Artikler / Fertilitet
Artikler vedr. fertilitet og melatonin
Her er samlet en række artikler om fertilitet.
Artiklerne stammer fra medicinske journaler og nyhedsmedier, og er oversat af MelaMedic (copyright).
USA – Melatonin, menstruation og månen
Forfatter/kilde: Townsend Letter for læger og patienter, Sari Cohen – 2005.02.01
Indledning:
Forholdet mellem månens kredsløb og menstruation er så grundlæggende, at de to fænomener er relateret sprogligt. Udtrykkene “månen” og “menstruation” deler samme latin eller græsk rod, m-, hvilket betyder “at måle”. De forskellige religioner og kulturer i verdenen har erkendt sammenhængen mellem kvinder og månen. Traditionel kinesisk medicin forbinder månen med det feminine eller Yin princippet. Jødisk tradition dikterer, at kvinder bør fejre Rosh Chodesh ved nymåne. Mange kulturer har tildelt månen en gudinde, lige fra den babyloniske Ishtar til den græske Artemis. Denne forbindelse fortsætter i dag via religiøse, åndelige, og selv sundhed praksis. Naturlæge Rosemary Gladstar skriver, at “Energien i alle væsketyper på jorden, reagerer på månens kredsløbscyklus” og hun råder sine patienter med amenorré (udeblivelse af menstruation, red.) til, at være opmærksom på månens cyklus som et supplement til terapi med plantelægemidler ved regulering af menstruation. (1) Selv om det er klart, at menstruationscyklus varer mere eller mindre, ligeså længe som månens cyklus, så er årsagen til en sådan forbindelse ikke så indlysende.
Pineal kirtlen kan give en mulig forbindelse mellem månens og menstruations cyklus. Pineal kirtlen og dets vigtigste sekretions hormon, melatonin, er et mysterie. Den nøjagtige rolle for denne kirtel har undveget videnskabsfolk lige til denne dag. De gamle grækere og den senere René Descartes (d. 17. århundredes franske filosof og matematiker), beskrev pineal kirtlen som “sædet for sjælen”. I Østens religioner er ” Det tredje øje” forbundet med pineal kirtlen. Greenspan og Gardner, skrev i deres lærebog for Grundforskning og Klinisk Endokrinologi, at “Pineal kirtlens fysiologiske rolle mangler at blive belyst, men der er tale om regulering af den gonadale funktion og udvikling og kronobiologiske rytmer.” (2)
Pineal kirtlen udskiller melatonin og indeholder endvidere TRH, somatostatin, GnRH og norepinephrine. Melatonin, også kaldet N-acetyl-5-methoxy-tryptamin, er et derivat af tryptophan. Pineal kirtlen udskiller melatonin i cerebrospinalvæske og i den generelle cirkulation. Melatonin udskillelsen stiger som reaktion på mørke og hypoglykæmi (insulintilfælde). Dette primært natlige hormon, er kendt for dets søvnfremmende evner og dets rolle for døgnrytmen. Murray og Pizzorno har rapporteret, at det også har antioxiderende virkning. (3) Andre vigtige funktioner omfatter aktivitet mod kræft og aldring.
Melatoninens rolle er mindre forstået mht. den reproduktive funktion, navnlig dets virkning på menstruationscyklus. Denne afhandling vil undersøge de indviklede forhold mellem melatonin, de kvindelige kønshormoner, prolaktin og månens cyklus. Vi ved, at menstruationscyklus og månens cyklus er sammenfaldende, samt at Pineal kirtlen er følsom for eksponering for lys og er relateret til den gonadale funktion. Er disse processer på en eller anden måde forbundet? En række spændende fakta kom op til overfladen, under en indledende søgning i videnskabelig litteratur (indenfor forskning og artikler), om pineal kirtlen, melatonin, menstruation, og månens cyklus. Analyse af disse data får mig til at foreslå, at månen påvirker menstruationscyklus pga. (evt. ubetydeligt) samspillet mellem eksponering for månens lys og udskillelse af melatonin. Disse udsagn er ikke udtrykkeligt bevist ved forsøg, pga. manglende forskning på dette område. Formålet med denne afhandling er blot at udpege de mulige konsekvenser i forskellige forsknings forsøg, der kombinerer fysiologi, klogskab og sund fornuft til at forklare og udforske månen’s påvirkning på menstruationscyklus.
