveau på så lidt som 15 %. Hans næste skridt er at finde frem til den lysintensitet og varighed af udsættelse for lys, der skal til for at udløse kræftcelleaktivitet i kvinders bryster. Indtil der foreligger mere viden, så er en af de bedste ting man kan gøre, at beskytte sig selv mod unødvendig udsættelse for lys om natten, siger han.
Epidemiolog Heather Spencer Feigelson (PhD), som er talsmand for American Cancer Society synes, at dette er fuldkommen fornuftigt. Hun er fascineret af den biologiske mekanisme, som Blask, Brainard, og andre har afdækket. “Baseret på den forskning, så kunne det, at begrænse udsættelse for lys om natten, svare til den beskyttelse mod brystkræft, som regelmæssig fysisk aktivitet giver”, siger hun. “Og der er bestemt ingen ulemper ved, at sove i et mørkt rum, bortset fra blå mærker på huden, måske”. (Hvis du har brug for råd for at holde din døgnrytme på sporet, så skal du se “6 måder til at reducere risikoen”).
Baseret på Schernhammer arbejde, så er det mennesker med vekslende natarbejde under forhold med klar belysning, der har den højeste risiko for at udvikle kræft. Hun mener, at en uregelmæssig tidsplan forhindrer kroppen i tilpasning; hvilket holder døgnrytmen ude af trit og dæmper produktionen af melatonin. Regelmæssigt natarbejde synes ikke, at være lige så risikabelt som f.eks. at arbejde om natten 3 gange på en måned, siger hun.
Hvis TV- og computerskærme skulle vise sig, at kunne forårsage kræft, så kan det i det mindste delvis løse, brystkræftens irriterende gåde. Sidste år fik 211.000 kvinder diagnosen brystkræft og andre 40.000 kvinder døde af brystkræft og alligevel har lægerne stadig kun nogle få spor af, hvad der førte til sygdommen. “Selv om belysningen kun skulle være årsag til 10 % af alle brystkræfttilfælde”, siger Brainard, “så kan alt det vi erfarer, hjælpe tusinder og atter tusinder af kvinder.”
6 måder til at reducere risikoen:
Forskerene er stadigvæk ved at afkode grænsen for, hvor meget lys om natten der er for meget. Men det at få din døgnrytme til at køre problemfrit er i overensstemmelse med en sund livsstil.
Omfavn mørket – Sov i et helt mørkt rum. Sluk for alt belysning i gangarealer og natbelysning. Hvis der kommer et lysskær, fra en gadelygte eller lysskilt, ind ad dit soveværelsesvindue, så bør du overveje at investere i rullegardiner eller mørklægningsgardiner.
Gå efter 9 timer – En ny undersøgelse, som omfattede 7.396 finske kvinder, konstaterede, at dem der sov i gennemsnit 9 eller flere timer om natten, havde en tredjedel mindre sandsynlighed for at udvikle brystkræft som dem, der sov 7 til 8 timer. “Dette er det første bevis på en sammenhæng mellem varigheden af søvn og risiko for brystkræft”, siger en af undersøgelsens forfattere, Richard Stevens (PhD) fra University of Connecticut, Farmington.
Vælg en svag elektrisk pære – Hvis du vågner midt om natten og ikke kan sove, så må du ikke tænde for et klart lys for at læse. Blot 10 minutters lys er nok til at dæmpe produktionen af melatonin hos nogle mennesker. Du skal i stedet blive liggende i sengen for at prøve, at falde i søvn igen. Hvis du absolut skal stå ud af sengen, så skal du holde lysstyrken dæmpet.
Se rødt – Hvis du står op midt om natten for at gå på badeværelset, så skal du modstå lysten til, at tænde for den almindelige belysning, siger Stevens. I stedet bør du have monteret en rød elektrisk lyspære i et armatur eller lampefatning. De blå bølgelængder som afgives af fluorescerende lys og halogen lys er de værste syndere. De røde bølgelængder er på den anden side de mest uskadelige.
Få noget solskin – Døgnrytmens system har behov for kraftigt lys til at nulstille sig selv. 10 til 15 minutters sollys om morgenen vil sende et stærkt signal til hjernen for at holde trit med tiden, hvilket gør den mindre tilbøjelige til at blive forvirret af svag belysning om natten, siger Mariana Figueiro (PhD), som er forsker ved Lighting Research Center i Troy, NY. Hvis det er mørkt, når du går på arbejde eller tusmørke, når du kommer hjem, så kan en rask gåtur ved frokosttid hjælpe.
Få noget mere solskin med alderen – Hos ældre voksne, svinder og sløves den suprachiasmatiske kerne (SCN – hjernens overordnede ur), hvilket gør receptorerne mindre opmærksomme på lyssignaler. “På grund af forandringer i øjet, så får en 60-årig kun en tredjedel af den mængde lys, som en 20-årig får”, siger Figueiro. Hvis du ikke har mulighed for, at være udendørs så meget som du gerne vil, så skal du trække gardinerne fra og placere en stol i nærheden af et vindue for at maksimere lysindfaldet fra solens stråler.
Hvad med kosttilskud? – Melatonin tabletter er umiddelbart tilgængelige, men eksperterne anbefaler ikke at indtage dem. “Det er et meget stærkt hormon”, siger Blask. “Vi ved bare ikke, om det er sikkert at indtage dem”. Men forsøg med kræftpatienter tyder på, at melatonin kan øge chancen for overlevelse og øge livskvaliteten for mennesker med behandlingskrævende kræftformer som lungekræft og melanom. Hvis melatonin indtages sideløbende med kemoterapi, så synes det at forbedre appetitten og lindre andre bivirkninger. Men spørg din læge, før du udvider din kur med melatonin.
http://www.prevention.com/cda/article/the-light-cancer-connection/9a8650d1fa803110VgnVCM10000013281eac____/health/healthy.living.centers/cancer

USA – Ny forskning viser at kunstigt lys stimulerer vækst af brystkræft hos laboratoriemus
Kilde/forfatter: National Institutes of Health, John Peterson – 2005.12.19
Resultaterne af en ny undersøgelse med laboratoriet mus viser, at udsættelse for kunstigt lys om natten stimulerede væksten af menneskelige bryst tumorer ved at dæmpe niveauet af et centralt hormon kaldet melatonin. Undersøgelsen viste også, at tumorene udviste en langsommere vækst, når musene befandt sig i mørke i længere perioder om natten.
Undersøgelsens resultater kan forklare, hvorfor kvinder med natarbejde har en højere forekomst af brystkræft. Den giver også en lovende ny forklaring på den epidemiske stigning af brystkræft tilfælde i de industrialiserede lande som USA.
National Cancer Institute og National Institute of Environmental Health Sciences, er institutioner under det føderale National Institutes of Health og stillede midler til rådighed for forskere på Bassett Research Institute af Mary Imogene Bassett Hospital i Cooperstown, New York og The Thomas Jefferson University i Philadelphia, Pa.
Resultaterne er offentliggjort d. 1. december 2005, i det videnskabelige tidsskrift “Cancer Research”.