Melatonin og menstruation:
Der er en direkte sammenhæng mellem melatonin og menstruationscyklus. Tre undersøgelser har vist, at melatonin opnår sit højdepunkt under menstruation og dens lavpunkt under ægløsning. (4) Forskning der er foretaget af Cagnacci og andre har konstateret, at melatonin styrker LH i den luteale fase og virker sammen med progesteron til at dæmpe den centrale kropstemperatur. (5) I afhandlingen “Melatonin og dets rolle ved den menneskelige forplantning,” konstaterer Wojtowicz og Jakiel, at melatonin sandsynligvis er væsentligt mht. folliculogenesen og spermatogenesen. (6) Melatonin kan påvirke de kvindelige kønshormoner og derved hjælpe til med, at regulere menstruationscyklus via sine forbindelser til prolaktin. Øgningen af melatonin om natten, er efterfulgt af en øgning af prolaktin. (7) Prolaktin er en ud af seks hormoner, der udskilles af den forreste hypofyse. Prolaktin stimulerer både udviklingen af brysterne hos gravide kvinder og amning hos kvinder efter fødsel, men ellers er dets rolle uklar mht. dets fysiologiske gonadale funktion. Den patologiske tilstand af hyperprolactinemia er forbundet med en undertrykt gonadal funktion: undladelse af ægløsning, kraftig menstruation og infertilitet. Prolaktin synes at mindske den pulserende sekretion af FSH og LH, uden at påvirke disse hormoners basale niveauer. Prolaktin undertrykker også øgningen af LH mellem menstruatiosperioderne. (8) Denne undertrykkelse vil effektivt hæmme ægløsning. Ved et japansk forsøg (foretaget af Miyauchi og andre), blev kvinder i den follikulære fase under deres cyklus, udsat for lys af forskellig varighed i løbet af natten. Derefter blev deres niveauer målt mht. melatonin, porlactin, FSH og LH. Niveauet for melatonin og prolaktin var faldet, mens niveauerne for FSH var øget. (9) Disse niveauer afspejler, som tidlige nævnt, resultaterne , at niveauet for melatonin er højere i den follikulære fase og faldt i den luteale fase under menstruationscyklus. Melatoninens rolle under menstruationscyklus kan derfor være indirekte: melatonin er forbundet med udskillelse af prolaktin og som dermed påvirker de kvindelige kønshormoner.
Selv om virkningsmekanismen er uklar, så er melatoninens modulations effekt på den reproduktive cyklus, ubestridt. Brug af melatonin kombineret med progesteron som et præventionsmiddel (Beta Oval) er blevet undersøgt i mere end et årti (10). Puberteten og overgangsalderen er også forbundet med en dramatisk reduktion af melatonin niveauet, men igen, den mekanisme og betydningen af denne sammenhæng er endnu ikke afklaret. (11)
Reguleringen af den reproduktive cyklus ved melatonin er blevet undersøgt hos både dyr og mennesker og synes at give mulighed for photoperiodisk kontrol med reproduktion. Årstidsbestemt fertilitet hos dyr giver mulighed for optimal tilgængelighed af føde og optimal klima for, at sikre overlevelsen af afkommet. Den kontinuerlige løbende ægløsning der ses for øjeblikket hos mennesker, er undtagelsen snarere end reglen blandt pattedyr. Photoperiodisk respons af fertiliteten hos mennesker, menes stort set at være et evolutionær levn. Cohen og medforfattere, bemærker i deres afhandling “Hypoteser: melatonin/steroid i kombination med præventionsmiddel vil forhindre brystkræft”, at den evolutionære periode, hvor kvinder starter med kontinuerlig ægløsnings cyklus, er sammenfaldende med den fylogenetiske pointe, hvor kvinder blev opmærksomme på brystkræft. Jo flere ægløsnings-cyklusser der gennemleves af en kvinde, des mere stimulering er der af brystvævet. Derved er der større risiko for spredning af celler i brystet. De foreslår, at et præventionsmiddel bestående af “melatonin/ovarie-steroid, vil genskabe den tabte mekanisme ved endogen udeblivelse af ægløsning” og derved reducere den fortsatte spredning af epiteliale bryst celler. (12)
Undersøgelsen viser, at mens den årstidsbestemte fertilitet hos mennesker er ikke blevet accepteret som det dominerende paradigme, så udviser mindst en gruppe kvinder fotoperiodisk respons under deres reproduktive cyklusser. Kivela og medforfattere fra Finland, undersøgte de årstidsbestemte variationer ved melatonin, prolaktin, FSH og LH hos kvinder. Forfatterne opdagede, at det natlige niveau af melatonin var højere om vinteren end om sommeren, og at niveauet for LH (mellem menstruatiosperioderne), var højere om sommeren end om vinteren. De konkluderede at: “det er muligt, at de højere niveauer af melatonin om vinteren i den follikulære fase, har en hæmmende effekt på niveauet af serum LH. Om sommeren er niveauet af melatonin lavere og virker måske mindre hæmmende på udskillelsen af LH, hvilket resulterer i stimulering af den reproduktive funktion hos kvinder”. (13) Det højere niveau af melatonin sekretion om vinteren skyldes de færre lyse timer i vintermånederne i Skandinavien, hvor der gennemsnitlig er 5 timers dagslys, sammenlignet med 22 timers dagslys om sommeren. I en anden undersøgelse, af Wojtowicz og Jakiel, som omhandlede de årstidsbestemte variationer ved den menneskelige reproduktion, rapporterede de også om en stigning i antallet cyklusser mht. uregelmæssig udeblivelse af ægløsning om vinteren i forhold til om sommeren. (14)
Melatonin og månen:
Hvis aktivitet i pineal kirtlen samt melatonin sekretion påvirkes af årstidsbestemte lys ændringer, så er det klart, at ændringer i månens lys også kan have indflydelse på denne kirtel. Det er sparsomt med videnskabelig litteratur, som omhandler forholdet mellem månens cyklus og melatonin. I den lovmæssige afhandling, “Undersøgelse af menstruations cyklus og dets forhold til Månen,” bemærkes, at de fleste forsøgspersoner menstruerede ved nymåne og der var en sammenhæng mellem melatonin-niveauer og månen fase. Men disse forskere målte kun melatonin-niveauet hos nogle få forsøgspersoner og ikke en hel kohorte. En anden undersøgelse mht. melatonin sekretion hos fugle konkluderede, at sekretion af dette hormon var højest ved nymåne og lavest ved fuldmåne. (15) Idet udskillelse af melatonin stimuleres af mørke, er det ikke overraskende, at højdepunktet for melatonin udskillelse blev konstateret under månens mørke fase. Den logiske konklusion er, at melatonin ikke kun moduleres af døgnvariationer og årstidsbestemt lys, men også af månedlige udsving ved månens belysning på steder, hvor månens lys immervæk er markant synlig. Det er klart nødvendigt med mere forskning vedr. virkningerne af måneskin mht. udskillelse af melatonin hos mennesker for, at fremme de idéer, der fremsættes i denne sektion.
Menstruations cyklus og månens cyklus:
Månens cyklus påvirker den reproduktive aktivitet hos flere arter. I den fascinerende bog “Lunaception” af Louise Lacey, henvises til talrige forskningsartikler vedr. månens effekt på forplantningsevnen. Hun fandt frem til mange undersøgelser, som påviser månens periodicitet ved den reproduktive cyklus hos kammuslinger, grunioner (lille fisk som gyder om natten), havorme, muslinger, nogle alger, insekter, gnavere, lemurer og lorisoider. Mange tværkulturelle kilder knytter nymånen med menstruation og fuldmånen med ægløsning hos mennesker. Som et eksempel, så skriver naturlæge Susun S. Weed i sin bog “Menopausal Years” om kvinden: “Ved fuldmåne dyrkede hun lidenskabelig sex og samtidig var hendes æg modne”. (16) Hun rådgiver også kvinder, hvis menstruation er ophørt, med at forny deres menstruations cyklus ved hjælp af abortfremkaldende urter, som skal: “indtages i tre dage ved nymåne, hvilket stimulerer menstruationsblødning og genopretter normal cyklus.” (17) Traditionen “Native American Lakota” underbygger dette ved formidling: når Bedstemor Måne dækker hendes ansigt (dvs. nymåne), går kvinderne hen til et stille, mørkt sted og bløder. Dette emne er undersøgt af aktuelle religiøse og kvindegrupper og omfatter gudinde-centreret spiritualitet, såvel som af feministiske grupper som forsøger, at genoplive ophøjelsen af menstruation til andet end pinlig ulejlighed. (18)
Imidlertid strides forskningsundersøgelser, om de moderne tendenser med menstruerende kvinder ved nymåne og ægløsning ved fuldmåne. Til støtte for denne teori er en undersøgelse foretaget af Criss og Marcum, som antyder, at “perioden ved aftagende lysstyrke umiddelbart efter fuldmåne kan fremskynde ægløsning”. (19) Et andet forsøg som undersøgte effekten af lys ved menstruationscyklus konkluderede, at påvirkning med lys stimulerer ægløsningen. (20) Alligevel har man i nogle få andre undersøgelser set, at de fleste kvinder blødte i månens lyse fase og havde ægløsning i månens mørke fase. (21) Måske vil der blive rettet op på disse uoverensstemmelser i geografiske områder med mindre kunstig belysning og lys-forurening.