“Dette er det første eksperimentelle bevis for, at kunstig lys spiller en integreret rolle ved vækst af menneskelige brystkræft”, sagde NIEHS’s direktør David A. Schwartz (MD) “Dette resultat vil gøre det muligt for forskerne at udvikle nye strategier til at vurdere effekten af lys og andre miljømæssige faktorer vedr. kræftvækst”.
“Risikoen for at udvikle brystkræft er omkring 5 gange højere i de industrialiserede lande, end i de underudviklede lande”, sagde Les Reinlib (ph.d.), som er program administrator ved NIEHS’s bevillings division. “Disse resultater tyder på, at den stigende anvendelse af elektrisk belysning om natten, både i hjemmet og på arbejdspladsen, kan udgøre en betydelig faktor”.
Tidligere forskning har vist, at kunstigt lys dæmper hjernens produktion af melatonin, som er et hormon, der hjælper til at regulere menneskers søvn og vågen cyklus. Den nye undersøgelse viser, at melatonin også spiller en vigtig rolle ved udvikling af kræft tumorer.
“Vi ved, at mange tumorer i høj grad er afhængige af et næringsstof kaldet linolsyre, som er en essentiel fedtsyre, for vækst”, sagde David Blask (MD, ph.d.), som er neuroendocrinolog ved Bassett Research Institute og ledende forfatter vedr. undersøgelsen. “Melatonin griber ind i tumorens evne til at anvende linolsyre som et vækstsignal, hvilket forårsager metabolisme af tumor og lukker ned for vækst aktivitet”.
Til at teste denne hypotese, har forskerne injiceret menneskelige brystkræftceller i forsøgsmus. Når disse celler udviklede sig til kræfttumorer, så blev tumorerne implanteret i hunrotter, hvor de kunne fortsætte med at vokse og udvikle sig.
Forskerne udtog derefter blodprøver fra 12 raske frivillige kvinder, som befandt sig i årene før overgangsalderen. Prøverne blev udtaget under 3 forskellige forhold – (1) om dagen, (2) efter udsættelse for mørke i 2 timer i løbet af natten og (3) i løbet af natten efter at have været udsat for klar fluorescerende lys i 90 minutter. Disse blodprøver blev derefter pumpet direkte ind i tumorerne, som var under udvikling.
“Blodet med det store indhold af melatonin, som blev indsamlet fra de forsøgspersoner, der befandt sig i totalt mørke, bremsede i høj grad væksten i tumorerne”. Disse resultater skyldes den direkte virkning, som melatonin har på kræftceller, “sagde Blask”. Melatonin dæmper helt klart udviklingen og væksten af tumor”.
Derimod stimulerede blodprøverne uden melatonin, som blev indsamlet fra de forsøgspersoner, der blev udsat for lys om natten, væksten af tumorerne. “Vi observerede en hurtig vækst, der svarer til den vækst, som vi oplevede ved blodprøverne, som blev indsamlet i løbet af dagtimerne, når aktiviteten af tumorerne er særlig høj”, sagde Blask.
Ifølge forskerne, så har melatonin en stærk indflydelse på kroppens døgnrytme. Døgnrytmen er et indre biologisk ur, der regulerer søvn og vågen cyklus, kropstemperatur, de endokrine funktioner og en række sygdomme, herunder hjerteanfald, slagtilfælde og astma.
“Der dukker nye beviser op, som viser at forstyrrelse af døgnrytmen, er forbundet med kræft hos mennesker og at indblanding i det interne tidtagersystem kan ændre balancen til fordel for udvikling af tumorer”, sagde Blask.
“De effekter vi ser, er af største interesse for mennesker, der rutinemæssigt opholder sig i belyste omgivelser, når de egentlig burde sove”, sagde Mark Rollag (ph.d.), som er gæsteforsker ved University of Virginia og en af undersøgelsens medforfattere. “Dette skyldes, at koncentrationen af melatonin ikke stiger i løbet af menneskers normale vågen timer”.
“Hvis forbindelsen mellem udsættelse for lys og kræftrisiko kan bekræftes, så kan det have en umiddelbar effekt på produktionen og anvendelsen af kunstig belysning i dette land”, sagde Richard Stevens (ph.d.), som er epidemiolog ved University of Connecticut Health Center og har været forfatter til flere afhandlinger vedr. dette emne. “Dette kan omfatte belysning med en bølgelængde og intensitet, der ikke forstyrrer niveauet af melatonin og døgnrytmen”.
“De arbejdere som arbejder indendørs, ville drage fordel af en belysning, som efterligner sollyset”, tilføjede Stevens. “Virksomheder, der beskæftiger skifteholdsarbejdere, kunne indføre belysning, der gør det muligt for arbejderne at se, uden at det forstyrrer deres døgnrytme og produktionen af melatonin”.
NIEHS, som er en del af National Institutes of Health, støtter forskning, der prøver at afdække miljøets indvirkning på menneskers sundhed. For mere information om brystkræft og andre helbredsmæssige emner vedr. miljø, så kan du besøge vores hjemmeside på http://www.niehs.nih.gov/.
National Institutes of Health (NIH) – “The Nation’s Medical Research Agency” – omfatter 27 institutter og centre og er en del af U. S. Department of Health and Human Services. Det er den primære statslige institution for udførelse af og støtte til grundforskning, klinisk og translationel medicinsk forskning. Endvidere undersøger institutionen årsagerne, behandlinger og helbredelser af både almindelige og sjældne sygdomme.
http://www.nih.gov/news/pr/dec2005/niehs-19.htm

CAN – Forsøg viser motioneringens rolle ved ændring af niveauerne for melatonin; Man mener at et øget niveau beskytter mod brystkræft
Kilde/forfatter: Science Daily – 2005.12.03
Et canadisk forskerhold har erfaret, at moderat fysisk aktivitet, kan bidrage til at reducere risikoen for brystkræft, idet det øger produktionen af et hormon, der menes at have beskyttende virkning mod sygdommen.
Forskere på Mount Sinai Hospital’s Samuel Lunenfeld Research Institute i Toronto har afsluttet en undersøgelse af, hvordan lys og andre faktorer såsom fysisk aktivitet, påvirker produktionen af melatonin, som er et hormon der frigives hovedsageligt om natten i fravær af lys og menes at beskytte mod brystkræft. Undersøgelsens resultater er blevet offentliggjort i American Journal of Epidemiology d. 1. december 2005.
Undersøgelsen er blandt de første til at påvise betydningen af fysisk aktivitet til potentielt at ændre melatonin-niveauet, hvilket skaber et biologisk bevis for en reduceret risiko for brystkræft blandt kvinder, der dyrker regelmæssig motion.
“Hvis vi ved, at en øget melatonin produktion kunne være den grundliggende årsag til den beskyttende effekt mht. fysisk aktivitet mod brystkræft, så er der en stor chance for at de videnskabelige miljøer, kan bygge videre på denne viden og hjælpe kvinder til at forstå, hvilke initiativer de kan tage for, at reducere deres risiko for at udvikle sygdommen”, siger Dr. Julia Knight, som er undersøgelsens ledende forsker på Samuel Lunenfeld Research Institute på Mount Sinai Hospital og professor ved University of Toronto ved Institut for Public Health Sciences.
Undersøgelsen blev finansieret via Canadian Breast Cancer Research Alliance med særlige midler fra Canadian Breast Cancer Foundation – Ontario Chapter og formålet var at studere de modificerbare risikofaktorer ved brystkræft. Undersøgelsen fandt sted mellem 2002 og 2004 og omfattede 213 kvindelige frivillige, hvis melatonin niveauer blev fulgt løbende.
“Vi fokuserede primært på forebyggende forskning, som blev indledt med det langsigtede mål, at opbygge en viden om hvordan man standser brystkræft, før den begynder”, siger Sharon Wood, som er administrerende direktør for Canadian Breast Cancer Foundation – Ontario kapitel. “Vi er opmuntret over resultaterne af Dr. Knight’s arbejde, som kunne danne grundlag for livsstilsændringer, der kunne føre til en sundere befolkning og potentielt reducere forekomsten af brystkræft”.
http://www.sciencedaily.com/releases/2005/12/051202132144.htm

USA – Melatonin, et søvnmiddel som måske kan bekæmpe kræft
Kilde/forfatter: The Boston Globe, Judy Foreman – 2005.10.06
Melatonin har længe været kendt som en hjælp til søvn for mennesker med søvnløshed og bliver nu undersøgt som et middel til forebyggelse og behandling af brystkræft og andre kræftformer.
Melatonin udskilles af pineal kirtlen i hjernen om natten og kaldes “mørkets hormon”. Denne sommer kunne forskere på Brigham and Women’s Hospital i Boston, ledet af epidemiologen Dr. Eva Schernhammer, vise at kvinder der havde en lav produktion af melatonin, havde 70 % større sandsynlighed for at få brystkræft, end dem med en høj produktion af melatonin.
Schernhammer’s gruppe har tidligere fremvist, at kvinder der arbejder om natten, har en større risiko for at udvikle både bryst- og tyktarmskræft. Lys om natten kan stoppe produktionen af melatonin.
En forsøg, som offentliggøres til efteråret skal klarlægge, om kvinder der sover 9 timer eller mere om natten, kan sættes i stand til at producere mere melatonin end den gennemsnitlige mængde, hvilket skulle medføre en lavere gennemsnitlig risiko for brystkræft.
Kræft epidemiolog Richard Stevens fra University of Connecticut Health Center i Farmington er medforfatter til forsøget og sagde at forekomsten af brystkræft, var langt højere i de industrialiserede lande, hvor mennesker f.eks. rutinemæssigt bruger meget kunstigt lys om natten, hvilket dæmper produktionen af melatonin.
“Vi kan endnu ikke sige det med sikkerhed, men antallet af beviser stiger for, at lys om natten, og det deraf følgende fald af melatonin, kan være en vigtig drivkraft for brystkræft”, siger han.
Fra et evolutionært synspunkt, så kan melatonin have været udviklet som et signal til at fortælle dyr, hvornår de skulle formere sig. Melatonin niveauet stiger om efteråret, ligesom nætterne bliver længere.
Melatonin er også en vigtig regulator for døgnrytmen og søger for at holde døgnrytmens ur på rette spor i forhold til dag og nat cyklus. Lys, både fra solen og elektrisk lys, dæmper produktionen af melatonin. Men når lyset svinder, og mørket falder på, så fremkommer der en kaskade af nervesignaler fra øjet til pineal kirtlen, der derefter begynder at producere melatonin. Derfor er melatonin blevet et populært sovemiddel.
Stevens fra UConn var frustreret over den høje forekomst af brystkræft i de industrialiserede lande og fremkom med en hypotese i slutningen af 1980’erne om, at lys om natten kunne anspore kræftvækst og at melatonin kunne beskytte mod kræft.
“Vi ved, at hvis man fjerner pineal kirtlen hos dyr, som producerer melatonin og man derefter injicerer kræftceller, så vil vækstgraden af kræft stige”, siger Steven Lockley, som er neurofysiker på Brigham and Women’s, der for øjeblikket er ved at undersøge melatonin-niveauet og forekomsten af brystkræft hos blinde kvinder. “Vi ved, at hvis man udsætter dyr for konstant belysning, så vil produktionen af melatonin stoppe og så opnår man dermed en lignende reaktion. Og hvis man derefter behandler dyret med melatonin, så kan man sinke kræft udviklingen”.
Forskerne er netop nu begyndt at kigge på behandlingspotentialet for melatonin. Dr. David Blask, som er seniorforsker på Bassett Research Institute i Cooperstown, New York rapporterede på et kræftseminar denne sommer, at melatonin kan “få kræftceller til at sove” ved at blokere for deres evne til at optage linolsyre, som får kræftceller til at vokse hurtigt.
Blask sagde, at han ved dyreforsøg havde konstateret, at cellevæksten ved kræft er langsommere om natten, når melatonin-niveauet er højest og cellevæksten er hurtigere i løbet af dagtimerne. Han opdagede også, at man ved tilsætning af melatonin i menneskelige brystkræftceller, som dyrkes i rotter, kan bremse væksten af kræft.
I Europa, er der indtil videre udført lovende undersøgelser af mennesker med kræft, som behandles med melatonin. Melatonin synes ikke alene at kunne sinke udviklingen af kræft, samt forbedre overlevelsesprocenten hos fremskredne kræftpatienter, men også at beskytte raske celler fra bivirkningerne ved kemoterapi og strålebehandling, sagde Dr. Fade Mahmoud fra University of South Dakota School of Medicine, der denne sommer offentliggør en gennemgang af undersøgelserne.
Italienske forskere har vist ved hjælp af en lang række menneskelige studier, at melatonin, som synes at besidde lidt toksicitet, kan øge overlevelsen i det mindste i en beskeden grad hos nogle mennesker med melanom og kræft i lunger, bryst, nyrer og andre organer.
Selvom det er for tidligt at haste ud og købe melatonin-tabletter til bekæmpelse af kræft, så er det en god idé at “leve en melatonin-venlig livsstil”, sagde Stevens fra UConn.
Det betyder, at man skal gå tidligere i seng, hvis man er en natteravn og sørge for at soveværelset er mørkt. Desuden skal man have en dæmpet belysning på badeværelset, hvis man skal derud i løbet af natten.
http://www.sleepremedy.com/story/melatonin-sleep-aid-that-may-fight-cancer

USA – Hvordan lys om natten påvirker dit helbred?
Kilde/forfatter: Lighting Research Center – 2005.01.12
Lighting Research Center præsenterer resultater vedr. lysets påvirkning om natten.
Forskere ved Lighting Research Center opdaterer forskningsenheder, medicinalbranchen og belysningsvirksomheder, om den igangværende forskning indenfor lys og sundhed. Den løbende undersøgelse vedr. lysets indvirkning på døgnrytmen mht. mennesker og mus, kan hjælpe medicinske forskere til at revurdere vigtige sundhedsmæssige spørgsmål, som potentiel risiko for kræft, pga. lys om natten. Denne opgave omfatter en undersøgelse af konsekvenserne ved lys fra forskellige lyskilder for forskellige befolkningsgrupper, herunder teenagere med forsinket søvnfase syndrom, ældre med Alzheimers sygdom, for tidligt fødte spædbørn på neonatal intensiv afdeling, personer med vinterdepression (SAD) og sygeplejersker med dag- og natarbejde.