På trods af den moderne videnskabs manglende evne til at bidrage med underbyggede beviser, så er der udførlige kulturelle og historiske referencer, som forbinder ægløsning med fuldmåne. Måske er det ikke overraskende, at kvinder kan en tendens til, at sove mindre på denne tid af måneden. I et japansk forsøg konstaterede forskere, at tiden i sengen og varigheden af søvn, steg under de menstruerende og follikulære faser, mens kvinderne var mere tilbøjelige til, at være vågne i starten af den luteale fase. Selv om disse resultater ikke var statistisk signifikante, så konkluderede forfatterne: “Det er muligt, at menstruations cyklus [påvirker] niveauet for plasma melatonin og sove/vågen rytmen.” (22) Hvis vores ultimative biologiske mål er formering af arterne, så bør vi være mere vågne og aktive (og derved er der større sandsynlighed for, at engagere sig i seksuel aktivitet) i løbet af de tidspunkter, hvor undfangelse er mest sandsynlig. Faktisk, så har man i flere forsøg undersøgt, hvordan hyppigheden af seksuel aktivitet varierer under menstruations cyklus. Mange kvinder rapporterer om øget seksuel lyst, både under menstruation og ægløsning, men selve den seksuelle aktivitet stiger under ægløsning. (23)
Resumé:
I denne afhandling har jeg forsøgt at tydeliggøre forbindelsen mellem melatonin, månens cyklus og menstruations cyklus ved at teoretisere, at grundlaget for kontrol over menstruations cyklus er effekten af månens lys på melatonin sekretion. Videnskaben giver rigelig med dokumentation for, at pineal kirtlen udøver neuroendokrin effekt på menneskers reproduktive aktivitet via prolaktin og melatonin. Hertil kommer, at melatonin er relateret til eksponering for lys og årstiderne. Melatonin’s forhold til månens cyklus er mindre veletableret. Melatonin, som er undertrykkende mht. den gonadale funktion, synes at have den højeste sekretion under nymåne. Mange kvinder har tendens til at sove mere og menstruere ved nymåne. Det omvendte er tilfældet ved fuldmåne: melatonin sekretionen er lav, den gonadale funktion er intakt, ægløsning forekommer oftere og varigheden for søvn er faldet. Disse faktorer er alle med til at øge sandsynligheden for undfangelse.
Denne model beskriver den måde, hvordan den kvindelige krop ville fungere i en verden med færre eksterne faktorer til at forstyrre de naturlige biorytmer. Måske har kroppens egen strenge biologiske kontrol over menstruations cyklus været misbrugt af virkningerne fra udefrakommende hormoner (HRT, P-piller, xenoøstrogener i plastic og pesticider, hormoner i kød og mejeriprodukter) og mindre påvirkning af lys-forurening af pineal kirtlen. F.eks, så har orale præventionsmidler vist sig, at ændre døgnrytmen mht. melatonin og nedsætter samtidig kvinders følsomhed overfor lys. (24) Desuden dæmper natarbejde (dvs. natlig eksponering for kunstig belysning) ovariernes funktion ved, at ændre døgnrytmen mht. prolaktin og melatonin, hvilket medfører uregelmæssig menstruation hos kvinder, der arbejder om natten. (25) Dette er blot to eksempler på afsporing af naturlige cyklusser pga. ydre påvirkninger, som kan få dybtgående virkninger på fertilitet, levetid, og den generelle sundhed.