En potentiel risiko for kræft, kan skyldes døgnrytmens reaktion på lys:
Lys om natten kan forskyde kroppens døgnrytme, som regulerer søvn/vågen cyklus. Men lys om natten har også andre virkninger, herunder dæmpning af produktionen vedr. hormonet melatonin. Idet melatonin er et kræftbekæmpede stof, så kan lys om natten faktisk bidrage til en stigning mht. vækst af kræftceller. Derfor er det yderst vigtigt at forstå karaktertrækkene for lys, som dæmper produktionen af melatonin hos mennesker.
For at udbrede kendskabet til de seneste informationer om lysets biologiske effekter, så fremlagde forskere fra Lighting Research Center deres resultater, om bl.a. lysets biologiske effekter, ved flere konferencer i løbet af efteråret 2004.
Lederen af Lighting Research Center’s Health program, Dr. Mariana Figueiro og direktøren for Lighting Research Center Dr. Mark Rea, har i Wien i Østrig deltaget i konferencen “Commission Internationale de l ‘clairage (CIE)” mht. “Expert Symposium on Light and Health”. De fremførte nye data, som understøtter fænomenet spektral opponent ved dæmpning af melatonin. Deres afhandling, som er udfærdiget sammen med forskerne fra Lighting Research Center, Dr. John Bullough og Andrew Bierman, kaldes “Spektral opponent ved menneskers lystransduktion mht. døgnrytmen: konsekvenser af belysning i praksis”.
Selv om melatonin for det meste dæmpes af de korte bølgelængder (blå) lys, så tyder undersøgelser ved Lighting Research Center på, at når det blå lys kombineres med længere bølgelængder (for at gøre lyset hvidt), så bliver det mindre effektivt, som en stimulus for døgnrytmen. “Tilsyneladende deler døgnrytmens system neurale kredsløb med øjets farve mekanisme”, siger Rea. (Læs undersøgelsens detaljer i nyhedsbrevet fra Lighting Research Center fra april 2004).
På “Kræft og Rhythm” konferencen i Graz i Østrig, anbefalede forskere fra Lighting Research Center, at man udviste forsigtighed ved fortolkningen af forskning vedr. gnavere, med hensyn til lys om natten og kræft. På konferencen præsenterede Rea og Figueiro en plakat, vedr. dette emne, kaldet “Hænger lys om natten sammen med risiko for kræft hos mennesker: Bliver der tilføjet nye beviser?” (forfattet sammen med Andrew Bierman og Terry Klein).
Ifølge Dr. Bullough, som studerede lysets effekt på mus, så er de fleste gnavere nattedyr og yderst lysfølsomme. “Ved en sammenligning af de lysniveauer der skal til for at opnå effekt på døgnrytmens system, fandt man frem til, at der kun er behov for et meget lavt lysniveau for at påvirke døgnrytmens system hos mus”, siger Bullough. “Men det er nødvendigt med meget høje niveauer for at påvirke menneskets døgnrytme system. Det er mere end 1.000 gange de værdier, som mus har brug for”. Forskning ved Lighting Research Center viser også, at døgnrytme systemet hos mus ikke udviser en spektral opponent, så gnavere bør være relativt mere følsomme over for hvidt lys end mennesker.
Måling af lysets indflydelse på døgnrytmens system:
Som en del af deres forsøg mht. lysets effekt på den menneskelige døgnrytme, så har forskere ved Lighting Research Center også udviklet et unikt lys-måling værktøj kaldet Daysimeter. Daysimeteret karakteriserer præcist spektral følsomhed overfor kort bølgelængde (blå) lys; kan indbefatte spektral opponent og kan måle nethindens eksponering for lys i stedet for blot lyset på et skrivebord eller ved andre visuelle opgaver. (Læs mere om Daysimeteret i nyhedsbrevet fra Lighting Research Center, juli 2004). Projektet blev støttet af Daylight Dividends program.
Rea talte om Daysimeteret på en konference i Princeton, NJ, “Emerging Topics in Breastcancer and the Environment Research”, Dr. Rea præsenterede en informativ plakat, som var forfattet sammen med Bierman og Klein med titlen “Angående mus og kvinder: Lys om natten og kræftrisiko”, som beskriver Daysimeterets karakteristik ved lysmåling. Han har modtaget støtte for hans rejse fra Susan G. Komen Breast Cancer Foundation.
Om Lighting Research Center:
Lighting Research Center er den del af Rensselaer Polytechnic Institute og er det førende universitetsbaseret forskningscenter, som er helliget belysning. Lighting Research Center er grundlagt i 1988 og har opbygget et internationalt ry som en pålidelig og troværdig kilde til objektiv information om belysningsteknologier, patentanmeldelser og produkter. Dets opgave er at fremme effektiv brug af lys og skabe en positiv arv af forandringer for samfundet og miljøet.
http://www.lrc.rpi.edu/resources/news/enews/Jan05/general220.html

USA – Det at sove med lyset tændt kan udløse udvikling af kræft pga. dæmpning af melatonin
Kilde/forfatter: Reuters Health, Richard Woodman – 2004.09.08
LONDON (Agence de Presse Médicale for Reuters Health) – Forældre blev i onsdags rådet til ikke at lade børn sove med lyset tændt pga. den teoretiske mulighed for, at for meget lys om natten kan dæmpe melatonin niveauet.
Russel Reiter, som er professor i cellulær- og strukturel biologi ved University of Texas, fortalte børn med leukæmi ved en konference i London, at dette var vigtigt, idet en reduktion af melatonin både er blevet forbundet med begyndende kræft og udvikling af kræft.
“I sin form som en antioxidant, så har melatonin i mange undersøgelser vist sig at beskytte DNA fra oxidative skader. Når DNA beskadiges, så kan det mutere og dermed kan der opstå begyndende kræft”, siger han.”Ligeledes kan et lavere niveau af melatonin end normalt, overdrive væksten af tumorer, idet melatonin hæmmer optagelsen af fedtsyrer, som er vækstfaktorer for kræftceller, samt kan det hæmme aktiviteten af telomerase og endothelin-1 syntese …
“Reiter sagde, at det var velkendt, at natarbejdere havde en højere risiko for brystkræft. Undersøgelser viste også, at blinde mennesker, som ikke er sårbare over for et reduceret melatoninniveau i løbet af natten, havde en lavere forekomst af kræft.
Han fortalte APM, at selvom der fortsat ikke er bevis for, at dæmpning af melatonin produktionen pga. lys kan forårsage kræft, så bør man træffe nogle forholdsregler. “Der findes forældre, som tillader deres børn at sove med lyset tændt. Dette bør være helt forbudt”, siger han.
Bestyrelsesmedlem ved University of Pennsylvania
http://www.oncolink.com/resources/article.cfm?c=3&s=8&ss=23&Year=2004&Month=9&id=11056

USA – Hormonet melatonin sinker udvikling af brystkræft – Klart lys om natten hænger sammen med øget risiko for kræft
Kilde/forfatter: WebMD Medical News, Daniel DeNoon – 2003.07.14
14. juli 2003 (Washington, DC) – Hormonet melatonin, som udskilles om natten, får brystkræftceller til at sove. Det hæmmer også væksten af brystkræft med 70 %.
David E. Blask (MD, PhD), ved Bassett Research Institute i Cooperstown, NY, rapporterede om resultaterne ved denne uges årlige møde i American Association for Cancer Research.
Brystkræft blusser op ved indtagelse af fedt kaldet linolsyre. Da melatonin interagerer med linolsyre, så gav han melatonin til mus, som var implanterede med menneskelig brystkræft.
“Denne brystkræft opblussende mekanisme, blusser ned med melatonin”, sagde Blask på en nyhedskonference. “Melatonin, som udskilles om natten, er en relevant antikræft markør for menneskelig brystkræft”.
90 % af det menneskelige brystkræft, har specifikke receptorer for denne markør”.
Hormonet udskilles fra en kirtel i hjernen, som er på størrelse med en ært, når lyset er slukket om natten. Dette er grunden til, at du bliver søvnig, når det er mørkt. Blask og hans kolleger opdagende også, at melatonin får kræftceller til at sove.
http://www.webmd.com/breast-cancer/news/20030714/hormone-melatonin-slows-breast-cancer

USA – For meget lys om natten kan måske få antallet af kræfttilfælde til at stige
Kilde/forfatter: ABC Science Online, Maryke Steffens – 2003.02.18
Amerikanske forskere har antydet, at udsættelse for overdreven meget kunstigt lys om natten kan forstyrre kroppens naturlige melatonin balance og øge forekomsten af visse kræftformer.
Professor George Brainard, som er neuroforsker ved Philadelphia’s Thomas Jefferson University, rapporterede om de foreløbige resultater vedr. hans forskning på det årlige møde i American Association for the Advancement of Science i Denver, USA.
Han præsenterede også opdagelsen af, hvad der synes at være et nyt fotoreceptor system i det menneskelige øje, som regulerer de biologiske og adfærdsmæssige konsekvenser ved udsættelse for lys. Hans forskerhold har påvist den specifikke bølgelængde som styrer produktionen af melatonin. Det er det blå lys i den synlige del af lysspektret, som er mest effektivt.
Han sagde, at den voksende mængde af forskning tyder på, at for meget lys om natten kan afbryde kroppens produktion af melatonin, hvilket ved laboratorieforsøg har vist sig, at hæmme væksten af nogle typer kræftceller. Dæmpning af melatonin-produktionen med lys, har også vist sig at øge tumor vækst ved forsøg med dyr.
Melatonin produceres i pineal kirtlen i hjernen og er en vigtig del af det system, der styrer kroppens døgnrytme. Øjet bruger lyset til at regulere produktionen af melatonin; kroppen producerer høje niveauer af melatonin om natten og lave niveauer i løbet af dagen.
Det øgede og unaturlige lysniveau, som vi er udsat for i den moderne verden efter mørkets frembrud (og de deraf følgende forstyrrelser i produktionen af melatonin), kan øge risikoen, samt forekomsten af kræfttyper som brystkræft, fremførte Brainard.
De forskere, som har anvendt meget af de seneste to årtier til, at studere hvordan hjernen fortolker og reagerer på lys, støttede denne hypotese ved henvisning til den højere forekomst af brystkræft i de rige lande, hvor mennesker bliver udsat for mere kunstigt lys om natten, sammenlignet med den langt lavere forekomst af brystkræft i udviklingslandene, hvor udsættelse for lys om natten, er mindre relevant.
http://www.abc.net.au/science/news/stories/s787154.htm

USA – Lys om natten medfører risiko for brystkræft
Kilde/forfatter: Ivanhoe Newswire, Shanida Smith – 2002.09.25
Forskerne fandt frem til, at lys om natten kan være forbundet med en øget risiko for brystkræft. Richard G. Stevens (Ph.D.), fra University of Connecticut Health Center, præsenterede sine resultater i denne uge på et møde ved “Era af Hope” Department of Defence Breast Cancer Research Program i Orlando, Fla.
Stevens siger, at de elektromagnetiske felter som udløses af lys, dæmper den normale natlige produktion af melatonin, hvilket kan øge frigivelsen af østrogen i æggestokkene. Han siger, at dette vil forklare, hvorfor de industrialiserede samfund har fem gange så høj en risiko for brystkræft.
Stevens og hans kolleger undersøgte i Seattle, sammenhængen mellem lys og risikoen for brystkræft hos 800 raske mænd og 800 kvinder med brystkræft. Forskerne indsamlede oplysninger om søvnvaner og belysning i soveværelset, samt beskæftigelsesforhold i de forgangne 10 år før diagnosen. Resultaterne viser en mindre stigning i risikoen for kvinder, der ofte ikke sov i løbet af natten, når melatonin-niveauet typisk er på sit højeste. Der var tegn på en øget risiko blandt kvinder med den stærkeste belysning i soveværelserne. Skifteholdsarbejde om natten, var også forbundet med øget risiko for brystkræft, med en tendens til en øget risiko med årene og med flere timer i løbet af ugen.
Tidligere undersøgelser viser en svag stigning af risikoen for brystkræft for stewardesser og sygeplejersker med roterende natarbejde, mens blinde kvinder kun havde en halvt så stor risiko. Stevens foreslår, at forskerne også undersøger restaurationsarbejdere og kvinder, der arbejder i fotografering i mørke rum. Han siger derudover, at forskere bør studere lysets indflydelse på brystkirtelvæv hos rotter. Selvom flere undersøgelser viser, en lav eller ingen sammenhæng mellem elektromagnetiske felter og risiko for brystkræft, så blev Stevens og stipendiatets paneldeltagere på mødet enige om, at der ikke foreligger meget konkret dokumentation og der er stadigvæk mange spørgsmål tilbage.
Møderne ved Department of Defense Breast Cancer Research Program er for mennesker som har overlevet brystkræft, militær, forskere og læger. Møderne afholdes for at de kan mødes og diskutere de nyeste fremskridt inden for forskning mht. brystkræft.
KILDE: Ivanhoe Health Correspondent Shanida Smith ved mødet på “Era af Hope” Department of Defense Breast Cancer Research Program i Orlando, Fla. (25.-28. september 2002).
http://search.ivanhoe.com/archives/p_archive.cfm?storyid=4470&channelid=CHAN-100003&CFID=26407696&CFTOKEN=692d0e9dfbb77660-B61533AE-1560-0C03-9CCBB3A02BA151E8&jsessionid=4630a2dcfa5b6721126d

USA – Symposium 2000: EMF med lav frekvens, synligt lys, melatonin og kræft
Kilde/forfatter: Department of Cellular and Structural Biology, The University of Texas Health Science Center; San Antonio; Texas, RJ Reiter – 2000.05.04
Det potentielle forhold mellem melatonin og kræft er blevet grundigt drøftet i de seneste år. Siden melatonin er et kendt kræfthæmmende stof, så kan enhver faktor, der dæmper dets produktion, udskillelse eller effekt hos mennesker, bidrage til en øget kræftrisiko.