Med sparsomme videnskabelige beviser til at bekræfte vores biologiske arv og meget forskellige miljømæssige betingelser, set i forhold til bare for 30 år siden, så kan man undre sig over, hvorfor vi skal ulejlige os ved, at undersøge samspillet mellem månen og hormonelle cyklusser. Spektret af menstruelle lidelser, barnløshed og kvindelige reproduktive kræftformer, som er fremherskende i den industrielle verden, kan meget sandsynligt være relateret til den udbredte afbrydelse af naturlige biologiske rytmer, herunder forholdet mellem månens cyklus og menstruation cyklus. Forbindelsen mellem melatonin og brystkræft kan skyldes den nedsættende virkning ved lys-forurening, mht. udskillelse af melatonin. Denne teori er blevet undersøgt i mange år og debatten er fortsat uafklaret. Stevens og Rea opsummerer teorien som følger: “… hvis den nuværende elektriske belysning, bidrager til “døgnrytme forstyrrelser”, så kan det være en væsentlig årsag til hormonforstyrrelser og derved bidrage til en høj risiko for brystkræft i industrialiserede samfund”. (26) Glickman og kollegaer har bemærket, at denne teori om lys-forurening, som skulle have en årsagssammenhæng med brystkræft er understøttet af epidemiologiske data som viser, at blinde kvinder har en reduceret risiko for brystkræft samt, at kvindelige natarbejdere har højere risiko for brystkræft. (27) Disse forfattere understreger behovet for strategier mht. belysning, som skal tage hensyn til de neuroendokrine rytmer og ikke blot som et behov for visuel ydeevne. Ud over de direkte hormonforstyrrelser, så kan det faldende niveau af melatonin påvirke kræft, idet melatonin besidder onkostatisk aktivitet. Schernhammer og Schulmeister anslår, at et dæmpet niveau af melatonin, på grund af eksponering for kunstig belysning om natten, generelt øger udvikling af tumor, idet melatonin beskytter mod kræft. (28) Det at afsætte flere ressourcer for at studere udviklingen af vores reproduktive cyklus og vores biologiske arv, kan løse nogle af de alvorlige sundhedsproblemer, der berører kvinder og dermed folkesundheden. Hele medicinbranchen bør være opmærksom på sammenhængen mellem barnløshed, hormonelle kræftformer og miljømæssige hensyn, såsom lys-, luft- og vandforurening.
Referencer:
1. Gladstar, R. Herbal Healing for Women. New York: Fireside Press, 1993. 123
2. Greenspan, Francis S. Gardner, David G. Basic and Endocrinology. New York: McGraw Hill, 2001. 110.
3. Sammesteds, 173-4.
4. Wetterberg, L. Arendt, J. Paunier, L. Sizonenko, PC. Donselaar, W. Heyden, T. “Human serum melatonin changes during the menstrual cyklus.” J Clin Endocrinol Metab 1976 Jan; 42 (1) :185-8. Lov SP. “The regulation of menstrual cycle and its relationship to the moon.” Acta Obstet Gynecol Scand 1986; 65 (1) :45-8.
Presl J. “[Melatonin and oral contraception]” Cesk Gynekol. 1993 Jun; 58 (3) :141-2.
5. Cagnacci, A. Soldani, R. Laughlin, G. Yen, S. “Modification of circadian body temperature rhythm during the luteal menstrual phase: role of melatonin.” Journal of Applied Physiology, Vol 80, Issue 1 25-29, 1999.
Cagnacci, A. Soldani, R. Yen, S. “Exogenous melatonin enhances luteinizing hormone levels of women in the follicular, but not in the luteal menstrual phase” Fertil Steril 1995 maj 63 (5) :996-9.
6. Wojtowicz, M. Jakiel, G. “Melatonin and its role in human reproduction. “Ginekol Pol 2002 Dec; 73 (12) :1231-7.
7. Johnston, JD. “Photoperiodic regulation of prolactin secretion: changes in intra-pituitary signalling and lactotroph heterogeneity.” J Endocrinol 2004 Mar, 180 (3) :351-6. Falcon, J. et al. “Melatonin modulates secretion of growth hormone and prolactin by trout pituitary glands and cells in culture.” Endocrinology. 2003 Oct; 144 (10) :4648-58. Epub 2003 den 17 juli.
Aleandri V, Spina V, Morini A. “The pineal gland and reproduction.” Hum Reprod Update. 1996 May-Jun; 2 (3) :225-35. Kirby, A. Clayton, M. Rivera, P. “Melatonin and the reduction or alleviation of stress.” J Pineal Res 1999 Sep; 27 (2) :78-85.