Det var grundlaget for dette symposium, idet udsættelse for lys om natten utvetydigt reducerer den natlige stigning af melatonin i blodet. Endvidere, så har man rapporteret om en effekt på de cirkulerende melatonin niveauer, ved udsættelse for ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter (EMF). De elektromagnetiske felter der var af interesse, var dem, som mennesker udsættes for i nærheden af luftledninger, elektriske apparater osv. Mødet i Köln samlede eksperter fra hele verden for, at diskutere den eksisterende viden på disse områder. Det er klart, at forekomsten af, i det mindste visse former for kræft, f.eks. brystkræft, er steget betydeligt med den øgede industrialisering.
Dette betyder, at stigningen i forekomsten af kræft på en eller anden måde er relateret til den økonomiske udvikling. Brugen af elektricitet er almindelig i hele verden i dag.
Faktisk er forbruget af elektricitet steget flere 1.000 gange i løbet af det 20. århundrede. Med det stigende forbrug er der naturligvis en øget udsættelse for lys om natten (hvor der normalt ville være mørkt) og forhøjet udsættelse for elektromagnetiske felter. For ca. 10 år siden blev det foreslået, at stigningen af kræfthyppigheden kunne være en konsekvens af en generel reduktion af melatonin.
http://www.uni-koeln.de/symposium2000/contrib/s2000_summaries.pdf

USA – Har lys en mørk side? Belysning om natten kan øge risikoen for kræft
Kilde/forfatter: Science News, J. Raloff – 1998.10.17
Lige siden liv opstod, så har et mønster domineret Jordens naturlige miljø, -en daglig rytme af intens sollys, som vekslende med nætter med næsten totalt mørke. Som kilde til varme og energi, så driver sollyset et flertal af jordens biologiske aktiviteter. En stor del af verdenen hviler, når solen går ned.
Mennesket (den almægtig manipulator), har dog ikke været tilfreds med at afstå kontrollen med deres aktivitets cyklus til gud. Folk har brugt millioner til, at udvikle stadigt bedre måder til kunstigt at forlænge dagen. Takket være den omfattende elektrificering og farve-korrigerede glødelamper med stort watt-forbrug, så kan dette syntetiske sollys nu bombardere byboere døgnet rundt.
Dette forsøg på at udviske natten eller i det mindste at begrænse natten til at fremstå i de små vinduer, kan give bagslag en dag. Det kan mindst føre til kronisk mangel på søvn eller dæmpe effektiviteten af kroppens immunsystem. Nogle nye undersøgelser tyder imidlertid på muligheden for en endnu mere bekymrende trussel.
Udsættelse for lys om natten kan forstyrre kroppens produktion af melatonin, som er et hormon, der er bedst kendt for sin daglige rolle ved nulstilling af kroppens biologiske ur (SN: 5/13/95, s. 300). Melatonin uskilles primært i hjernen om natten og udløser en lang række biokemiske aktiviteter, herunder en natlig reduktion i kroppens produktion af østrogen. Nogle forskere har spekuleret over, at en kronisk faldende melatonin-produktion om natten pga. lys, kan øge menneskers risiko for at udvikle østrogen-relaterede ondartede tumorer, såsom brystkræft.
To undersøgelser i de nordiske befolkninger understøtter nu foreløbigt denne idé.
Ifølge Russel J. Reiter, som er neurolog ved University of Texas Health Science Center i San Antonio, så viser den nye fremspirende videnskab funktionsmæssigt, at “lys er et medikament” samt, ” at man ved at misbruge det, risikerer at udsætte vores helbred for fare”.
Vores hjerner kan sanse form, størrelse, farve og bevægelse af objekter omkring os, når lys trænger ind i øjet. Lyset tilkalder også, omend umærkeligt, en kadre af andre biologiske vagtposter. Disse vagtposter fortsætter med, at meddele lysets tilstedeværelse til fjerntliggende væv, organer og celler som ikke besidder metoder til at afsløre direkte belysning.
Et skelsættende forsøg fra 1980 viste, at når disse biokemiske fanfarer forekommer sent om natten, så kan de ændre tidspunktet for højdepunktet mht. udskillelse af melatonin. Alfred J. Lewy og hans kolleger ved National Institute of Mental Health i Bethesda, Md., lukkede ned for produktionen af melatonin hos mænd ved, at vække dem kl. 02:00 og udsætte dem for hvidt lys, med en lysstyrke på 2.500 lux, når syntesen af hormonet var på sit højdepunkt. Til sammenligning, så er lysstyrken i en behageligt oplyst stue på 100 lux, mens sollyset ved middagstid på en skyfri dag kan udsætte øjnene for 100.000 lux. Lewy og George C. Brainard konstaterede 8 år senere på Oregon Health Sciences University i Portland, at en belysningsstyrke på blot 50 lux kunne gøre det samme trick, hvis det var grønt lys.
På cirka det tidspunkt hvor dette arbejde stod på, så var Richard G. Stevens ved Energy Department’s Pacific Northwest National Laboratory i Richland, Wash, ved at udvikle en kontroversiel teori, som nu er kendt som melatonin hypotesen. Hypotesen hævder, at langsigtede miljømæssige forstyrrelser af de naturlige rytmer for udskillelse af melatonin, forårsaget ved eksponering for elektromagnetiske felter (SN: 1/10/98, s. 29) eller lys om natten, vil kunne øge risikoen for kræft, især i brystet pga. en øget udsættelse for østrogen.
Da teorien kom frem, så har forskere påvist hos dyr, at melatonin også fungerer som en antioxidant (SN: 8/14/93, s. 109) og som en substans der modvirker dannelse af kræft. Nogle undersøgelser med gnavere har også vist, at visse spirende kræftformer vokser hurtigere, når dyrene udsættes for selv lave niveauer af lys om natten.
Det første foreløbige bevis der forbandt lys med kræft hos mennesker, opstod for 8 år siden i en rapport af Robert A. Hahn, som arbejdede ved Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta. Efter at have kombineret statistik fra en national undersøgelse om kvinder, der havde været indlagt mellem 1979 og 1987, herunder 11.700 med brystkræft, beregnede han forekomsten af kræft hos blinde og svagtseende kvinder. Epidemiologen konkluderede, at hvis lys kan ændre risikoen for kræft, pga. en forstyrrende virkning på melatonin, så burde mennesker, hvis øjne kan ikke opfange lys, vise sig at være resistente. Som en yderligere test, så undersøgte han forekomsten af hjertesygdomme, hvor melatonin ikke burde spille nogen rolle.
I tidsskriftet Epidemiology fra maj måned 1991, rapporterede Hahn, at selv om helt blinde kvinder havde en lige så stor sandsynlighed som svagtseende kvinder for at få hjertesygdomme, så var de kun halvt så tilbøjelige til at udvikle brystkræft.
For at undersøge denne idé mere detaljeret, så har Maria Feychting og hendes kolleger på Karolinska Instituttet i Stockholm, netop sammenlignet kræfthyppigheden hos 1.600 helt blinde mænd og kvinder, med 13.000 mennesker med et alvorligt synshandicap.
Idet gruppen med et alvorligt synshandicap stadig kunne opfatte lys, så burde de ligne seende mennesker mht. lysets effekt på melatonin, forklarer Feychting.
I september udgaven af Epidemiology, rapporter hendes hold, at resultatet er som forventet, nemlig at kræfthyppigheden blandt synshandicappede personer var næsten identisk med kræfthyppigheden blandt Sveriges almindelige befolkning. De mennesker der var ude af stand til at opfatte lys, havde kun en kræftrisiko på 70 %.
Den lavere forekomst af kræft, blandt helt blinde mænd, viste sig stort set som kræft i prostata-, mave, tarm, endetarm, hud og lunger. Den lavere forekomst af kræft hos de helt blinde kvinder, kom til udtryk i brystet, æggestokkene og maven.
Det var uventet, at så mange forskellige kræfttyper var påvirket. Feychting havde forventet, at enhver ændring i graden af kræft ville føre til en påvirkning af kroppens produktion af østrogen, pga. melatonin (SN: 7/3/93, s. 10). Livslang udsættelse for et højt niveau af østrogen kan føre til udvikling af visse kræftformer, herunder brystkræft. I stedet konstaterer hun nu, at melatonin kan spille en mere generel kræftdæmpende rolle.
En ny finsk undersøgelse sammenligner også kræfthyppigheden blandt helt blinde mennesker med graden af kræft hos synshandicappede mænd og kvinder. Undersøgelsen som var berammet til offentliggørelse i november udgaven af tidsskriftet Cancer Causes and Control, viste en endnu mere markant reduceret forekomst af brystkræft blandt mennesker, som var ude af stand til at opfatte lys, end det var tilfældet med den svenske undersøgelse. De fandt også frem til, at kræfthyppigheden hos mennesker med et mindre synshandicap “var meget lig med kræfthyppigheden blandt den almindelige befolkning”, bemærker Eero Pukkala, som er epidemiolog ved Finnish Cancer Registry i Helsinki, samt en af rapportens forfattere.
“Overalt i de visuelle kategorier, ser vi også en dejlig tendens til en faldende risiko for brystkræft i takt med et aftagende syn”, siger han. Dette ville faktisk give mening, hvis de synshandicappedes øjne kunne opfatte eller fornemme lidt lys, som det forekommer ved mange øjensygdomme, argumenterer Stevens.
Men i skarp kontrast til den svenske analyse, så bemærker Pukkala, at de helt blinde mennesker i hans undersøgelse, ikke udviste en reduktion i risikoen for kræft, udover i brystet. Idet den finske undersøgelse analyserede de samme typer informationer, som det var tilfældet i den svenske undersøgelse og med en gruppe af tilsvarende størrelse, så er han forvirret over forskellen i deres resultater, bortset fra brystet.
Selv om resultaterne af begge undersøgelser er i overensstemmelse under den forudsætning, at melatonin som afbrydes med lys, i det mindste fremmer brystkræft hos mennesker, så erkender Feychting og Pukkala, at begge analyser ikke er tilstrækkelige til, at bevise det. Deres nye undersøgelse er blot en foreløbig sondering for en potentiel sammenhæng. Pukkala planlægger nu en større analyse ved, at indsamle data om blinde og svagtseende mennesker i hele Norden. Han håber, at det i det mindst vil lokalisere årsagen mht. misforholdet mellem de nuværende undersøgelser. Han mistænker, at årsagen vil føre ham til “forskelle i dagligdags vaner” mellem svenskere og finnere, såsom ernæring, medicinsk behandling eller sociale faktorer.
Et sådant misforhold kan også opstå, når nogle blinde mennesker kan reagere på lys, selv om de ikke ligefrem opfatter det, hvilket kan ændre deres cyklus for produktionen af melatonin. Tilsvarende kan nogle svagtseende have unormale rytmer. Der var ingen af de nordiske undersøgelser, der havde ressourcer til at måle den enkelte forsøgspersons daglige cyklus for produktionen af melatonin, hvilket omfattede en langvarig og omstændelig procedure, der krævede hyppige, blod- eller urinprøver, som skal indsamles døgnet rundt.
Steven W. Lockley, som er kronobiolog ved University of Surrey i England og hans kolleger har foretaget sådanne målinger. I oktober udgaven af Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism fra 1997, skrev de, at melatonin cyklus hos blinde mennesker er alt andet end forudsigelig.
Hans gruppe rekrutterede 49 helt blinde personer, som skulle deltage i et forsøg, som varede ca. en måned. Der blev indsamlet urinprøver fra forsøgspersonerne, som spandt over 48 timer hver uge. Videnskabsmændene målte derefter biproduktet af melatonin i urinen.
Ud af de 30 personer, som var ude af stand til at opfatte lys, så havde 57 % en rytme, som løb løbsk, dvs. en cyklus der var længere eller kortere end 24 timer. “Dette omfattede hvert enkelte forsøgsperson, som vi har undersøgt og som har fået fjernet deres øjne”, bemærker han. Andre 23 % havde et normalt indre ur med et pålideligt højeste niveau af melatonin om natten. Resten af forsøgspersonerne havde en unormal eller uidentificerbar cyklus.
Selv blandt de 19 personer i undersøgelsen, der kunne opfatte lys, så udviste 26 % unormale rytmer, hvor produktionen af melatonin toppede på andre tidspunkter end midt om natten.
“Således kan man ikke antage, at melatoninens rytme hos alle blinde mennesker løber løbsk, eller at topniveauet for udskillelse af melatonin vil blive normal for lysfølsomme mennesker”, siger neuroendokrinolog David E. Blask ved Mary Imogene Bassett Research Institute i Cooperstown, NY.
Blask’s undersøgelser af rotter tyder på, at en unormal timing for topniveauet vedr. udskillelse af melatonin, kan have en kraftig indvirkning på kræft.
Han tilførte rotter kræftfremkaldende kemikalier og injicerede derefter dyrene dagligt i de efterfølgende uger med melatonin. Injektionerne var timet til at fremkalde topniveau af melatonin i løbet af dagtimerne, hvor melatonin koncentrationerne, under normale omstændigheder, skulle være ubetydelige.
Når disse injektioner blev givet midt om morgen, så voksede tumorer i samme grad, som hos dyr der ikke modtog injektioner. Men hos dyr, der fik injektioner om eftermiddagen, “så vi en hæmmende effekt af tumor vækst, ikke kun ved leverkræft, men også ved brystkræft”.
Resultaterne viser, “at der er en rytmisk følsomhed mht. tumor væv eller ved cellers modtagelighed for at blive tumorer”, fortalte han Science News. “Og måske hos mennesker, der ikke kan opfatte lys eller den pulserende cyklus af deres biologiske ur, hvilket kan medføre, at deres topniveau for melatonin falder sammen med den kræfthæmmende periode, oftere end hos lysfølsomme mennesker”.
Den voksende mængde af materiale om melatonin, lys og kræft tyder på, at visse befolkningsgrupper, såsom skifteholdsarbejdere eller andre, der regelmæssigt arbejder i kraftigt lys om natten, kunne stå over for usædvanlige risici, hævder Blask. Helt bestemt, siger han, “Materialet er nok til, at hæve øjenbrynene og igangsætte yderligere en seriøs undersøgelse”.