8. Greenspan og Gardner, 114-5.
9. Miyauchi, F. Nanjo, K. Otsuka, K. “Effects of continuous lighting on secretion of melatonin and pituitary hormones in women.” Nippon Sanka Fujinka Gakkai Zasshi. 1991 maj 43 (5) :529-34
10. As quoted in melatonin lecture notes for Dr. John Dye’s Endocrinology class (CLSC 813) at Southwest College of Naturopathic Medicine, spring 2004 Presl J. “[Melatonin and oral contraception]” Cesk Gynekol. 1993 Jun; 58 (3) :141-2. Silman R. “Melatonin: a contraceptive for the nineties.” Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 1993 apr; 49 (1-2) :3-9.
11. Reiter, RJ. “Melatonin and human reproduction.” Ann Med 1998 feb; 30 (1) :103-8.
12. Cohen, M. Small, R. Brzeziński, A. “Hypotheses: melatonin/steroid combination contraceptives will prevent breast cancer.” Breast Cancer Res Treat. 1995 Mar; 33(3) :257-64.
13. Kivela, A. Kauppila, A. Ylostalo, Vakkuri, O. Leppaluoro, J. “Seasonal, menstrual and circadian secretions of melatonin, gonadotropins and prolactin in women.” Acta Physiol Scand. 1988 Mar; 132 (3) :321-7.
14. Wojtowicz, M. Jakiel, G. “Melatonin and its role in human reproduction.” Ginekol Pol 2002 Dec; 73 (12) :1231-7.
15. Tarlow E. et al. Diel changes in plasma melatonin and corticosterone concentrations in tropical Nazca boobies in relation to moon phase and age. “Gen Comp Endocrinol. 2003 oktober 1, 133 (3) :297-304.
16. Weed, Susun S. Menopausal Years. Ash Tree Publishing. Woodstock, NY: 1992. 39.
17. Samme. 18.
18. Se www.moonsurfing.com, www.menstruation.com, og www.mom.com
19. Criss tuberkulose, Marcum JP. “A lunar effect on fertility.” Soc Biol. 1981 Spring-summer; 28 (1-2) :75-80.
20. Dewan EM, Menkin MF, Rock J. “Effect of photic stimulation on the human menstrual cycle.” Photochem Photobiol. 1978 maj 27 (5) :581-5.
21. Friedmann, E. “Menstrual and lunar cycles.” Am J Obstet Gynecol. 1981 jun 1, 140 (3): 350. Cutler, W. “Lunar and menstrual phase locking.” Am J Obstet Gynecol. 1980 august 1 137 (7) :834-9.
22. Ito, M. Kohsaka, M. Honma, K. Fukuda, N. Honma, S. Katsuno, Y. Kawai, I. Honma, H. Morita, N. Miyamoto, T. et al. “Changes in biological rhythm and sleep structure during the menstrual cycle in healthy women.” Seishin Shinkeigaku Zasshi 1995; 97 (3) :155-64.
23. Weideger, Paula. Menstruation and Menopause: the Physiology and the Psychology, the Myth and the Fieality. New York: Alfred Knopf, 1975. 124. Chapter 5 discusses the problems inherent in alalyzing the data of sexual frequency as it relates to the menstrual cycle due to widespread taboos regarding sex during menstruation.
24. Reinberg, A. Touitou, Y. Soudant, E. Bernard, D. Bazin, R. Mechkouri, M. “Oral contraceptives alter circadian rhythm parameters of cortisol, melatonin, blood preassure, heart rate, skin blood flow, transepidermal water loss, and skin amino acids of healthy young women.” Chronobiol Int. 1996 aug 13 (3) :199-211.
25. Miyauchi, F. Nanjo, K. Otsuka, K. “[Effects of night shift on plasma concentrations of melatonin, LH, FSH and prolactin, and menstrual irregularity].” Sangyo Igaku 1992 november: 34 (6) :545-50.
26. Stevens, R. Rea, M. “Light in the built environment: potential role of circadian disruption in endocrine disruption and breast cancer.” Cancer Causes Control. 2001. April, 12 (3) :279-87.
27. Glickman, G. Levin, R. Brainard, G. “Ocular input for human melatonin regulation: relevance to breast cancer.” Neuroendocrinol Lett. 2002 Jul; 23 Suppl 2:17-22.
28. Schernhammer, E. Schulmeister, K. “Melatonin and cancer risk: does light at night compromise physiologic cancer protection by lowering serum melatonin levels?”
Br J Cancer. 2004 marts 8, 90 (5) :941-3.
by Sari Cohen (4th year Naturopathic Medical Student – Southwest College of Naturopathic Medicine
http://www.accessmylibrary.com/coms2/summary_0286-8429085_ITM