William S. Baldwin og J. Carl Barrett ved National Institute of Environmental Health Sciences i Research Triangle Park, NC, er enige om, at sådanne teorier burde efterprøves ved, at undersøge de mest sandsynlige mekanismer ved lysets effekter. “Da hypotesen om melatonin første gang blev præsenteret som et par fraser, var der ingen formodet melatonin recetorer på celler, der var kendt. Siden da er tre typer blevet identificeret”.
I tidsskriftet Molecular Carcinogenese fra marts måned, fremlagde de, med basis i molekylær niveau, at lys om natten, kan vise sig at være hormonforstyrrende med potentiale til at øge risikoen for kræft. De tilføjer, at de seneste resultater fra en række laboratorier, der arbejder med celler og væv, som er udtaget fra dyr viser, at en reduktion af melatonin kan ændre produktionen af andre hormoner, hvilket kan dæmpe immunsystemets evne til at genkende og reagere på nye kræfttilfælde. Desuden ser det ud til at anspore vækst, i det mindste ved nogle typer af tumor væv.
Ved at undersøge, hvilke celler der besidder melatonin-receptorer og hvordan celler bruger dem til at reagere på melatonin (ligesom Barrett’s hold og andre gør i øjeblikket), så kan videnskaben opklare om belysning om natten, rent faktisk er en trussel for helbredet og i så fald, hvor meget og hos hvem.
Igangværende undersøgelser afprøver også hvilke bølgelængder, eller farver, der er mest biologisk aktive. For eksempel, ifølge undersøgelser fra Brainard, så synes blåt og grønt lys især, at være effektiv til at hæmme melatonin syntesen hos raske unge mænd. Og minsandten, så konstaterer han, at en lysstyrke på 17 lux (for nogle farver), var tilstrækkeligt til i høj grad, at dæmpe produktionen af melatonin hos disse mænd og for nogle var produktionen helt standset ved så lidt som 5 lux (en lysstyrke på 5 lux er lidt stærkere end lysstyrken ved fuldmåne).
Brainard bemærker, at fordelen ved at finde ud af hvilke bølgelængder der er mest hormonforstyrrende, kunne give et indblik i, hvordan man “skræddersyer belysning om natten, således at det afgiver et godt syn uden, at det påvirker melatoninens rytme”. Han siger, at “det også kan hjælpe os med at udvikle mere effektivt lys til brug ved behandling af vinterdepression og søvnforstyrrelser”.
Har lys en bagside?
I det mindste hos rotter. En lille smule belysning i løbet af hele natten kan have en dramatisk indvirkning på kræft, bemærker David E. Blask ved Mary Imogene Bassett Research Institute i Cooperstown, NY.
Tumorer kan vokse specielt hurtigt hos gnavere, der er udsat for konstant belysning, bemærker han. Det er formentlig på grund af en næsten total dæmpning af deres produktion af melatonin. Han fik indopereret lever-kræftceller i rotter for at teste, hvor meget lys der var nødvendigt for at øge væksten af tumor.
Hans hold anbragte en gruppe dyr i et rum, der var belyst døgnet rundt med en lysstyrke på ca. 850 lux (hvidt lys), hvilket omtrent svarer til et normalt belyst kontor. En anden gruppe dyr var udsat for 850 lux i løbet af dagtimerne og de blev udsat for totalt mørke om natten. En tredje gruppe dyr var udsat for næsten den samme cyklus med lys og mørke. Den eneste forskel var lys på 0,2 lux, der trængte ind i rummet fra en gang, via en sprække under døren. Desuden var lysstyrken et godt stykke under hvad det er typisk for en nat uden måneskin, siger han.
I tidsskriftet Laboratory Animal Sciente fra oktober måned 1997, rapporterede Blasks hold om, at tumorer i dyr, der blev udsat for blot den lille smule lys, som kommer ind ad en sprække under en dør, voksede næsten dobbelt så hurtigt som tumorer i dyr, der var udsat for total mørke om natten. Og minsandten, siger han, “dyr som er udsat for et svag niveau af lysforurening, havde en tumor-vækstrate, som var stort set identisk med den, som blev observeret hos dyrene der, var udsat for konstant belysning”. Han har netop gentaget resultaterne ved et eksperiment, hvor belysningen var mere strengt kontrolleret.
Referencer:
Baldwin, W.S., and C. Barrett. 1998. Melatonin: Receptor-mediated events that may affect breast and other steroid hormone-dependent cancers. Molecular Carcinogenesis 21(March):149.
Dauchy, R.T. . . . D.E. Blask, et al. 1997. Light contamination during the dark phase in “photoperiodically controlled” animal rooms: Effect on tumor growth and metabolism in rats. Laboratory Animal Science 47(October):511.
Feychting, M., B. Sterlund, and A. Ahlbom. 1998. Reduced cancer incidence among the blind. Epidemiology(September):490.
Hahn, R.A. 1998. Does blindness protect against cancers? Epidemiology 9(September).
Hahn, R.A. 1991. Profound bilateral blindness and the incidence of breast cancer. Epidemiology 2(May):208.
Lockley, S.W., et al. 1997. Relationship between melatonin rhythms and visual loss in the blind. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 82(November):3763.
Yderligere referencer:
1995. Hormones help elderly sleep. Science News 148(Sept. 9):175.
Brainard, G.C., et al. 1988. Dose-response relationship between light irradiance and the suppression of plasma melatonin in human volunteers. Brain Research 454:212.
Coleman, M.P., and R.J. Reiter. 1992. Breast cancer, blindness and melatonin. European Journal of Cancer 28:501.
Lewy, A.J., et al. 1980. Light suppresses melatonin secretion in humans. Science 210(Dec. 12):1267.
Raloff, J. 1998. EMF’s biological influences. Science News 153(Jan. 10):29.
Raloff, J. 1996. Eyes possess their own biological clock. Science News 149(April 20):245.
Raloff, J. 1995. Drug of darkness. Science News 147(May 13):300.
Raloff, J. 1993. EcoCancers. Science News 144(July 3):10.
Ruberg, F.L. . . . G.C. Brainard. 1996. Melatonin regulation in humans with color vision deficiencies. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 81(August):2980.
Weiss, R. 1989. Recent awakenings in melatonin research. Science News 136(Nov. 11):317.
Kilder:
J. Carl Barrett, National Institute of Environmental Health Sciences, Laboratory of Molecular Carcinogenesis, P.O. Box 12233, Research Triangle Park, NC 27709
George C. Brainard, Thomas Jefferson University, Neurology Department, Jefferson Medical College, Philadelphia, PA 19107
Maria Feychting, Institute of Environmental Medicine, Box 210, S-171 77 Stockholm, Sweden
Eero Pukkala, Institute for Statistical and Epidemiological Cancer Research, Finnish Cancer Registry, Liisankatu 21 B, FIN-00170 Helsinki, Finland
Russel J. Reiter, University of Texas Health Science Center, San Antonio, Department of Cellular and Structural Biology, 7703 Floyd Curl Drive, San Antonio, TX 78284-7762
Richard Stevens, Pacific Northwest National Laboratory, Richland, WA 99352
http://www.sciencenews.org/pages/sn_arc98/10_17_98/19981017fob.asp